Disse strækker sig fra store og pladskrævende parterre bede og fontainer, til små figurer og marmorruiner oftest indsamlet i nærområdet eller hjemtaget fra rejser som "souvenirs".
Statuer som fikspunkt for enden af en sti der lokker øjen til at følge nærmere er et kendt indslag, men også farvestrålende potter der leder en vej igennem den grønne havebaggrund.
Efterhånden som man kommer dybere ind i haven, dæmpes larmen fra verden udenfor. Herefter blot cikadernes sang og vindens susen i cypresserne, afbrudt af en kald fra en påfugl, sådan opleves den sydfranske have.
Parterren
Er en meget vigtig del af havens udtryk og velkomst, den ligger i umiddelbar forlængelse af terrassen. Parterren slår tonen an i haven, den tilføjer haven et formelt præg og sikre samtidig at der er noget grønt også om vinteren. I Barokhavens parterre ses ofte grus som underlag for et rigt udformet broderi, men i den mere uformelle sydfranske have er dette broderi væsentligt mere enkelt og græs er ofte det foretrukne underlag.
Grunden hertil ligger bla. i vedligeholdet, samt at grønt kan være en mangelvare især om sommeren hvorfor græsset til dels kompenserer herfor. Parterren af buksbum opleves bedst fra en eleveret terrasse eller fra etagerne i huset.
Potterne.
Til en sydfransk have hører de meget smukke og karakteriske vaser, ampler og potter fra pottebyerne Anduze, Uzés og Saint Jean de Fos
Vi kender dem alle fra gademiljøet og de store offentlige parker i byer fra Cannes til Perpignan, Oftes i meget store udgaver med palmer eller nerier, men også sammenplantet med overdådige mængder af sommerblomster og løgvækster.
I de private haver holder man sig nu heller ikke tilbage, ved portindgange, dørpartier eller som overgangselement imellem forskellige dele af haven. Kun måske økonomien sætter grænser for deres anvendelse.
Versailles og Solkongens vaser fra Anduze.
Myten fortæller at en lokal pottemager ved navn Boisset fra den lille landsby Anduze, en dag på markedet i Beaucaire skulle have været så fascineret af en italiensk vase Medici stil, at han satte sig for at lave sin egen fortolkning. Som den beskedne mand han var og vant til at lave brugspotter til oliven og olie valgte han et mere rubust design til sin vase. Kun guirlanden og pottemagerens stempel med familienavnet kom på som dekoration. Vaserne blev glaseret i de lokale farver, den honninggule, kastanjebrune og olivengrønne.
 |
| Lånt på nettet. |
Alt dette foregik i 1600 tallet i tiden kort før Ludvig den 14 (1638-1715) påbegyndte sit nye gigantiske slots og haveprojekt i Versailles.
Ludvig var blevet så jaloux på sin finansminister Nicolas Fouquet, efter den 17 august 1661 at have besøgt dennes nye pragtfulde slot Vaux-le-Vicomte med tilhørende have tegnet af André le Nôtre.
Ludvig besluttede at han ville overgå alt dette med et nyt slot der skulle være Solkongen værdig. Samtidig skulle det afløse det noget fæstningsagtige Louvre som kongens residens. Anlægsarbejdet begyndte allerede i 1661 og havde Ludvigs fulde opmærksomhed resten af hans levetid.
 |
| Lånt på nettet |
Idag ses der stadig, eller rettere på ny Anduze vaser i Orangeriet og haven, men om Solkongen virkelig havde Anduze vaser er der ikke helt enighed om blandt historikere. Dog antyder gamle dokumenter fra ca. 1800, samt overlevende gamle vaser i haven fra samme periode på, at der bestemt var Anduze vaser i haven på et senere tidspunkt. Endvidere findes i arkiverne breve med tidligere ophidsede meningsudveklinger imellem de kongelige gartnere om, hvorvidt vaserne eller trækasserne var bedst at plante citroner og appelsiner i. Tilhængerne af vaserne fremførte at de var både billigere og smukkere end trækasserne, modstanderne mente de var for tunge til at flytte rundt, samt ikke modstandsdygtige overfor frosten.
Dette indikerer at der må have været vaser i Solkongens haven i Versailles.
Finurlige figurer.
Til en hver fransk have stor som lille hører en mængde forskellige keramik, sandstens og støbejerns figurer.
Typisk vil det være små sjove indslag der hænger på væggen, men som man ikke lige ser med det samme, det kunne være de klassiske Cikader i forskellige størrelser og egnsfarver. De er måske lidt kitsch og kan virke som et påfund rettet mod turister, men faktisk har det prydet de sydfranske huse og slotte længe før vi rejste Europa tyndt.
Vægampler.
De helt unikke vægampler er et absolut must, pelargonier stortrives i disse og så her de den fordel at de ikke fylder meget når man skal vinteropbevare dem, de hænger på væggen i drivhuset om vinteren.
Der findes en række små potterier som producerer disse rundt om i Herault. Faconen synes at ligge fast, men det er den enkelte pottemager som sætte sit eget præg på graden af ranker og udsmykning. De er altid glaserede da dette bla. er med til at reducere fordampningen.
Her er et udvalg i de karakteristiske farver fra Herault.
 |
| Blå grå |
 |
| Grøn |
 |
| Gul |