Trachycarpus fortunei.
Blandt dette efterårs mange sysler står blandt andet omplantningen af min Hørpalme "Trachycarpus fortunei" på listen. Jeg har købt den helt tilbage i 2006 og hjemtog den fra en påskeferie i Sydfrankrig, dengang var der ikke rigtig nogen salg af palmer i Danmark, ihvert fald ikke i en sådan grad at jeg stødte på palmer. Nu kan de jo købes snart alle mulige (umulige) steder Bilka, Bauhaus mv.
Det bedste sted jeg kender er www.palmeriet.dk her kan man bestille selv meget store palmer hvis man har en ditto tegnebog, eller ikke kan vente 15 år på at den vokser op i en rimelig god højde.
Kinesisk Hørpalme er vel nok den mest udbredte til frilandsdyrkning i Danmark, større eksemplarer kan eftersigende tåle -18 måske -22 grader. Der står et yderst velvoksent en af slagsen i Botanisk Have ved Landbohøjskolen, så den har jo klaret de værste vintre vi har. Det er en viftepalme med en fin stamme som ser ud som om den er omviklet med hessian, i Danmark kan den sikkert opnå en højde af 4 meter eller mere hvis man er tålmodig.
Jeg har min i en krukke indtil videre, men senere skal den helt sikkert plantes ud når den rigtige have erhverves. Nu har den fået en lidt større krukke, hvilket var tiltrængt da al jorden var væk i den gamle krukke rødderne alt dominerende.
Den gamle potte var en Anduze vase, men desværre jeg ikke har modellen større må den over i en terracotta potte fra Bauhaus, synes nu den passer meget fint til palmen alligevel. Højde med potte er nu ca.130 cm.
Om vinteren får den plads i drivhuset da den er lidt mere sårbar når den står i krukke end hvis den var i jorden.
søndag den 30. oktober 2011
søndag den 16. oktober 2011
Buksbom stiklinger fra 2010 opdate I
Næste kapitel i serien om Buksbom.
Sidste år i august klippede jeg en masse stiklinger, bla. også for første gang af den bredbladet B. Rotundifolia. Den generelle fremgangsmåde har jeg beskrevet under planteformering. Nu er det så efter 14 måneders tålmodig venten og lidt vand i ny og næ blevet tid til at omplante de mange små nye buksbom.
Sådan i tal er det blevet til 44 nye B. Rotundifolia ud af 88 stiklinger, en del af de tabte skyldes "Drivhus katastrofen", men overordnet set en god succesrate. Jeg har omplantet dem 2-3 styk i 12 cm potter for på den måde at drive dem lidt mere frem, og senere omplante dem enkeltvis det skulle give kraftige planter med et stort rodnet. Nu får vi se om det er rigtigt, da jeg har også sat et par stykker i rækker så jeg kan sammenligne resultatet.
Den alm. småbladet buksbom har jeg ikke lige tal på vil skyde på der er ca 250 stk.
Der er blevet omplantet i rækker og sat i plantesække, da jeg ikke har nogen endelig plads klar endnu, samt at de nemt kan stå 1 år her og blive til stærke og kraftige planter, blot jeg vander dem med flydende gødning i løbet af det kommende forår.
Det er en nem og ikke pladskrævende måde at omplante til plantesække indtil de er klar til udplantning til maj 2012.
.

søndag den 9. oktober 2011
Slut på en svær sæson i drivhuset
Et billede på en vanskelig sæson.
Bedst som jeg var færdig med at tømme drivhuset og ville nyde et lille glas på havebænken........Styrt regn. Nå men platanerne er smukke, alle 4 styk som de står i dette øjeblik med bladguld i lyset.
Nu er det endelig slut med tomaterne i drivhuset, jeg har ryddet drivhuset i weekenden og gjort klar til vinterens pensionister, oliven, nerier, bourgainvilla, lavendelstiklingerne, palmerne, pelargonierne, de spanske margueritter og flere andre trofaste men vintersky planter.
Endnu er her god plads, men snart flytter de alle ind.
De sidste tomater blev henkogt, og de grønne får min svigermor til at lave syltede grønne tomater. Det har ikke været en rigtig god sæson i vores drivhus, tomaterne gav ikke rigtigt godt i år, nogle planter kun enkelte tomater. Vores drivhus står nok en lille smule for mørkt, men jeg bebrejder den megen regn og kolde temperatur som hovedårsagen. Lektien må være at den optimale placering er alt afgørende for god vækst især i de mere vanskelige år, og dette forhold står bare ikke til at ændre til det bedre i min have.
NÆSTE år bliver det bedre, sådan føler jeg det, naiv hmm, optimistisk vil jeg kalde det.
Kan I genkende det ?

torsdag den 6. oktober 2011
Henkogte tomater
Sommersmag til vintermad
Som overskriften antyder drejer dette indlæg sig om henkogte tomater.
Først må jeg fortælle at tomaterne ikke allesammen er fra vores drivhus, men et super tilbud på 2 kg små gule cocktail tomater for 25 kr som min hustru "faldt" over, men vi har også henkogt vores egne tomater.
Opskriften er fra Camilla Plum, jeg regner med hun ikke bliver sur over at jeg udbreder den her.
Det er andet år vi laver henkogte tomater, og problemet er blot det at vi ville ønske vi kunne lave flere da smagen er helt uovertruffen til pastaretter en kold, mørk aften midt i vinteren.
Her er fremgangsmåden. Held og lykke, det er rimelig nemt og tager ikke så meget arbejdstid, men nogle timer i ovnen og giver en skøn duft i huset.

Henkogte tomater/syltet tomatsauce
06. september 2009 kl. 20:00 på DR2
· 2 kg modne tomater
· 2 dl olivenolie
· 1 helt hvidløg, pillet i fed
· En stor håndfuld frisk basilikum
· 1½-2 spsk. groft salt
· Sylteglas
Skær tomaterne over, hvis de er meget store, små tomater kommes hele i glassene. Fordel dem i sylteglas, så de er helt fulde.
Pres tomaterne godt sammen. Prop basilikum og hvidløg ned langs siderne, drys med salt, hæld oliven olien over og skru lågene næsten helt på, hvis det er almindelige sylteglas du bruger. Hvis du bruger rigtige patentglas med gummipakning skal glassene lukkes. Når man varmer glassene op, vil der dannes damp som skal ha lov at slippe ud, ellers eksploderer glassene, og det kan fint slippe ud ved gummipakningen.
Sæt glassene i ovnen ved 110 grader og lad dem stå til indholdet ligner kogte tomater, er faldet sammen og det bobler lystigt af sted i glassene. Tag glassene ud og skru dem helt stramt på med tykke grydelapper, mens de er varme. Sæt dem tilbage i ovnen og køl af. Patentglas bliver bare stående i den slukkede ovn, til de er kølet af.
Vask glassene udenpå, når de er kølet af, og opbevar et køligt sted.
Tomaterne kan varieres med et lille skvæt æbleeddike, frisk oregano, frisk estragon, et par saltede capers, hvis det usandsynlige skulle ske, at man blev træt af det i den helt enkle version
Abonner på:
Opslag (Atom)