søndag den 9. januar 2011

3 nye træer til haven

Medbragt fra juleferien i Frankrig.
Vi har gennem et stykke tid været på udkig efter et nektarintræ med hvidt frugtkød, da min hustru synes de er mere søde end de typiske røde. Allerede i sommer kiggede vi efter træer i de lokale franske havecentre, men det var ikke sæson, det ville de have igen i perioden jan til april. Tålmodigt har vi venter og i ferien aflagde vi det lokale havecenter Truffaut et visit. Bingo. Men hvordan får man lige sådant et træ med hjem. Vi købte det mindste, og fjernede potten samt lidt af jorden, dernæst pakkede jeg det nænsomt ind i sorte plasticsække så det ikke svinede i bilen. Der er heldigvis god plads og højt til loftet i en Citroën Picasso.



Nektarintræet kommer til start i en potte og muligvis senere på friland. Egentlig skulle det nok helst i drivhuset, men da vores nuværende kun er på 6 kvm er dette ikke en mulighed. Træet er en del af fersken familien, og disse har nogle gange problemer i Danmark med fugtige forårsperioder der giver grobund for en svampesygdom hvor bladene krøller sammen og frugten evt. går tabt. Det kan med fordel beskyttes imod vand ovenfra, hvis man skal prøve at undgå svampesygdommen.

Tillige købte vi også 2 søjle cypresser af arten. Cupressus sempervirens Totem, også kendt som italiensk/Toskansk søjlecypress. Dette træ er simpelthen et must i en mediteransk inspireret have. Overalt i Italien og Sydfrankrig ses dette arkitektonisk stærke træ, det fungere i nogle haver som fokus punkt, i andre som allétræ der leder øjet fremad. Nogle steder bruges det som en del at en vindbrydende hæk.
Træet kan blive enormt gammelt, man taler om måske 1000 år. Træet kan klippes og formes så det ikke bliver for stort i første omgang, hvilket absolut er en fordel især når jeg ikke er helt sikker på hårdførheden.
Det skulle nok kunne overleve i vores klima, hvis det står lidt beskyttet i en om vinteren veldrænet jord.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er vigtigt når man køber bil at tænke på, at den også skal transportere planter :-). Lyder skønt med egne nektariner og cypresser. Må også føles ganske godt at plante et træ som kan blive så gammelt-

/Birgitte

Henrik sagde ...

Det er en rigtig skøn luksus at kunne tage planter med hjem. Jeg har også medbragt andet plantemateriale, det vil jeg skrive om snarest.
Henrik

Anonym sagde ...

Hej.
Vi har taget nogle kogler med hjem fra disse søjle cypresse træer, de er fyldt med små frø og har haft hel med at avle nogle selv, har en nu ca. 20 cm. Har også mange andre frø, som jeg skal prøve at få noget ud af.
Hanne

Henrik sagde ...

Hej Hanne det lyder rigtig spændende med dine små cypresser ville rigtig gerne se billeder samt høre lidt om hvordan du såede dem. Her selv prøvet uden succes, prøver nu med stiklinger.
Henrik