tirsdag den 20. september 2011

Taks stiklinger update I

Tålmodighed belønnes.

Jeg har været meget tålmodig, for de af jer der har været med længe vil kunne erindre at jeg satte stiklinger af Buksbom i august 2010 ved samme lejlighed havde jeg også forsøgsvis klippet nogle af taks, nu har jeg forsigtigt løftet de første op og fundet de fineste små rødder.


Her fra august kan man se de nye lysegrønne skud.


Det er ikke blevet til så mange små planter ca. 30 stk da langt over halvdelen blæste væk i den nu snart berømte "Drivhuskatastrofe" i vinters. Men jeg har selvfølgelig allerede været ude i sidste weekend og klippe flere nye stiklinger så jeg kan udvide til næste år, om alt går vel.

9 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Henrik
Det ser da fint ud med dine taks, 30 er da ikke så dårligt. Du kan snart få en hel hæk :-)

Fru Friis sagde ...

Hvad skal du bruge dem til, skal du have takshække om alle bede eller skal du klippe 30 forskellige fine dyr...???
Ok, jeg kan godt se at projektet kræver tålmodighed men jeg er sikker på den belønnes! :o)

Frøskuffen sagde ...

Det er lang tid at vente. Så kan man bedre forstå, at de koster en formue på gartnerierne. Men hvis man ikke står og mangler dem akut, er det en fin måde at få udvidet sit sortiment på uden at hive pungen op.

Landliggeren sagde ...

Du kan roligt klappe dig selv på skulderen. Sikken tålmodighed. Den må jeg så også selv finde et sted. Har sat nogle enkelte buksbomstiklinger - for sjov. Som Frøskuffen skriver giver det et indblik i, hvorfor planterne er så dyre på planteskolen. Det vil jeg huske næste gang.

Tuttilut og ha´en god dag
Birgitte

Vivik sagde ...

God ide, tror jeg vil overveje, om jeg selv skal gå i gang med at lave nogle taks :-)

Hanne i haven sagde ...

Så kan jeg da bedre forstå, at jeg må spejde forgæves efter rødderne på mine taks-stiklinger.
Jeg klippede nemlig nogle i juni, og har gået og undret mig over om det måske ikke kunne lade sig gøre :-)
De ryger i drivhuset vinteren over, og så kan det være at der er rødder næste forår.
Tillykke med dine. Jeg synes også at 30 er et flot resultat :-)

Gro sagde ...

Hvor flot Henrik! Jeg skrottedede min buksbom plan og købte nogle små planter i stedet for :-)
Jeg er da også nysgerrig efter hvad du skal bruge taks og buskbom til :-)
K. Gro

Landbohaven sagde ...

Det ser fin ud. Tålmodighed belønnes.

Henrik sagde ...

Tak for al den ros. Hvad jeg skal bruge mine små taks til ved jeg ikke endnu, dvs i min nuværende have kan de vel bruges til en lille hæk eller måske et par sjove fugle. Nu er de jo heldigvis langsomt voksende så indtil videre tror jeg bare jeg samler planter sammen til det næste haveeventyr...
Henrik