Liv fra den franske have

Kære havebloggere.
Jeg er tilbage igen, et lidt langvarigt fravær fra bloggen. Ikke at jeg har opgivet at blogge fra den ene dag til den anden, men på en eller anden måde har jeg følt mig ude af stand til at skrive og komme på interessante indlæg. Jeg synes Bilbo Sækker udtrykker det meget godt, som smør der er blevet smurt og strakt tyndt ud på brødet. Ikke at jeg har en magisk ring der tynger min krop og sjæl. Men vores livsfaser er måske faldet lidt tættere de seneste 3-4 år.

Men nu bringer jeg billeder fra i søndags, hvor frosten havde lagt sig med et skønt rimlag over alt, og solen bød velkommen.

Haven har nu efterhånden fået 3 år på bagen, og græsserne er vokset til. Billederne er alt vi havde håbet på og virker bedre end vi havde kunnet forestille os.

Der er virkelig stor værdi i græsser og stedsegrønne planter. Hvor stauderne godt kan blive noget kedelige og bedene tynde , så står den franske have tydeligt i sit vinter "costume". Det er blevet en have med 4 sæsoner og 12 måneder.

Det er et utroligt lykketræf at vi kan bo så tæt på Aarhus som 7 km, og alligevel befinde os på landet, uden kig til naboer. Landskabet ligger lige for enden af haven

Solhat, lavendel, buksbom og græsser. Det gror og trives, her som i Provence.

Havens akser og linjer træder tydeligt frem, og "cypresserne herunder" som jo er Thuja, er blevet henved 3,20 meter høje fra de 1,60 meter fra 4 år siden.

Det er et utroligt lykketræf at vi kan bo så tæt på Aarhus som 7 km, og alligevel befinde os på landet, uden kig til naboer. Landskabet ligger lige for enden af haven.

Nuvel det er ikke helt bakkerne i Toscana, eller sletterne ved Valensole, men det er noget af det smukkeste vi har i Østjylland og lige udenfor havelågen.

Et pauserum

Imellem Parterret og Pergolaen.

Dette rum skulle nok egentlig kaldes korsvejen, her mødes både, Parterret, Pergolaen, Spejlhaven og den Eksotiske have. Men det må jo ikke blive ligegyldigt, dertil er haven ikke stor nok. Alle m2 skal bruges bedst muligt. Han må være gal, tænker I måske. Men havens størrelse på 2400 m2 til trods, så er der flere planter og ønsker som ikke kan opfyldes. Hvor skal min vinmark være, eller lavendelmarken. Nå ja sådan kan man ønske sig meget. Bygningsmassen og de obligtoriske parkeringskrav tager deres andel af grunden, som alle andre haver.

Målene her er 8 x 3 m

Den gamle Portal som bærer blåregnen skal fjernes og erstattes af noget mere robust og fransk.
Den står heller ikke rigtigt ifht aksen.

Tanken her er grønne klippede vækster, lavendel, rosmarin, buksbom, taks, bøg, santolin og en ny plante jeg først nu har stiftet bekendskab med, krybende benved.
Rummet er kun 3 m bredt og 8 m. langt. Tanken er at plante og klippe runde buske, i forskellige toner af grøn og grålig. På denne måde skal det fungere som hvilepause, imellem det store åbne parterre foran huset, og den mere frodige del af haven, hvor huset ikke spiller en ligeså dominerende rolle.

Ikke de bedste fotoforhold, men her yderst Lavendel, og herefter i blanding, 3 sorter af buksbom, samt benved, rosmarin, taks og bøgehækken som bagmur.

Her er lidt af inspirationen fra La Louve i Bonnieux.

Der løber en hovedakse igennem hele haven, fra indgangen til parterret, igennem "Korsvejen" og videre under pergolaen, for til sidst at ende i det åbne landskab.

Det skal blive interessant at se det vokse til og løbende tilpasses.

Pergola II

Så står den færdig. Pergolaen

 Den var faktisk bygget næsten færdig til åben have. Effekten er skal vi sige, markant. Det er virkelig et rumskabende element, både i forhold til den afskærmende del som væg, men så sandelig også i det vertikale plan. Vores have er jo "ung" og havens overstandere er endnu ikke markante.
Det er jo egentlig en klassisk problematik som jeg kan se glæder i (næsten) alle nye haver, hvis ikke der har været fagfolk inde over. Vi møblere vores haver og huse ens, med alle møblerne langs væggen. Eller bedene langs skellet.

Nå men vi har jo så flyttet sofaen ud midt i rummet, og resultatet er endnu bedre en forventet. Vi plantede allerede for 2 år siden klatreroser og sidste år en Alba wisteria. Vi havde ikke tiden til at bygge pergolaen, men planterne er jo også dem der kæver mest tid.

Pergolaens stolper er monteret på nedstøbte U-stolpebærer. Min erfaring med stolper nedstøbt i jord og beton er kun dårlige, det holder i værste fald kun 5 år, og her bygger vi altså for vores livstid og muligvis længere. Derfor skal der laves flere kryds både i længdeaksen og i bredden. Pergolaen kan give sig en smule hvis man rykker i den, men står i lod.

Hvis man planter blåregn skal man lave en meget stærk konstruktion, den kan vitterligt vride og brække både stolper og stensøjler. Derfor vil jeg ikke anbefale at man snor den del der skal blive stammen, men bider den til, evt med wire. De lange udløbere tror jeg fint man kan sno, men igen med god afstand 40-50 cm imellem.

Det skal nok blive et fantastisk syn om en 4-5 år, når taget er dækket og står frodigt og svalt på en lun majdag.

