torsdag den 7. maj 2015

Anlæg af køkkenhave del 2

Nu begynder det virkeligt at ligne en Potager.

Vi mangler nu kun de sidste 2 bede, og min hustru har allerede tilsået og plantet de forspirede afgrøder.

Nederst i dette billede højre hjørne kan I se de store sten vi har gravet op, alene fra bedet lige ved siden af....

Der skal fliser og stenmel på stierne i fremtiden, men indtil videre må det blive flis fra læhegnet.
Når det formulder kan det komme i bedene eller i hækken
Vi vil dyrke mest muligt efter økologiske principper, med sædskifte, og efterafgrøder. Endvidere er vi begyndt at arbejde med blandingskulturer, det er første gang vi rigtigt prøver denne metode. Tidligere har det været enkeltkulturer, med pæne rækker af den samme afgrøde.

Vi læser os til det meste, og arbejder videre med den erfaring vi fik i kolonihaven.
Litteraturen er primært John Seymours selvforsynende have og Økologisk have af Jens Juhl og Sølva Falgren. Derudover har Birgit Helbos smukke bog til nytte og nydelse været inspirationsgivende samt diverse franske haveblade.

Tak da vi har fået regn her i Østjylland

20 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Henrik
Jeres højbede ser flotte ud, meget pertentligt lavet. Jeg kan godt forstå, at I ikke kan overkomme så meget, I har jo stadig masser af andre projekter i gang. Når I er færdige med byggeriet, skal der nok komme mere gang i haven.
Hilsen her fra Samsø
Lisbeth

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Hvor ser det allerede dejligt ud, så fint og ordenligt, Glæder mig til at følge "slagets gang"

Esther - Ildkattens Scriptorium sagde ...

Det ser fornemt ud, synes jeg.
javist, I er ikke færdige, men der danner sig allerede et tydeligt billede af, hvad I vil med potageren, synes jeg.
Puh, for nogle sten I har fået op af jorden! Pas nu på ryggene.

Jette sagde ...

Hej Henrik.Det ser allerede rigtig godt ud med jeres køkkenhave............og John Seymour var det ikke ham med den Victorianske have?
Spændende at se når der dukker noget grønt op af jorden.
God dag Jette

Vivi sagde ...

Det kan i godt være glade for, det ser godt ud :-)

Mette Grønhøj Sørensen sagde ...

Hej Henrik
Skøn køkkenhave I har fået lavet, I er nået langt - og hurtigt :-). De bede bliver I rigtig glade for. Jeg kunne godt se inspirationen fra Birgits bog/køkkenhave - også inden jeg nåede bunden af dit indlæg og så det du skrev :-). Jeg har selv en køkkenhave tegnet af Birgit (derfor genkendelsen :-)). Fortsat god arbejdslyst med haven og selvfølgelig også husprojektet. Mange hilsner Mette

Henrik sagde ...

Hej Mette, Helbos have er rigtig skøn, håber at vi får lagt vejen forbi en dag. Hun har mange gode råd og forslag, som bestemt har haft indflydelse på vores valg.
Venligst
Henrik

Eirin og Lars sagde ...

Ja, dere står virkelig på. Kjøkkenhagen er blitt flott, spennende å se når det gror skikkelig til, og følge dere.
(kjenner til dette med å "finne" stein)
Ha en fin helg.

Henrik sagde ...

Hej Eirin og Lars. Køkkenhaven er vel en slags manddomsprøve for haveejeren. Behersker man at så løbende, og høste efter behov. Ja så må man vel være bestået.
God aften til Jer
Henrik

Henrik Havehjerne sagde ...

Det ser skisme godt ud! Der ser ud til at blive masser af mad i den køkkenhaven - og køn at se på samtidigt.

Bente Holst sagde ...

Hvor ser det godt ud! - Vi har lige været i det sydfranske. Og der var jo mange huse med de blå skodder på ligesom dit hus :-)

Nette sagde ...

Kære Henrik

I lighed med Mette herover, faldt mine tanker også med det samme på Birgit Helbos have. Jeg har Til nytte og nydelse stående på boghylden, og har også været på besøg i hendes have. SÅ vidunderlig! I er kommet forbavsende langt. Jeg er - igen - imponeret. Det er svært at nå det hele rettidigt både ude og inde på denne årstid. Hjemme hos mig selv, er jeg til det småvilde look med organiske former, men jeg har ofte tænkt på, at hvis jeg skulle begynde forfra et eller andet sted, ville jeg nok hyre Birgit Helbo. For selvom jeg ikke ville have spiselige afgrøder i alle højbedene, er der et eller andet ved de geometriske bede, der i den grad taler til mig. Jeres potager er efter min ringe mening afgjort lavet af et godt design stof. I kan være stolte af jer selv.

Jeg glæder mig til at se det hele live, når I åbner havelågen for besøgende en gang i fremtiden.

Henrik sagde ...

Kære Nette, du skal være mere end hjertelig velkommen. Jeg elsker de organiske vilde haver, hvor man føler naturen er rykket helt ind. Men mit hjerte tilhører den lidt mere formelle haveform, som jo tydeligt ses...En dag om måske 2 år, så vil vi holde åben have for bloggere. Alle jer trofaste som kigger ind hver gang der er nyt i vores lettere skæve projekt.
Kærligst
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Bente, åh jeg er jaloux. Maj måned i Sydfrankrig er rosernes tid, jeg længes sådan. Vi håber vores havedrøm her vil blive næsten som et lille stykke af Sydfrankrig, køligere ja vist, men smukt som originalen.
Kærligste
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Henrik, tak skal du have. Min hustru står for madproduktionen...så jeg har dobbelt op på den kønne udsigt :-)
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Esther, ja de sten var #%&# ved at tage livet af os, eller i hvert fald modet. Vægtstangsprincippet længe leve, men puha det tog næsten fire timer bare i det ene bed.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Lisbeth. Ja projektet er der nok af, vi behøver ikke kede os, nå ja og to raske drenge følger med. Håber I begynder at mærke foråret for alvor på den skønne grønne ø.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Jette, jeg er ikke sikker på ham Seymour, men programmet den viktorianske køkkenhave var nok det der vækkede min haveinteresse meget tidligt.
Kærligst
Henrik

Lisbeth sagde ...

Jeg tror at det er med en stolt og skøn fornemmelse I står deroppe og skuer ud over dagens arbejde køkkenhaven? Det ser så supergodt ud og jeg håber at I får stort og dejligt udbytte.
Jeg orker ikke køkkenhave mere, men har haft en i det meste af mit liv. Det er et stort arbejde som ikke altid belønnes med stort udbytte, men der er bare noget ved anlæggelsen om foråret og forventningens glæde som jeg savner og det rykker i mig når jeg ser et brev med grøntsagsfrø:-)

Henrik sagde ...

Hej Lisbeth.
Ingen illusioner her, en god køkkenhave tager tid, og er jo uberegnelig. Snegle, fluer skimmel og mange andre kan ødelægge afgrøderne. Men vi håber at vi med beskedne forventninger, vil få dækket vores sommer og efterårs grønsager. Det er aldrig sådan at man helt lukker et kapitel i havebogen....
Henrik