Den fantastiske Bougainvillea

Hvem drømmer ikke om en bougainvillea som kaskader sig op og ned af muren, i en skødesløs overflod af purpur blomster. Lidt vulgær, javist men nogen gange må man bare overgive sig til det opulente, det ekstravagante. Hvis ikke man har kontraster i haven, så bliver det hele lidt fladt.

Historien om bougainvilleaen er extraordinær, måske ikke så meget for sin opdagelse, men hvem som gjorde den. Sådan noget i denne retning.
I 1766 sendte den franske konge Ludvig den 15 en videnskabelig ekspedition af sted, på en jordomsejling. Ekspeditionen skulle cementere den franske krone og understøtte det videnskabelige akademi. Ekspeditionen var den første af sin art med et rent videnskabeligt formål, og udgjordes af Flagskibet Boudeuse og følgeskibet Etoile. under ledelse af admiralen Louis Antoine de Bougainville.

Ombord på følgeskibet Etoile var botanikeren Philibert Commerçon og dennes assistent Jeanne Baret, forklædt som en mand. Kvinder måtte ikke komme med på flådens skibe...
Jeanne Baret havde fungeret som husholderske hos Commercon siden 1761.  Da Commercons hustru dør i april 1762 kort efter fødslen af deres eneste barn, bliver Jeanne Baret både elskerinde og illegitim hustru. Jeanne fødte i december 1764 en dreng, som blev efterladt på Paris Foundlings Hospital. Han døde i august 1765.

Commercon havde dårligt helbred og et sår på benet som ikke ville hele, han var stærkt hæmmet heraf og kunne ikke gå langt ad gangen. Derfor er det mest sandsynligt at det var Baret som foretog de fleste udstikkere ind i landet og regnskoven efter nye planter. Det står klart at Baret efter kort tid i regnskoven omkring Rio de Janeiro, kom tilbage med en purpurblomstrende vinplante. Den fik navnet Bougainville efter ekspeditionens leder.
Forklædningen af Jeanne Baret holdt ikke længe, og blev definitivt afsløret på Tahiti, hvor de lokale allerede ved landgangen omringede hende og råbte at det var en kvinde. En hvid kvinde var sikkert ikke noget man havde set før, eftersom kun flåden, både britiske og franske ikke tillod kvinder ombord. Enden på historien om Baret og Commercon blev at de stod af ekspeditionen, da den nåede Mauritius. Sikkert både tilskyndet og presset hertil, Her døde Commersom i februar 1773. Baret havde hverken midler eller mulighed for at forlade Mauritius, og giftede sig i maj 1774 med flådeofficeren Jean Dubernat, som hun fulgtes med tilbage til Frankrig.
I 1785 blev Jeanne Baret tilkendt en livslang pension på 200 livres årligt fra flådeministeriet, dette er den endelige anerkendelse af hendes arbejde med at beskrive og navngive under Commerson og sidenhen alene. Indstillingen kom fra Louis Antoine de Bougainville

Tilbage til nutiden, og den franske have. Jeg har prøvet, igen og igen. Bougainvillea er en svær plante i mine hænder. De overlever simpelthen ikke vinteren i drivhuset, eller den frostfri garage.
Der er nu følgende muligheder, opgive eller opsøge.
Som en videnskabsmand har jeg grebet det lidt mere systematisk an nu. Jeg har set der gror bougainvillea i Sydfrankrig på lokaliteter som nok er milde, men altså ikke sikre frostfri. Hvordan kan det lade sig gøre ? Der må være forskellig frosttolerance.

Jo der er en special sort, som dyrkes langs med kysten og i landsbyerne lige bag.
Borgainvillier Violet de Mèze, denne er den mest hårdføre af de kendte sorter. Den skulle kunne klare helt ned til -10 grader kortvarigt. Dvs. den kan naturligvis ikke dyrkes på friland i Danmark. Men mon ikke den kan dyrkes med succes i en stor potte. Det skal prøves. Jeg tænker jeg kan opbevare den lyst og frostfrit i drivhuset, men sammen med de andre følsomme planter. Her plejer jeg at holde en temperatur omkring 2 grader. Desværre for koldt til langt de fleste bougainvilleaer, som kræver 10-15 grader. men "Violet de Mèze" skulle klare sig fint omkring de 2 grader. Altså stadig frostfrit, men væsentligt billigere end at skulle varme noget til 15 grader, det ville være helt udelukket.

Så nu er den optimistisk plantet i en stor krukke, som jeg vil tage ind i koldhuset om vinteren. Det er mit håb jeg på denne måde endelig kan lykkes med bougainvillea.
Her et par closeups

Uha det var et langt indlæg, men jeg synes det var historien værd, navnet bag planten indeholder en  interessant fortælling.

