mandag den 5. januar 2015

Haveplanen

Vi må hellere kalde den version 1.0

Vi har arbejdet længe og i dybden med denne haveplan.
Alt hvad jeg har samlet af litteratur og billedplancher har været i brug, mine noteshæfter med små skitser, franske drømmemagasiner, bøger at den tunge slags samt sparring med mennesker der har et professionelt trænet blik for helheden og æstetik.

Oversigten.
Klik på billede for bedre opløsning.
Dette er vores have, vores folie. En Folie er fransk for et legested, et tosseri, et fristed, en ejendom udenfor byen, bygget som en velhavende familiens sommeresidens. Jeg ved vi ikke er de første til at bygge et fransk inspireret hus, der er indtil flere mere eller mindre vellykkede af typen rundt om i Danmark. Også af den sydfranske type. DE fleste er nok ikke gået så langt som vi i forhold til haven.

Det er her hjertet ligger, vi holder meget af de sydfranske huse, de gamle mas de vigneronsbastides, eller belle demeure. Men vi kunne lige så fint bo i et moderne hus, klassisk murermester, eller Art Deco, men hus og have skal hænge sammen. Skal haven være sydfransk må huset følge og vice versa. Ellers bliver det noget roderi. Der er vi heldige i Danmark, den engelske have er nærmest universel, og skulle man have den passion kan den fint spejle sig i mange gode danske huse.

Oversigt med navngivne haverum 1-7
Havens længde på skitsen er ca, 62 meter x 33 meter hertil skal fratrækkes huset. i alt ca. 1700 kvm.

1) Provencalsk parterre. Dette er vores store haverum, og faktisk det har har voldt mest hovedbrud. En næsten 30 meter lang kanal bliver sammen med de fire blå/violette bede temaet, beplantningen kombinerer det formelle med en form for præriestil i drifts og mindre blokke. En form som også findes halvvildt i sydfrankrig.

2) Eksotiske have, her kommer mit "franske trædrivhus" til at stå, sammen med en udpræget vild beplantning med bambusser, brede græsser, palmer og lign i retning af den let eksotiske havestil, en lille jungle måske.

3) Spejlhaven, med det store bassin i fokus, her opsamles regnvand til brug i haven, samt cirkulation til den lange kanal i det Provencalske parterre. Roser, og dufte skulle gerne dominere. Det er tæt på vores terrasser og Orangeriet.


4) Staudehaven, blomster og frodighed i en engelsk inspireret have. Vi har endnu ikke lagt os fast på plantevalget. Sommerblomster og stauder i kombination. Der skal være blomster nok til afskæring, da min hustru tidligere har arbejdet i et blomsteri. Miljøskade.

5) Le Potager, planen er ikke endelig, blot tegnet så I kan få en idé om en køkkenhave med let forhøjede bede, dog uden buksbomkanter. De tager for meget plads, og er nok egentlig lidt upraktiske, omend æstetisk meget velfungerende. Vi skal have så meget selvforsyning som muligt på disse ca. 100 kvm. På to sider står espalierede frugtræer. (Blev plantet som noget af det første i maj 2014)

6) Lavendel harlekin, kræver vist ikke nærmere forklaring, her står mine godt 62 forskellige lavendelsorter.

7) Vinmarken, jo da vi skal have vin. 20 planter bliver der plads til, og jeg har nok heller ikke mere tid tilovers herfra. Planlægger at lave Rosé, og hvidvin, evt. musserende hvis jeg kan finde ud af det.


Håber I kan finde rundt, farverne bliver desværre ikke helt gode, men jeg har ikke mulighed for at scanne planen lige nu.

21 kommentarer:

Katinka Raabymagle sagde ...

Hvor er jeg begejstret! Både over at se en haveplan, høre jeres tanker om at hus og have skal spejle sig i hinanden og jeres leg med det frodige i formelle rammer. Glæder mig SÅ meget til at læse om jeres næste skridt....og de vandbassiner er jeg (af personlige:0)) årsager yderst nysgerrig for at høre mere om rent opbygningsmæssigt.
Så stort bifald herfra...at der er langt mange overvejelse i, tvivler jeg ikke et sekund på!
Mange havehilsner fra Katinka

Susanne Jensen sagde ...

Det er vel nok spændende! Det bliver en meget gennemført og skøn have med mange forskellige haverum med vidt forskelligt indhold og beplantning. Jeg er meget begejstret for vandkanalen, som er en knaldgod idé! Det virker meget gennemtænkt, og jeg glæder mig til at følge det videre arbejde! God arbejdslyst!

Vivi sagde ...

Det ser virkelig spændende ud med de mange haverum og de mange forskellige elementer :-) Det bliver bestemt også godt med jeres kanal og bassiner sammen med det kølige farvevalg i beplantningen i dette område :-)

Der melder sig dog et par spørgsmål, når jeg ser tegningen.

Skal man hele vejen uden om kanalen, for at komme over i den del af parterre haven der er længst væk fra huset, eller fylder kanalen ikke mere end man kan gå over den ?

Hvordan virker knækket på kanalen, når den ses nede fra pergolaen ?

Jeg ser frem til at følge tilblivelsen af jeres have :-)

Henrik sagde ...

Hej Vivi helt skarpe iagttagelser, kanalen bliver kun 30 cm bred og ca. 10-15 cm dyb samt 30 cm på hver side, derved skulle man kunne træde henover, også børn. Ang knækket, vi har overvejet et bassin i denne ende også, alternativt dækkes denne del med trædefliser. Men det er virkelig et hovedbrud vi har her.
Henrik

Bente Holst sagde ...

