onsdag den 28. juni 2017

Pergola II

Så står den færdig. Pergolaen



 Den var faktisk bygget næsten færdig til åben have. Effekten er skal vi sige, markant. Det er virkelig et rumskabende element, både i forhold til den afskærmende del som væg, men så sandelig også i det vertikale plan. Vores have er jo "ung" og havens overstandere er endnu ikke markante.
Det er jo egentlig en klassisk problematik som jeg kan se glæder i (næsten) alle nye haver, hvis ikke der har været fagfolk inde over. Vi møblere vores haver og huse ens, med alle møblerne langs væggen. Eller bedene langs skellet.


Nå men vi har jo så flyttet sofaen ud midt i rummet, og resultatet er endnu bedre en forventet. Vi plantede allerede for 2 år siden klatreroser og sidste år en Alba wisteria. Vi havde ikke tiden til at bygge pergolaen, men planterne er jo også dem der kæver mest tid.


Pergolaens stolper er monteret på nedstøbte U-stolpebærer. Min erfaring med stolper nedstøbt i jord og beton er kun dårlige, det holder i værste fald kun 5 år, og her bygger vi altså for vores livstid og muligvis længere. Derfor skal der laves flere kryds både i længdeaksen og i bredden. Pergolaen kan give sig en smule hvis man rykker i den, men står i lod.


Hvis man planter blåregn skal man lave en meget stærk konstruktion, den kan vitterligt vride og brække både stolper og stensøjler. Derfor vil jeg ikke anbefale at man snor den del der skal blive stammen, men bider den til, evt med wire. De lange udløbere tror jeg fint man kan sno, men igen med god afstand 40-50 cm imellem.


Det skal nok blive et fantastisk syn om en 4-5 år, når taget er dækket og står frodigt og svalt på en lun majdag.

Sommerferien er over os.

8 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Henrik
Ja det er et hit med en pergola, vi er bestemt også glade for vores, selvom den ikke er så lang som din. I kan have mange planter på den, så det skal laves solidt,og det fornemmer jeg også tydeligt, at den er.
Hilsen Lisbeth

Lene sagde ...

Hvor ser det bare fantastisk ud, og rigtig dejlige billeder du viser :)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

uha, den er allerede så fin, så det bliver da helt umuligt dejligt når planterne gror til :)

Livsnyderhaven.dk sagde ...

Hvor er det blevet fint. En pergola giver så meget til en have i form og udtryk. Tillykke med den.

Henrik Havehjerne sagde ...

Den giver rigtigt meget til jeres have. Så godt at I har fået den lavet nu, så I kan se og beplante rummene omkring i sammenhæng med den.

Henrik Eriksen sagde ...

Kære Lisbeth. Man må have en pergola, lidt som terrassen, haven er ikke komplet uden. Jo man skal forestille sig planterne som store, og ikke bygge for spinkelt. Du keder også de der "rosenbuer" man kan købe i discountbutikker og byggemarkeder. Sikke et spild.

Kære Lene. Godt at høre fra dig. Jeg har haft tid til at gøre mig lidt mere umage med billederne denne gang. Let redigering osv. Det kræver lige en tur indover fotoprogrammet.

Kære Sussi, ih tak skal du have, Det bliver sikkert en dejlighed af blomster, duft og en sval plads på de varme dage.

Kære Maria. Du har jo en velvokset pergola med fylde og patina, der hvor den virkelig kommer til sin ret. Vores er jo lidt bar og måske dominerende lige nu, så tidens gang må blive næste trin.

Venligst
Henrik

Jette sagde ...

Godaften Henrik.Det er bare blevet fantastisk med den pergola.Den giver hele haven karakter.
Og når planterne engang snor sig op af den, bliver det da et helt forrygende syn.
Rigtig god aften Jette

roth phallyka sagde ...

så det bliver da helt umuligt dejligt når planterne gror til :)


ทางบ้าน