Kæmpepalmer til haven

Jeg har købt en palme...eller to

Skat jeg kører lige på planteskolen og køber et par palmer jeg har set på tilbud.

Ja de er store, stammen er lige knap 2 meter høj hertil potten og bladviften, men hold da op hvor de giver et massiv indtryk i haven.
Det er Trachycarpus fortunei, som skulle være hårdfør helt ned til -15 til- 20 hvis den står i en veldrænet jord på et beskyttet sted. Jeg ved der står et velvoksent eksemplar i Landbohøjskolens have og den har immervæk klaret de rigtig hårde vintre, men jeg har nu ikke tænk mig at tage chancen så de kommer i carporten over vinteren.
Hvor gamle de 2 er ved jeg ikke, men den jeg havde i forvejen og omplantede tidligere har jeg haft i 7 år og den er knap 80 cm uden potte. Måske de 2 store er ældre end jeg selv. +32 år.
De er købt hos eurogarden.dk

Sydfranske drømmehaver I

Le Pavillon de Galon



Dette er virkelig en have der har flyttet grænser for min forståelse af Sydfranske haver.
Jeg stod som vanligt og bladrede igennem hyldemeterne af bolig og haveblade i en fransk boghandel. Pludselig i havemagasin L´Art du Jardin så jeg denne have, og siden har jeg næsten ikke kunne lægge bladet fra mig.

Huset som baggrundskulisse til haven er fantastisk, her er tale om en gammel "jagthytte" fra det 18 århunderede placeret midt i landskabet omgivet af vinmarker, oliven og frugtlunde.

Foran huset mod syd er placeret de obligatoriske stynede plataner som giver den helt nødvendige skygge til huset og dets beboere. Endvidere ligger her det første af 4 bassiner forsynet med frisk kildevand der løber fra det ene til det næste og ender i et 13x30 meter langt naturligt bassin, der fungere som en lille svømmesø til ejendommen.

Den muromkransede forhave er en sydfransk Jardin a la francaise men i en moderne fortolkning. Her ses et   symmetrisk 4 delt parterre med klippet buksbomhække og taksskulpturer men herefter høre ligheden op. I stedet for grus eller græs i broderiet er her plantet til med blomster og buske i blå og violette tone i tone. Inspirationen fra både den vilde Garrigue og præriehaven a la Piet Oudolf er tydelig, lange aks med grågrønne stængler og blade spiller op til den grønne ramme og spejles i de blågrå bjerge, sat i det uendelige Luberon landskab. Bjergtagende.

I foråret blomster iris i tusindvis for senere at blive afløst af bla. hvide cistus, lavendler, buddeleja, santolin, rosmarin og perovskia. Indimellem er plantet græsser og andet der hvisler i vinden og giver bevægelse til haven.

Bagved huset ligger flere forskellige landskabelige haverum, men det er så absolut den modige fortolkning af Le jardin a la francaise der virkelig har fanget min interesse.

Ejerne driver også huset som Chambre d´Hotes, hvor der er 2 værelser eller mulighed for at leje hele den ene fløj.
Min tilståelse er at jeg endnu ikke har været der selv, men planlægger at besøge stedet og bruge det som udgangspunkt for andre havebesøg i Provence. Tror ikke haven er åbent for besøgende som sådan, men hvis man overnatter der så følger den jo med.
Billederne ar lånt fra haven og husets hjemmeside  www.pavillondegalon.com

Video September i Nordhaven

Havens Dag

Som lovet tidligere på sæsonen skal I her få lidt billeder af lavendlerne fra Holland.

Perovskia atriplicifolia stiklinger

Sensommertid er stiklingetid.

Det bliver helt vildt i år, jeg ved ikke hvor jeg skal opbevare alle stiklingerne over vinteren, men den tid det problem.
Blandt de nye forsøg i år er Perovskia, som efter hvad jeg har læst rundt omkring på nettet godt kan være lidt besværlige. Der er heller ikke helt enighed om det bedste tidspunkt for stiklinger.

1) Der klippes grønne årsskud som lige er begyndt med urteagtigt ved i bunden, som altid klippes lige under et bladpar.

2) Den nederste 1/3 blade fjernes forsigtigt, undgå at rive dem af dette kan give lange "sår".

3) Dyb herefter straks enden i roddanner og sæt i det præformede hul.
Tåler overhovedet ingen udtørring, taber de bladene er de gået tabt.



Stilles lyst og helst med temp omkring min.12-15 grader.

P. Blue Spire.
P. Little Spire
P. Lisslitt

Jeg har dårlige erfaringer med at klippe Perovskia stiklinger, som ikke straks sættes i jorden, de overlever ikke transporten selv omviklet med fugtigt papir i en plastpose.