Drømmehave

På havebesøg i Le Pavillon de Galon

Her på en sommersøndag vil jeg gerne dele med jer, vores besøg i denne ekstraordinære have, som har været en af de største inspirationskilder for os.

Jeg har taget 100 billeder +/-, men det tager nok lige lidt tid at få sorteret i dem. Men her får I videoen, den er jo håndholdt og uden manuskript ! Så I må tage den som den er.
Håber I kan fornemme bare en brøkdel af denne fantastiske have. Vi var helt overvældet.

God Søndag

Den enes skrot, den andens guld

Vi har fundet genbrugsguld.

Det ligger faktisk lige 2 år tilbage i tiden, men i en Påskeferie i Sydfrankrig havde nogle nye lejlighedsejere smidt de gamle møbler ud. Herunder også et helt sæt originale jernmøbler. Ja de var rustne og ikke så pæne, muligvis ikke praktiske til en lejlighed på etagen. Men helt originale, og sandsynligvis fremstillet i 60-70´erne.

Nu kommer jo så altid spørgsmålet om patina og gamle møbler. Der er helt sikkert nogle der vil foretrække dem som de var, let ruste med afskallet maling. Det har helt klart også sin charme, men nu mest på billeder, eller hvis man ikke sidder i dem. (Rustpletter på tøj og hynder).

Bemærk skyggeeffekten på væggen, det er en skøn del af charmen

Det færdige resultat.

I hvertfald, jeg sleb dem grundigt. Så fik de antirustmaling, og herefter 2 gange med Marineblå. Resultatet er smukt, over alt forventning og meget anvendeligt som farveindslag i haven. Men hvordan får man 4 stole og et bord med hjem fra Frankrig, uden at det koster ? Vores bil plejer at være fyldt. 2 Børn og en stor hund i bur, samt alle de franske varer vi bruger i husholdningen. Der er ikke plads tilovers når vi kører hjem. Derfor har bord og stole bare stået og ventet på en lejlighed. Nu har vi fået en bagageboks til anhængertrækket, og det giver lige pludselig mere plads. Bordet klappet sammen og skruet fra hinanden, 4 stole stablet og på langs i bilen, så kom det endelig med hjem.

Det kunne godt være Provence

I en fransk have, må det jo blive franske møbler, n´est ce pas ? Foråret er kommet til Sydfrankrig og nu også til Min franske have med palmerne ude af deres vinterhi.


Bienvenue au Printemps

Håndlavet nummerskilt

Helt unikt, netop hjemtaget fra Frankrig


Et hvert hus skal jo have et nummerskilt, og især herude på landet i en gammel landsby, hvor husene ikke altid lige kommer i logisk nummerrække.
Skiltet bestilte vi allerede sidste år, men aftale vi ville hente det næste gang vi lagde vejen forbi, det skulle jo nødigt gå i stykker i posten....

Størrelsen er ca. 12x20 cm. Kan godt afsløre prisen 30 euro. Det synes jeg er meget billigt for et lille stykke kunsthåndværk.

Da jeg også har skiftet den ene af mine arbejdspladser ud med en ny, skal jeg nu selv medbringe min egen kop til kaffe. Er rimelig sikker på der ikke er nogen der har denne...

Vi har igennem en årrække besøgt forskellige potte og keramikmagere som laver både traditionelle og "moderne" keramikprodukter. En af vores klare favoritter kommer fra dette lille sted.

Jeg har med tilladelse fra ejerinden taget et par fotos, håber I finder dem lige så skønne, sjove, og finurlige som vi selv.

Souvenirs er minder om sommer hver dag.

Franske havemøbler til børn

En længe ventet pakke.

Så har vi fået vores fine Fermob Bistro havemøbler.
Vi bestilte dem i Frankrig i sommers, og nu er de landet her. Sættet kostede 1070 kr, for et bord og 2 stole. Det lyder måske lidt dyrt, men de er meget robuste og nærmest uforgængeligt, selv en voksen kan sidde på stolene, og det er jo vigtigt fra tid til anden.

De er smukke, håndlavede, og passer ind i haven og husets udtryk. Vores store dreng er meget tilfreds, og har allerede taget dem i brug til frokost mv.
Naturligvis kan de fås i alle Fermobs farver, disse er Turkis. Bord og stole kan kun klappes sammen ved at fjerne et par møtrikker, det er vist af sikkerhedshensyn.

Skønne franske klinker

Ingen klassisk sydfransk ejendom uden.

Vi har længe været på jagt efter disse skønne karakteristiske cementklinker, men nettet er jo stort og man skal på en eller anden måde have dem i hånden, mærke dem og se farven rigtigt. Jeg fandt flere forskellige forhandlere rundt omkring i Frankrig, men hurtigt 2-300 km væk og det er lidt langt, selv om vi rask kører en tur på 300km.
At tænke sig, kun 17 km væk fra vores ferieresidens, i en forstad til Montpellier ligger en gammel fabrik og forhandler cimenterie de la tour ,klik og drøm jer væk.

