lørdag den 28. juli 2012

Lavendel bouteille 2012


Nu er det sæson for at flette disse smukke og yderst praktiske lavendel duftflasker.  
Det er en fin og anderledes værtindegave hvis man altså nænner at give dem væk.
Det er kun mit andet forsøg, så jeg er sikker på der er yderligere grundlag for forbedringer, men den er allerede mere symmetrisk end den første jeg flettede sidste år.
Det tog mig ca. 45 min. Alt inkl at flette denne, og jeg er sikker på at tiden kan bringes ned på under 30 min for den øvede.

Her er en lille billedguide til jer.
Der er to muligheder for at flette, enten med et lige antal fx. 30 stk her flettes med helforbandt dvs. 2 og 2 hvor 2 aks følger hinanden fra start til slut, klart det nemmeste.
Eller for de mere øvede med et ulige antal fx 31. hvor der flettes med halvforbandt, dvs hvor 2 aks kun flettes  med med hinanden en gang pga, det ulige antal og derefter med et nyt osv. Beklager lidt svært at beskrive jeg vil prøve at vise det senere.

1) 30 stk. friske blomsteraks.
Aksene afblades.
Ca. 2 meter silkebånd, kan købes billigt og Søsterne Grene


2) Der bindes en stram råbåndsknude lige under hovederne, dette giver en buttet flaske, eller ca. 3 cm under dette giver i dette tilfælde en mere slank flaske. Det er også muligt undervejs at stoppe flasken med afklippede hoveder for derved at få endnu mere duft og en endnu mere buttet flaske. Den korte del af båndet ligger inde i flasken og ska først bruges til lukningen senere, ca. længde 35 cm.


3) Aksene vendes bagud, så de kommer til at dække hovederne, dette gøres 2 af gangen og her startes med at flette.


4) Når alle aks er flettet første gang kan der tilføres flere hoveder i flasken.
Der skal flettes med en let stramhed over hovederne, men ikke for hårdt så bliver det mere en trommestik og ikke en flaske.


5) Når hovederne er dækket flettes meget stramt og flasten lukkes til, igen med råbåndsknude ( som ikke går op af sig selv)

6) Herefter kan man enten vikle båndet tæt så det dækker, eller som her i x-overlap.
Hænges til tørre et tørt sted udenfor sollys, for at den ikke kommer til at lugte surt, men tørre ordentligt op. Efter at par dage kan den tages i brug.

7) Her færdigt arbejde og en lille belønning.



Tip. En kødnål kan være en hjælp til at stramme båndet lidt undervejs hvis man synes det er for let.
Lad mig se hvis I selv prøver, send evt. et billede og jeg lægger det op ved siden af.

8 kommentarer:

Skt. Helena sagde ...

Har aldrig set sådan en før! Så tak for den ide - med beskrivelse og billeder til. Det skal da vist prøves :-)

Frøken Solhat sagde ...

Jamen jamen jamen - det er s.. da godt gået i andet forsøg det må jeg sige. Tusind tak for den udførlige vejledning - den vil jeg have in mente.....for smukt ser det ud og så dufter det ganske givet helt fantastiskt ;0)

Knus Dorthe

Høneballehaven sagde ...

Hej Henrik
Hvor er den fin og tak for vejledning, men jeg må nok springe over jeg har 10 tommelfingre og er slet ikke kreativ. Derfor kan jeg bestemt godt synes, at den er skøn.

Jette sagde ...

Hej med dig.Smuk lavendel"buket"Har prøvet at lave dem.Og får helt lyst til at prøve igen.Hilsen Jette

Anonym sagde ...

I really liked your blog! It helped me alot… Awesome. Exactly what I was looking for. Thanks!

Nette sagde ...

Du godeste en fantastisk idé. Smuk smuk smuk. Jeg er heller ikke en person, som er kreativ og dygtig med fingerpilleri, men denne må jeg prøve! Tak for fin beskrivelse. Måske du senere hører, hvordan det er gået :0)

biehl sagde ...

Skønt med visuel vejledning - det må jeg prøve en dag!

Rose sagde ...

Sikken fin måde at bruge lavendel på. Og værtindegave er en rigtig god ide. Nu har jeg bookmarket den, så vil jeg også gøre et forsøg. Desuden har jeg sendt linket på din opskrift til en kær kreativ veninde.