Hvor lang tid kan det tage at købe et hus ?
Det er en proces der kan gives et meget langt svar på i vores tilfælde.
Vi så på ejendommen i starten af februar 2013, altså for et år siden. Dernæst havde vi en dygtig entreprenør med ude og gennemgå bygningerne, og først da han havde givet sin vurdering og budget idé i løbet at marts 2013, kunne vi arbejde videre.
Her i nogenlunde rækkefølge
2013
- Feb: Vi ser ejendommen første gang. Gennemgår bygningerne med entreprenør.
- Marts Idémøde med efterfølgende budget overslag.
- April og maj: Forhandlinger med sælger, de er ikke rigtig til at rykke. Vi trækker os, det hænger ikke sammen.
- Juni: Forhandlingerne genoptages, vi bliver enige, Forespørgsel hos kommunen, vedr. omdannelse fra ervherv til privat bolig.
- Juli: sommerferie, der sker ingenting.
- August: Vi underskriver købsaftale, efter tilsagn fra kommunen om positiv tilgang til omdannelsen.
- Sep: Vi har 9 forbehold, før handlen er lukket, herunder berigtigelse af skel, opsigelse af eksisterende lejer (hjemmeværnet Århus Syd). Landmåler kommer forbi.
- Okt: Arkitekttegninger og byggeansøgning udfærdiges først da vi har vished for at Hjemmeværnet fraflytter. Vi ønskede jo ikke at bruge mange penge på tegninger og ansøgninger hvis vi ikke var sikker på at kunne bruge hele ejendommen, og handlen ville heller ikke blive gennemført.
- Nov: Byggeansøgning hos Århus Kommune,
- Dec: Fortsat sagsbehandling.
2014
- Jan: Hjemmeværnet fraflytter, kommunen giver tilladelse, og projektet sendes i nabohøring 2 uger, senere i landzonehøring 4 uger.
- Feb: Byggeretsligt skel sendes til tinglysning, efter mange tilrettelser, accepteres endeligt. Ingen indsigelser ved div. høringer.
- Marts: Sidste forbehold er afklaret, og handen gennemført.
- 5 April vi overtager og flytter ind den 10 april, efter en Marathon af maling, nye tæpper i den gamle del af boligen (det grønne hus) som vi skal bebo mens den gule bygning omdannes fra erhverv til boligdrøm
Håber I orker at læse denne lille opsummering, og som belønning får I her tegningen.
Facaden mod Vest (i virkeligheden SSV) er den del vi selv ser, øst er i skel mod naboen |
Nuværende |
Inspirationen fra Les Confines, Privat hus og have af havearkitekten Dominique Lafourcade |
Det er fantastisk at så mange følger med og kommenterer så venligt, jeg når desværre ikke dagligt at komme rundt hos Jer alle og slet ikke at give en hilsen. I har sikkert selv travlt derude i haverne, så jeg ved I forstår.