Hvor ser det spændende ud! - Jeg glæder mig til at følge jeres have :-)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Jeg beundrer dette store og flotte projekt og glæder mig rigtig meget til at følge med i det hele - især jeres potager og selvfølgelig også den fantastiske Parterre med kanalen, hvor er det godt tænkt. Det bliver fantastisk at sidde der på terrassen med et lille glas lyserøde bobler :-)
-Rigtig god fornøjelse med det hele.

Jette sagde ...

Hej Henrik.Har også siddet og studeret dine tegninger....og kan godt se det hele for mig(tror jeg nok)
Det bliver fantastisk med din Parterre have med kanalen.
Er også selv rigtig glad for det franske............har rejst landet tyndt i mange år.
Så det bliver spændende at følge dit store projekt.
God dag Jette

Fru Friis sagde ...

Ordet "ordentlighed" dukker gentagne gange op i min hjerne, når jeg læser dit indlæg. Det hele er så gennemtænkt, smukt og inspirerende. Her bliver intet gjort halvhjertet eller tilfældigt.
Jeg vil som de andre fortsat følge projektet med spænding, måske vi endda er så heldige at du holder åben have... nå ja, måske ikke lige denne sommer, vel... men senere så!!!?! :o)

Henrik sagde ...

Hej Katinka, tak for bifaldet, da jeg kender din skarpe pen sætter jeg stor pris på din vurdering. Ang. Bassinerne kan jeg sige de bliver med epdm membram og kanter i beton fra mine egne forme.

Henrik sagde ...

Tak Susanne, vi er selv meget glade for nu at være så langt i planerne at vi kan fremlægge og begynde arbejdet.

Henrik sagde ...

Hej Bente, jo det bliver spændende nu må foråret gerne komme, vi kan ikke vente...

Henrik sagde ...

Hej Sussi, potageren er nok mest min hustrus domæne, så måske hun skal til at blogge lidt. Jeg sætter pris på frugterne af arbejdet.

Henrik sagde ...

Hej Jette, Frankrig går i blodet på en, mig har det besat. Jeg kan ikke leve uden mit lille stykke sydfrankrig, her eller i ferien. Jeg er fortryllet af den stemning som især livet i solen giver for sjælen og haven.

Henrik sagde ...

Fru Friis. En af mine nære venner siger at jeg er lidt firkantet, og meget i detaljen...det er nok gennemgående, jeg elsker det smukke, det sublime i fx Art deco toppen af handværk. Det bedste Sydfranske haver og deres geniale arkitekter har en sans for at arbejde med naturen under en styret hånd. Hermed opnåes en sanselighed og harmoni som er uden sidestykke i min optik.

Henrik sagde ...

Kære havevenner. Jeg lover vi nok skal holde åben have, måske allerede i 2016. Men det bliver for at opleve en havevision i levende opbygning, en retning ikke helt som de fleste.

Esther - Ildkattens Scriptorium sagde ...

Det her er altså mægtig spændende at følge med i! :)

Det er noget af et projekt, men jeg er sikker på det nok skal blive vellykket og glæder mig til at følge processen :)

Carina Bruun sagde ...

Hold da op det ser spændende ud...

Nette sagde ...

Hej Henrik

Jeg bliver helt svedt over de kæmpeprojekter, I har gang i! Det ser fantastisk spændende ud. Det er ikke lige noget man ordner på en weekend eller to. Jeg kan med lethed se ligheden mellem dette hus og Les Confines, og det er vel også derfra I har fået idéen med kanalen. Jeg ved fra dine tidligere projekter, at du har fingersnilde, men du bliver antagelig sat på noget af en prøve her. Hele idéoplægget er fantastiskt, og jeg håber en gang i en ikke al for fjern fremtid, at komme til åben have i jeres danske Provence ;-)

Jeg ved ikke, om du kender til Birgit Helbos bog Til Nytte og Nydelse, men hendes potager er utrolig spændende rent geometrisk. Hvis jeg skulle begynde forfra i min lille have, ville jeg nok stjæle idéer herfra med arme og ben. Jeg ville ikke nødvendigvis dyrke urter og grøntsager, men der er et eller andet ved den potager, som taler til mit hjerte. Det er lidt mærkeligt, for jeg er ikke til lige linjer i haven. Glæder mig til at følge dette store projekt.

Henrik sagde ...

Hej Nette, jo vi får virkelig brug for kræfter og tålmodighed. Det er godt set, med les Confines, jeg er helt klart blevet inspireret herfra, og egentlig lignende haver.
Jeg har forrige år foræret min hustru Birgits fantastiske bog i julegave, og køkkenhaven bliver med en klar potagerstil. Det er vigtigt at køkkenhaven også er pæn om vinteren, da den ligger midt i haven.
Håber du kan bruge mine råd ang. oliventræet.
Henrik

Tine sagde ...

Hej Henrik

Planerne ser rigtig flotte ud og så er det endda første udkast. Godt med billeder og nyder særligt de små elementer og photografier som du løbende lægger ud.
Læste lige om Naboens plantage og hjertesøen. Altså det ligger i fint kompliment til jeres have.
Tine

Frøken Solhat sagde ...

Åh hvor ser det lovende ud Henrik....det bliver en drømmehave og en "want to see have" ;0) Elsker at I går hele vejen - skal det være fransk så lad det være fransk .

Godt Nytår Dorthe