søndag den 29. januar 2012

Flere lavendler

Hvornår bliver interesse til passion ?

Jeg drømmer om dette. Lavendler
Billederne er fra starten af juni 2011 fra de nye bede i Nordhaven.










Jeg har været inde og nærlæse hos www.downderry-nursery.co.uk Det ser ud til de rent faktisk sender planter til resten af Europa, i hvertfald på forespørgsel. Nu har jeg afgivet en forhåndsordre på ikke mindre end 18 forskellige sorter af L augustifolia og L x intermedia, tilbage er blot at høre fra dem vedr. levering...
De har et fantastisk katalog i PDF format brochure/2011CatalogueWeb.pdf så man rigtig kan drømme og planlægge hvilke sorter og egenskaber man ønsker i haven, jeg går primært efter de høje og mellem høje dvs. fra 120cm til 50 cm
Endvidere er der også et stort udvalg af Rosmarin....Jeg blev også fristet her.



Rigtig god webgardening til Jer alle.
Henrik

søndag den 1. januar 2012

Vinterdrivhus

Godt nytår til Jer alle, håber vi får en mere gunstig havesæson i år.


Isolering af drivhuset version 2.0

Billederne er fra starten af november hvor jeg gjorde drivhuset vinterklar. I år havde jeg valgt at isolere indefra, systemet består af et slags indre træskelet hvorpå bobleplasten kan fastgøres passivt uden klemmer eller kroge. Til slut lukkes alle samlinger med vejrbestadig tape så der ikke kan sive varme/kulde fra det indre rum.


Jeg lægger bobleplasten dobbelt for bedre isolering. Alle bardunerne er for at hindre endnu en drivhus katastrofe som den vi havde i 2010 hvor det blæste omkuld, og planterne ligeså.
Men kønt er det ikke, sådan et billigt byggemarkedsdrivhus.




Her er det færdige resultat med træer og planter flyttet ind.
De to Oliventræer kun lige flyttet ind for en uges tid siden pga. det usædvanligt milde vejr, hullet i bunden er til det største træ så jeg kan nedsænke potten og derved vinde lidt højde så drivhuset ikke behøver at være højere og dermed også dyrere at varme op.


Jeg bruger en billig varmeblæser som er koblet til en tænd og sluk termostat indstillet til 3 grader, den er forøvrigt købt hos willabgarden.dk, det fungere rigtigt godt. Sidste år var vores varme udgift på under 500 KW den kolde vinter til trods.