fredag den 23. september 2016

Bed and breakfast del 3

Der er kommet gang i videreførelsen.

Værelse 1, som er rigtig godt på vej, der mangler slibning og fuldspartling af vægge og lofter, filt og maling, samt tømrearbejde..
Nu har vi truffet aftale med VVS manden om at komme og trække rør, og gøre klar til vand og varme.
Vi er igang med at spartle vægge og lofter.

Stuen, spartling i gang. Der går nogle spande til.

Kig mod "køkken" fra stuen
Jeg har fået pudset den indvendige side af ydervæggene, til formålet har jeg fået en rigtig prof nedfaldsblander, som også kan bruges til de mange fremtidige støbeopgaver i hus og have.

Værelse 2 nypudset væg,

Værelse 2, snart klar til spartling.
Endnu er der langt igen, men det er skønt igen at se fremskridt her, hvor det faktisk har stået stille siden nov 2015.

Oh Provencestemning

Fremdrift giver skøn karma, og de skønne sommerdage i september holder sjælden positiv.

Åbning for gæster tidligt 2017 håber vi.

fredag den 16. september 2016

Farvel til en trofast ven

Vores gamle hund Cello døde pludselig i tirsdags.

Unghund 2008

En flatcoat i sit rette element, for den da han var en smuk hund

En flatcoat med noget til munden, er en glad flatcoat

Hvordan forbereder man sig på det uundgåelige ? Alle der har haft kæledyr har måtte tage den triste udgang med.
Vores kæledyr, dør før os (for det meste). Vores smukke, energiske og evigt hengivne Flatcoated Retriever Cello blev godt 10½ år. Det er fint for en stor hund, og vi har vidst at alle dage udover 8 år skulle man være glade for.
Men vi var slet ikke forberedte på at det skulle gå så stærkt og så pludseligt. Mandag havde vi en hund som for sin alder. løb omkring i haven, og trak let i snoren.
Tirsdag morgen blev han dårlig på ½ time, jeg kørte til dyrlægen til åbningstid, men vi kunne ikke redde ham. Han blødte i bughulen, måske en bristet milt. kl 8.30 fik han fred, dyrlægen hjalp.
Helt knust, kørte jeg hjem med ham i bagagerummet. Vi har en stor have, så han skulle med hjem. Vores drenge skulle også kunne sige farvel. Det er jo ikke et menneske, men trods alt et familiemedlem.
Han har været en meget stor del af vores livshistrorie som unge voksne.
Når vi ser tilbage, han flyttede ind med os i kolonihaven og lejligheden i 2006.

10 uger gammel marts 2006
Skagen juli 2006

Nytårsaften 2006
Han har fulgt os til Huset i Haderslev. Her gik jeg med ham på grønningen, hver eftermiddag, han kunne løbe frem og tilbage 3-4 gange i den fulde længde 1½ km, apport og lydighedstræning. Han var med på ferie i Frankrig, næsten hver gang.

Han kendte rastepladserne, hotellet hvor vi sov og personalet der hilste på ham. Tilbage til Århus i 2010 da vi solgte huset i Haderslev, han var med da vi fik vores første søn samme år og boede i rækkehus.
Far, søn og hund, hviler sig juli 2010

Påskeferie, undervejs, Osnabrück 2016
Han slikkede gæsterne som kun en flatcoat gør, af hengivenhed. Han flyttede endnu en gang med os til den franske have i Hørret. nu en ældre herre, men stadig energisk, charmerende og med trangen til at strejfe i behold.
Eftermiddagslur i september 2016
Nu skal han ikke flytte mere. Han hviler fredfyldt her i haven, under Nordens oliven. Men hold da op hvor er her blevet stille, kun den rungende tavshed når vi låser døren op, ingen brune poter der hviler på dørtrinnet. Eller de opvakte øjne der gløder forventningsfyldt, mens jeg tager snoren frem.

Theodor og Cello forår i Frankrig 2016

Tak for turen gamle ven, løb du frit over de evigt grønne enge på den anden side af regnbuebroen. Vi vil kigge på det liv som vokser på din plads i haven.