Jardin á la francaise

Den franske barokhave.

Den sydfranske have à la francaise er en haveform der kombinere de stramme symmetriske elementer fra den franske Barokhave.(Mest kendt er Versailles og dens havearkitekt André Le Nôtre ) med en mere afslappet beplantning, hvor eksotiske træer og sjældne planter mikses med overdådige blomsterkrukker med sommerplanter.

Haven består af en hovedakse med et point de vue i hver ende, hvor huset udgør den ene og en pavillion eller mindre bygning ofte udgør den anden. Anlægget omgives af stenmure og/eller klippede hække af taks og cypresser. Skelettet i haven er et enklere broderi (Parterre) af klippet buksbom, dette flankeres af mere ornamentale træer og planter fx. Søjlecypresser, palmer og let klippede plataner.
Haven på billederne er fra Château de Flaugergues.


I Barokhaven er det meningen at hele haven kan overskues fra etagerne i hovedhuset, men i den sydfranske have bringes mere intimitet ind vha. flere haverum der åbner og lukker sig fra hinanden, sikkert inspireret fra italienske villahaver i fx. Umbrien og Ligurien.
Disse haver er ofte kendetegnet ved at være mere grønne end egentlig blomstrene, her er mange siddepladser og terrasser hvor man kan søge skygge fra den brændende sol.
Den sydfranske have er mere blomsterrig end den italienske, men knap så overvældende som de engelske Cottages gardens.