søndag den 1. februar 2015

Hvordan kan man vedtage sådant noget bras ?

Advarsel politisk indlæg.

Hjemmeavlede frø, og gaver fra andre havevenner
Nu må vi ikke længere bytte, videregive eller sælge hjemmeavlede frø...lonelandmand

Jeg er blevet kriminel, jeg agter ikke at overholde loven. Det er efter min bedste og mest diplomatiske fatteevne umuligt at se en rationel sammenhæng i denne udvikling.
Denne lov vil føre til et tab af biodiversitet, en større afhængighed af industrien og en potentiel genetisk blindgyde. Ultimativt mener jeg det er en knægtelse af de basale frihedsrettigheder, den personlige frihed, min ret til at bestemme over min ejendom. Det skal ikke være politikere, lobbyister, og industrien der bestemmer hvad vi må dyrke.

Jeg har ikke læst nærmere ind i processen om denne lov, muligvis et direktiv fra EU, næppe et unikt dansk tiltag, men ikke desto mindre et udtryk for en udvikling vi ikke kan sidde passivt og dukke nakke overfor.

Hvordan kommer vi videre herfra, brug vores medlemskaber af haveselskabet til protestere, måske større og mere læste bloggere vil tage sagen op. Til de af jer der er medlem af et politisk parti, tal med jeres folketingskandidater ved de kommende møder før en valgkamp.

Jeg vil gøre mit hertil

9 kommentarer:

Unknown sagde ...

Tro mig, du er ikke den eneste kriminelle her i planteverdenen, for jeg agter også at blive ved med at bytte frø og planter på kryds og tværs, og måske nuppe lidt frø engang imellem.
Jeg kan blive så gal og frustreret over den kommende lov, som der nærmest ikke er nogen, som protesterer over og mange har overhovedet ikke hørt om det.
Det betyder, at der ikke bliver udviklet så mange nye plantesorter, og de mange mindre frøfirmaer lukker, for det vil kun være de store, som har råd til at overleve, og så må man finde sig i et mere kedeligt sortiment.
Gid F....kunne tage de EU regler!!
Hilsen sure Bente

marie sagde ...

For slet ikke at nævne frøsalget af forskellige foreninger, hvor de mest spændende frø ofte er at finde.

Henrik Mikaelsen Havehjernen sagde ...

Troede faktisk det var en joke da jeg hørte om det første gang! Det er det så tilsyneladende ikke...
Har heller ikke helt fanget baggrunden for loven - men mon ikke det for at beskytte Monsanto og lignende firmaers "ophavsrettigheder"?
Måske til nød forstå at man ikke må lave kommercielt salg af frøene - men at man ikke må dele/bytte/låne er da helt hul i hovedet!

Henrik sagde ...

Jeg kan kun medgive, det er helt hen i skoven. Nogen har drukket af natpotten....Jeg er spændt på hvordan det skal kontrolleres og straffes.

Jette sagde ...

Hej Henrik.Kan kun være enig med dig.............det er da det værste jeg har hørt i lang tid.
Hvor har det stået?
Og hvordan vil de dog kontrollere det?
Ja!! de må bestemt have drukket af natpotten.
God aften Jette

Vivi sagde ...

Endnu en tåbelig lov........jeg kan kun ryste på hovedet!!

Ufatteligt at politikerne ikke har andre og vigtigere sager at forholde sig til, end at blive ved med at ødelægge alverdens ting for almindelige mennesker og små erhvervsdrivende !!

Hvor skal ressourcerne til at forfølge alle de småkriminelle havefolk (privat personer), der bytter frø med venner og bekendte egentlig komme fra...........?? Det er jo helt til grin.

Ege sagde ...

Håber sandelig at rigtig mange skriver under...samt alle med blogge og medlemmer i div fora spreder budskabet.....
Nu må det stoppes.
har selvfølgelig skrevet under

Nette sagde ...

Kære Henrik

Jeg sidder her og tænker forvirret: "Er det 1. april?... Næ, det er det ikke." Hvad har jeg totalt overset? Jeg aner ikke hvad I taler om, men hvis regering og EU skal til at bestemme, hvilke frø jeg får hvorfra, og hvad jeg dyrker i min have (så længe det ikke er narko), så ....... kan du regne med mig, så snart jeg har hittet ud af sagens rette sammenhæng!

Tak for infoen. Jeg vil straks gå i gang med Google. For umiddelbart efter det med 1. april, tænkte jeg: "Hvad bilder de sig ind!".

Henrik sagde ...

Hej Nette, jeg er skam ikke et menneske der kunne finde på at lave så grove spøg og løjer. Det er virkelig sandt, og gælder for nærmest alle de grønsager vi dyrker og betragter som fælleseje og kultur.
Henrik