Sommerferien er over os.

Tulipaner i hundredsvis

Så er der tulipaner

Havens parterre står i fuld flor, det er en oplevelse af de store, alle burde unde sig at fråse i løgplanter.
Håber I overlever de mange billeder.

Her ses hvor tæt vi har plantet, men svært at gengive på oversigtsbillederne.

Sol, javist. Naturligvis ikke det bedste til at gengive farver og detaljer. Men vi trænger til lys.

Det provencalske parterre version 2.0

Vi flytter perlesten i tonsvis.

Sikke en utrolig ændring det giver. Vi er i gang med at køre perlesten ud på gangstierne og den store paradeplads foran huset. Stenene har en gylden tone og kommer fra Haldumgrusgrav.
Dette er jo version 2.0, efter vi ret hurtigt blev klar over, at det første forlæg ikke fungerede som tiltænkt. Efter en kort og frugtbar dialog med Kjeld, er der blevet tilpasset og ændret i formen. Dette giver et helt klar bedre modspil til den relativt store husfacade, og binder huset og haven sammen i denne svære overgang. Huset skal ikke overgåes af haven og vice versa.

Effekten af stenene oplyser hele parterret og de endnu ubelagte stier glider ud i nærmest ubemærkedhed.
Underlaget er stabilgrus, filtersand, herpå fibertexdug og til slut ca. 5 cm perlesten.

Vi mangler endnu at sætte de sidste ca. 800 buksbom planter, men så et det store anlægs arbejde også på plads i denne del af haven.

Her en smule cafe de nuit stemning

Åh forår jeg har savnet dig

En fantastisk havedag i december

Man tror det ej.

Men sikke en skøn dag det blev her i Østjylland, vi var i haven fra morgen til det blev mørkt, og lidt længere end det.
Vores forårsløgsprojekt begynder at nærme sig enden, idag næsten 875 løg i jorden, yderligere 15 meter bøgehæk er sat. Vi har virkelig profiteret af det milde vejr, vi tog en chance da vi bestilte alle de løg, men det lønner sig vist.
Vi er næsten i mål med Parterret version 2, midteraksen bliver bredere end tidligere, og den runde form vi ellers var glade for afløses af en klassisk "arena". Det er tydeligt det kommer til at fungere bedre.

Månelandskabet i bedet til højre, 80 huller har min hustru gravet.

Det er tydeligt at den fjerne del af haven er smuk grøn her om vinteren, mens parterret endnu skal vokse til, de stedsegrønne kommer i fremtiden til af fylde mere ud om vinteren.
Lyset idag blev varmt og flimrende, derfor skal I have en række fotos.

Det rammer hele Parterret ind nu med bøgehækken, ialt 60 meter, det er som et smukt maleri. Jeg kan næsten ikke vente til at se det om 4-5 år nå hækken er 2 meter, men naturen kan man ikke skynde på.

Der er stadig lidt bunker af ærtesten, og planter der skal flyttes, men mon ikke vi når det inden jul, der er ikke frost i sigte den næste uge.

I al beskedenhed må jeg indrømme, at dette er det tætteste man kan komme på en vinterdag i Provence, lyset og stemningen fejler ikke noget.

Vintersol som varmer sjælen

Nyt spejlbassin

Sensommeren er en tid hvor haven bare nydes.

Det har jeg i hvert fald hørt og læst mange gange, men selv om der sikkert er en sandhed her i, og vel også et lille vink til havemennesket om at huske også at nyde og ikke kun yde i haven. Så har det på en eller anden måde altid betydet færdiggørelsen af de mange projekter der blev startet i foråret. Altså selv om I ikke har hørt fra mig, så har jeg dog udrette et par småting.

Jeg gravede lige groft ud til bassinet da vi havde minigraveren på besøg, ifbm med grubningen af den gamle gårdsplads, den som nu er vores parterre.

Der er helt sikker mange måde at lave vandbassiner på, de gode, de dyre de langtidsholdbare og så det lidt mere enkle. Dette er klart i den sidste kategori.
Jeg har ikke tid til lige nu, at lave det fantastiske spejlbassin med de italienske kalkstens fliser, og den støbte bund.
Så det bliver i alt sin enkelthed.
Komprimeret afretningssand, og en Bassindug i plast. Her burde man bruge EPDM gummi grundet den meget lange holdbarhed 20 år og modstandsevne overfor perforationer.
Men jeg regner med en gang i fremtiden at kunne lave den smukke løsning, nævnt ovenfor...

Ovenpå sandet (5 cm,)  lægges 2 lag fiberdug, imod rødder og evt skarpe sten.

Kanten er trykimpræneret brædder der var tilovers fra husbyggeriet, så genbrug er en god ting her.

Måske lige et par nøkkeroser, men spejlet fungerer.

Som afslutning bruger vi 40x40 betonfliser, resultatet er nu meget harmonisk og smukt i sin enkelthed, og et layout som absolut er at finde i den sydfranske have.
Nu skal der bare barkflis om roserne, så vi ikke skal luge hele tiden, og en lille sti på hver side med ærtesten som i resten af havens stier.
Nå ja og så en hæk for enden, med buet nicher og rundbuer til udgange i resten af haven. det bliver rigtigt smukt, om en 5-8 år !

De bliver ca 1,5 x 1,5 og skulle gerne bøje sig ned over spejlet.

Her de skønne Moschata roser "Felicia" som dufter som ja ...skønne roser, måske let citrus og lidt hyld.. De er meget resistente overfor regn, så prøven er bestået.


Vi har også begyndt at lægge haven om igen allerede, men det får I høre om snart.