søndag den 19. september 2010

Hortensia stiklinger

Som jeg skrev i mit indlæg den 13 august skulle jeg også til at tage nogle stiklinger af hortensia, dette gjorde jeg dagen efter altså den 14 august. Idag syntes jeg så at det var på tide lige at løfte lidt i jorden, og fantastisk alle 4 stiklinger af Hortensia "Endless summer Blue" har nu dannet fine rødder.
Denne sort udmærker sig ved at blomstre allerede på 1 års skud, hvorved blomster sæsonen allerede starter i juni og indtil frosten.


















De er blevet plantet over i hver deres lille potte med pottemuld, her kan de overvintre og til foråret bliver de plantet over i en lidt større potte.
Her får de flydende gødning en gang om ugen, og efter et par måneder plantes de over i en lidt større potte igen.
På denne måde frembringes store og kraftige planter, som kan plantes ud i løbet af sensommeren næste år.



Det er stadig en stor tilfredsstillelse at se nye planter man selv har frembragt, og denne glæde bliver jo ikke mindre af at de er næsten gratis, i løbet af de næste 2 år bliver disse fine planter lige så store og kraftige som dem man kan købe til 150 kr. stykket i et havecenter. 

3 kommentarer:

enlandliggersdagbog sagde ...

Uanset pris, så er det bare sjovere selv at lave aflæggere og frø. Der er en helt særlig tilfredsstillelse ved det. Og, så er det altid spændende om det lykkedes.

/Birgitte

Henrik sagde ...

Helt klart, jeg kan bare ikke lade være med at prøve, og har man for mange....kan de gives væk.

dk.lisette sagde ...

Ideelt tidspunkt god luftfugtighed og luneste døgntemp. i Dk i august.
Overskud aftages gerne af Britte til den lille have, omgivet af bøgehæk.