mandag den 19. januar 2015

Agave må man have

I en mediterransk have forstås.


Jeg har allerede købt en større agave hos min plantepusher, men i juleferien i Sydfrankrig kunne jeg ikke lade være med at indsamle disse 4 små ukrudts agaver, der havde bredt sig. Det er lidt sjovt at indsamle planter så og sige fra grøftekanten.


De kom hjem i en lille plastpose med let fugtig køkkenrulle


Nu er de kommet i hver deres potte med sten, grus og jord. Med tiden skal de plantes i fine terrakottakrukker, men det bliver vist først om et par år.

4 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Henrik
Jeg har fået tilbudt flere agaver at de lidt større, men har takket nej. De passer ikke i min have. Ærgerligt jeg ikke lige kunne give dem videre til dig :)

Jette sagde ...

Hej Henrik.Jeg er også vild med agaver...........og har en pæn stor i en rust pokal i min udestue.Tager jævnligt børn af den........har to pæne som jeg plantede ud sidste år.
Har du brug for flere.......kan jeg nok levere nogle her til foråret.
Synes de går pænt hurtigt med at vokse op.
God dag Jette

Lisbeth sagde ...

Tænk at de gror i grøfterne!
Jeg forstår din fascination af Agaver, de er fantastiske.
Men du får lige en lille historie med på vejen og jeg håber at du er mere forudseende end jeg. Jeg havde engang en mellemstor agave stående på terrassen og en dag da jeg vandede krukker svingede jeg så meget med armen at jeg jeg ramte et blad med indersiden af håndledet og med det resultat at en tyk stråle blod sprøjtede ud. Det var meget svær at stoppe blødningen. Min ældste søn var 1 år og oplevelsen gav så meget eftertanke at agaven blev hakket i stykker og smidt ud.
Hvis jeg ser en Agave i det offentlige, tjekker jeg altid om tornen i spidserne er intakt eller klippet af - de er livsfarlige..

Henrik sagde ...

Hej lisbeth, sikke en grum histrorie. Jeg kan forsikre dig at alle spidser er klippet af, kun vækstpunktet er tilbage. Og de står sådan at børn og hunde ikke kammer i nærheden.
Henrik