mandag den 5. marts 2012

Frø og spirer

Så er der sat til forspirring.


Jeg startede allerede for 3 uger siden, her såede jeg den første basilikum og artiskokker, de sidste nok i erkendelse af at der højst sandsynligt ikke er nogen der har overlevet kulden på friland.
Vi har også for første gang i flere år købt Cannaer og sat til forspirring indendørs, dette skulle give kraftige planter med store blade allerede i starten af juni, nu får vi se.



Det er ikke de store mængder vi sår i år, 25 kartoner er det blevet til, heraf 5 med tomater, i år skal der blive mange tomater...og en lang varm sommer.
Som vanligt sår vi i RENE SKOLDEDE mælkekartoner, en art i hver. På denne måde er det nemmere at styre med varme, lys og spiretid.
Kartonerne står på plastic undervandingsbakker der er sat på gulvvarmen, det giver en rigtig god succes.


Der er godt liv i estragonen, så mon ikke der kan laves bearnaise sauce snarest.


10 kommentarer:

Margrethe sagde ...

God ide`det med gulvarme, det vil jeg prøve. De små planter ser sunde ud.

EVA sagde ...

Dejligt med små i huset igen... Jeg venter lidt, da jeg ikke har så meget lys i annekset.
Men det lyder som guf med bernaisen. ;)

Frk. Anemone sagde ...

Det lyder da som en god ide med de mælkekartoner - og du har en vis erfaring med det, kan jeg forstå... spændende med de små cannaer:)

Høneballehaven sagde ...

Det ser flot ud, held og lykke med det.

Hanne, Tilst sagde ...

Opmuntrende at se dine spirer.

Jeg har kun sået rosenslynger indtil videre, og de er ikke kommet op. Men om ikke så længe, går jeg i gang med tomat. Den eneste i år er Sungold, den er skøn.

Lavendelfryd sagde ...

Hej Henrik

Tak for tippet med gulvvarmen og mælkekartonerne :o)

Nette sagde ...

Øj hvor er mange af jer tidligt på den. Det kræver jo plads med rigtig fordeling af lys og varme. Det kan være lidt vanskeligt for nogle af os. Så jeg må vente. Og være bagud.

rikke sagde ...

har du hul i de der poser og i mælkekartonernes bund?
eller lader du det hele svede? (rådner det ikke ?)

Henrik sagde ...

Hej Rikke.
Nej jeg har ikke huller i bunden, men så snart der er spirer tager jeg posen af. Jeg vander langs med den ene langside på den måde kommer der ikke vand på de små nye spirer oppefra men nede fra bunden.
Henrik

Landbohaven sagde ...

Hvor ser det godt ud.
Held og lykke med det hele.
Jeg er endnu ikke begyndt på at så.
Tak for kigget.