Hvis i kigger godt efter kan I se den lidt mørkere klinke, det er en gammel patineret klinke fra et lokalt Mas Vigneron.
Det er egentlig gulvklinker, de findes rundt omkring på næsten alle ejendomme i Languedoc og Provence der er bygget i tiden omkring 1800-1930, designet og farverne variere, men der er i de traditionelle typer mest tale om geometriske mønstre eller blomsterrosetter.

Der prøves og vurderes forskellige farver og mønstre.

 Eksempel på en model med tilhørende bort

Denne model giver en næsten 3D effekt, og jeg har ofte set den i Entréen på Bastides i Provence. Meget fascinerende, dog for levende til vores projekt.

Denne her har vi valgt, ikke til gulv, men til bagvæggen i køkkenet. Når de er opsat skal de først vaskes med en specialsæbe, herefter gives en hærdende olie/lak som forsegler overfladen samt giver klinken mere dybde og et halv blankt udseende. Vedligeholdelsen fremover består af en hårdt opvredet klud med Savon de Marseilles. De er nærmest uopslidelige. Unikke og håndlavede, håber I kan lide dem.

Franske drømmemagasiner

Jeg er ikke gået i vinterhi.

Men måske nærmere drømmeskjul. Hvis I kommer til Frankrig, så skal I huske at gå ind i en velassorteret TABAC. Udover som navnet antyder at her kan købes røgvarer, så findes et anseeligt antal hyldemeter af alverdens skønne blade og magasiner.

Jeg skal altid (næsten) have det nye nummer af Maison et Decors Mediterranée.

Her er hovedvægten på sydfranske huse, både de traditionelle Mas eller Bastide provencale, men også mere moderne fortolkninger. Her findes alle mulige gode adresser på loppemarkeder, datoer for udstillinger samt navne og reklamer for lokale producenter af håndværk, møbler på mål, genbrugsmaterialer, potterier, smedejern og en lang række andre.

En duftende potager i et nyanlagt haveanlæg.

Dette billede er så absolut et af mine favoritter, med søjlecypresser og lavendler i en moderne fortolkning af den klassiske sydfranske landhave.

Her kunne jeg godt tilbringe en uge i slutningen af juni, dufte, lys og en tur i den azurblå......

Det er svært ikke at drømme om mere plads.Tænk at have en sådan pergola af blåregn, duften må være totalt omsluttende.

Flere franske jernmøbler til haven

De er helt uundværlige.

Svunge smedejernshavemøbler er vel så fransk som ja...parfume ?
Det har i hvertfald længe stået på vores ønskeliste at udvide sortimentet.
Sidste år i Påsken hjembragte vi 2 stole, så denne gang har ambitionerne været større. 4 stole og et bord på 110 cm i diameter. så vi nu kan sidde 6 til bords. Eller blot sidde både på nordsiden og sydsiden af huset uden at skulle slæbe stole og borde igennem huset hver gang.

Fordelen ved jernmøblerne er at, de udover et se godt ud, kan vride sig en lille smule så de tilpasser sig små ujævnheder i fx. græsplænen.  Man ikke oplever den samme vippe fornemmelse som gode men stive træ/alumøbler godt kan udvise.
De er rimelig modstanddygtige overfor dansk sommervejr, bliver de våde kan de lige tørrres af med håndfladen, og man kan sætte sig uden fare for "fugtig" ende.
Ulempen er, får de dybe ridser i malingen kan de ruste, så ind om vinteren samt ved udsigt til flere regnvejrsdage. Passer man lidt på dem er de næsten uopslidelige.

Til slut et sikkert forårstegn i min franske have, rosmarin i blomst.

Franske jernmøbler til nordhaven

Længe har vi ønsket os.

Et par franske jernstole til vores smukke mosaikbord, jeg indrømmer at billedet er lidt opstillet da bord og stole ikke får lov til at stå ude under den åbne himmel, undtagen når vi bruger dem. Bordet er en bryllupsgave købt i en butik i århus der desværre ikke længere eksisterer, og er dansk produceret. Det er vores foretrukne drikke rosévin i haven bord

Stolene er antracitgrå og købt i det franske byggemarked www.castrorama.fr, så ikke noget "originalt" fund på et loppemarked, men i meget bedre og mere brugbar stand.
De kostede 29 euro stykket, så hvis I kommer til Frankrig til sommer er tippet hermed givet videre.

Til slut et par forårsbilleder her fra nordhaven nu hvor skoven så småt grønnes.

Mit forsøg på at formklippe rosmarin i kugleform.