tirsdag den 13. september 2011

Acer palmatum fra frø opdate II

Den eneste Ene.

Her er så resultatet af mit forsøg med at så Japansk ahorn. De af jer som har været med længe vil kunne huske jeg i efteråret 2010 satte en meget lille håndfuld frø i køleskabet til stratificering, ca.100 dage senere blev de sået i en potte og sat ud i drivhuset i det meget tidlige forår.


En plante er det blevet til, et lille træ på 10cm indtil videre, måske ikke den store succes men nu sjovt at det kunne lade sig gøre og faktisk havde jeg ingen forventninger til om det kunne lykkes overhovedet.

Jeg vil også lige dele et billede med jer af artiskokkerne i det hvide bed, selvfølgelig lidt off topic.

8 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Jeg synes da, det er en succes selv med bare en enkelt plante. Spændende eksperiment.

Vivik sagde ...

Det er simpelthen så skønt, når det lykkes at frembringe sine egne planter. Tillykke med dit lille træ :-)

Frk. Anemone sagde ...

Det vidste jeg slet ikke, at man kunne... Imponerende nok - nu skal den lille størrelse bare nurses og passes godt så den kan klare sig hele vinteren.

Hanne i haven sagde ...

Hvor er det sødt, dit lille træ :-)
Jeg kan godt forstå at du er glad for det. Jeg har også et lille træ i drivhuset, som jeg såede i 2006, et Crape Myrtle træ. Det vokser nu ikke meget, men jeg nænner ikke at smide det på komposten. Jeg har senere fundet ud af at det ikke er hårdført her. Jeg fik frøene fra USA.
Held og lykke med dit lille træ :-)

Gro sagde ...

Tillykke HEnrik
Det ser virkelig fint ud
selv om det kun er 10 cm. ;-)Det er altid sjovest selv at lave polanterne!
Det er ellers også en flot artiskok!

Madame C sagde ...

Grattis till framgången!

Såå vackert med artiskok. Jag älskar att dem men också att njuta av deras skönhet...

Ha det fint,
Charlotta

Landbohaven sagde ...

Dit forsøg er da lykkes fint.
Held og lykke med træet.

Marthe og Lars , sagde ...

Noget af en skulptur - denne skønhed af en artiskok.