torsdag den 27. august 2015

Husets ombygning del 11 (August) Malerhjerne

Ikke at vi har fået for mange dampe.

Kig ud mod haven og her vi gerne skulle få bygget vores Glashave/orangeri på huset.

Men det lakker mod enden, vi kan efterhånden sætte kryds for færdiggjort køkken-alrum, børneværelser og ditto badeværelse. Færdiggjort som i fuldspartlet, finslebet, forankringsgrundet, glat filt, 2 gange hvid maling. Endnu mangler alle lister og gerigter....Skal grundes, slibes, og males 2 gange med blank hvid.

Først er væggene blevet raspet ned, derefter nyt puds. Dette er håndværkernes opgave.


Så skal vi selv på banen, fuldspartles.
Alrum og stue, finslebet og forankringsgrundet
Vi påtænker at nogle rum skal være hvide, men muligvis Badeværelser og Hall skal have en douce tone, uha det er svært det der med farver. Det skal jo passe til møblerne og lysforhold, nord/syd øst/vest. Sommer eller vinter. Hvornår bruger man sin stue mest ?


Første gang hvid maling. det lysner helt enormt.

Skal vi skifte flere møbler, når nu vi endeligt en dag flytter ind i drømmehuset ?
Jeg vakler, skal det være moderne, eller klassisk som i fransk parisisk stil, let fransk landstil. Det skal ikke være med tunge brune møbler. Det er for dunkelt til dansk vinter...
Vi må prøve os lidt frem, men farver og møbler kan jo virkelig skabe et rum og den rette stemning, en enkelt fejltone og det mislykkes.

Nu mangler de sidste enkelte vægge her og der i Hall, bryggers og forældresoveværelse. Indtil videre har vi brugt ca 30 stk. 15liters spande med rullespartel. samt et ukendt antal meter filt.
Dette er det sidste vi skal lave, resten er entreprenørens opgave

Nu mangler montage af Varmepumpe (vi gik væk fra pillefyret) fliser, parketgulve, færdigmontering af el-arbejde, samt snedkerarbejde og montage af inventar, herunder sanitet på badeværelser. Det er derfor I ikke ser billeder heraf, der er ikke noget at vise.

Udvendigt, Facaden skal gøres færdig, og ikke mindst Vinduer og døre.

Vi er flere måneder forsinket, i forhold til oprindelig aflevering 1 maj. Ikke pga. overraskelser eller svære arbejdsforhold. Men mangelfuld planlægning udenfor vores indflydelse. Vi håber snart at komme i hus, der mangler virkeligt ikke så meget.

Jeg ved I er mange der følger med, og jeg kikker skam hos jer andre, men opgaven her i huset er enorm for tiden I forstår vel.

God sensommer, den varer forhåbentlig lidt endnu.

14 kommentarer:

Henrik Mikaelsen Havehjernen sagde ...

Fortsat held og lykke med projektet - kan høre, der er masser af gejst endnu, og mon ikke det giver energi igen efterhånden som I ser tingene blive færdige? Superflot det I har overkommet indtil nu synes jeg i hvert fald!

Høneballehaven sagde ...

Ja det er en stor omgang, og håndværkere er ikke altid nemme at danse med tidsmæssigt. Jeg håber, at I bliver færdige inden vinteren sætter ind.
Selvfølgelig har vi forståelse for, at der ikke er tid til kommentarer.
Fortsat god arbejdslyst.

havenmedhunden sagde ...

Altid spændende med en update fra jeres kanter. Fantastisk at se jeres drømmehus blive til virkelighed.
Hilsen Heike

Kjeld Slot sagde ...

I guder hvor I er ihærdige Henrik. I er jo også unge og fulde af energi, så hvorfor ikke? Men det der med fuldspartel, forankringsgrunder, filt og maling...hold da ferie hvor er der meget man skal have hænderne i og som man slet ikke kan se når det hele en gang er færdigt. Det er lidt ligesom bundsikring på indkørsler og stabilgrus under fliserne.
Men det kan nu nok betale sig alligevel!

Godt gået I to!

husk at få væske nok! ;-)))

Kjeld

Lise sagde ...

Hyggeligt at følge jeres arbejde med huset. Det bliver så flot, når I er færdige, og som Kjeld Slot skriver, er der meget, man ikke ser, nær arbejdet er færdigt, men I ved, det er gjort. Pøj pøj med "det sidste"

Frk. Anemone sagde ...

Hvor er I altså bare nogle arbejdsbier :)
Det bliver da afsindigt godt - forstår godt alle dine tanker omkring farver, møbelstil osv. men det er jo også en dejlig proces.

Du burde næsten invitere til housewarming når I er færdige... men du viser jo flittigt frem her på bloggen, så mon ikke også vi får de færdige gemakker at se.

Fortsat god arbejdslyst.

PS: Godt at I valgte varmepumpe... meget bedre end "fast-arbejde-med-pillefyr".

Ulla

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Det er simpelthen så spændende af følge med i - uh, hvor må I glæde jer. God arbejdslyst til det videre arbejde.

Nina | www.vangelyst.dk sagde ...

Hvor bliver det bare godt når I engang er færdige - men det er godt nok også et kæmpe projekt. Så er vores renovering af køkken/forgang/bryggers jo vand ved siden af - selvom jeg godt nok glæder mig til vi bliver færdige. Vi får vinduesparti og fordør leveret i morgen og skal også til at se på varmepumpe som gerne skal installeres inden vinter.

Nina

Henrik sagde ...

Hej Nina, alle projekter, store som små kræver ofte en høj grad af indsigt, samt klare ønsker. Køkken og bryggers er jo virkelig husets hovedarbejdspladser, og skal fungere optimalt. Hver gang.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Sussi tak skal du have, det begynder efterhånden at tærer på de sidste reserver, vi er noget presset på flere fronter. Men point of no return er længe passeret.
Venligst
Henrik

Nette sagde ...

Henrik, jeg sidder her og spekulerer på, om der er en lille perfektionist gemt i dig? For det er imponerende som du har gjort dig tanker om alle dele af jeres projekt og har tjek på det hele. Jeg er næsegrus af beundring. Det ville være SÅ dejligt, hvis I kunne fejre jul i jeres nye hjem. Hold ud. Håber snart det store er på plads, så du og din familie kan hygge jer med detaljerne. Og haven ;-) Det er meget spændende at følge med i denne store forvandlingsproces.

Jette sagde ...

Hej Henrik.Er lige vendt hjem fra en dejlig ferie i det skønne og meget varme Nice.
Det går da godt fremad nu...........men i har godt nok også knoklet.
kan da godt forstå at du snart er lidt utålmodig for at flytte ind.Men der er jo noget vej endnu.
Er spændt på at se hvilke farver i vælger til jeres stuer..........går selv meget op i farver.
Og et orangeri ved huset lyder rigtig spændende Fortsat rigtig god arbejdslyst Jette

HAVELIV sagde ...

Kan da godt forstå Henrik du har travlt. Angående forsinkelse går det jo tit sådan, men pyt det ser flot ud. Møbler det da svært valg. Et godt Mix vil være flot..

Henrik sagde ...

Hej Grethe. Jo forsinkelser må man forvente, vores er ved at udvikle sig til en farce. Et mix af nyt og gammelt, og vel egentlig meget i fransk ånd. Det er i hvert fald en spændende opgave når vi endelig kan begynde på de bløde værdier i indretningen.