Inspireret af et indlæg hos Kjeld Slot om Naturalistic planting, hvor jeg i kommentatorsporet måske kom lidt ud af en tangent, men det satte en række tanker igang.
Er det blevet sådan, at mændene har opgivet haven ? Det er noget der skal overståes nemmest muligt, en pligt, i retning af fredagsrengøring i huset. Hvis man ikke også har hjælp det dette. Ser de fleste mænd haven som noget man "gør rent" i ? Helst udrustet med et motoriseret aggregat.
Alle mine naboer har en havetraktor, altså langt de fleste af dem, nuvel vi bor på landet, og haverne.. øh nå ja græsplænerne er store. (Bedene tilsvarende små ).
Det første nabomændene sagde til mig, var, du skal vel have en havetraktor med den store have, og med gårdpladsen slipper du da for at slå græs der. Jeg kiggede på dem, og sagde. Njae egentlig ikke. Vi skal faktisk have blomsterbede, og køkkenhave. Gårdpladsen skal også omdannes til have. Jeg må indrømme de fleste kiggede vantro på mig, nærmest sådan. Nå så din kone skal have blomster, og du skal luge. Straks fik jeg velmenende råd om barkflis til bunddække, hvor det kunne købes i trailerfulde.....
Mænd er jo ellers nogle kompetente skabninger, når vi interesserer os for et område. Måske ligefrem kalder det vores hobby, så er der ingen grænser for vores skabelyst og fordybelse. Jeg er ikke rigtig sportsinteresseret. Tilbringer ingen tid med fjernsynet hvor en gruppe svedende mænd kæmper om et stykke griselæder, hverken på græs eller i hal. Selvfølgelig ser jeg da en landskamp en gang i mellem, sådan cirka omkring semifinalen. Med de danske præstationer kan I nok regne ud det er yderst sjældent.
Der er store mænd i det danske landskab, ikke i sådan fysisk forstand. Men hvem her vil ikke gerne kende Claus, Dalby, eller Kjeld Slot, eller ham der fra Gisselfeld med håret, Stig lauritzen. Herefter begynder det måske at ebbe ud. Et par kendte blomsterbindere, fra københavn, men det er jo ikke mænd i haven. Et par stykker er på TV. ukendte gartnere i de kongelige slotshaver.
Er have umandigt ? Konen og børnenes område. Tidligere var køkkenet "kvinde område" men da mændene opdagede potentialet i køkkenet, blev der lige pludselig tale om endog meget store investeringer, med lækre elementer, teknik og maskiner (hvidevarer der tilsammen koster det samme som en minibil) Man må da have spilkogende vand når man åbner hanen, og to ovne, samt gasblus, for det bruger de professionelle kokke jo.
Måske det er her essensen ligger, et køkken der spiller, sladre ikke om kokkens evner. De fleste af os kan jo godt lave rimelig god mad, hvis vi øver os lidt, behersker 3-5 retter. Tak til brødrene Price for hjælpen. Men men haven uh ha, her kan man ikke nøjes med en god aften, venner med rødvin og rosastegt steg. Den sladrer straks hvis man ikke behersker disciplinen.
Kigger vi ud i Verden, så er rigtig mange, nok flertallet af kendte havearkitekter mænd, hvilket sikkert også understøtte min these ovenover. Bare der var flere amatører af slagsen.
Men kære mænd, haven er også jeres fristed, her kan vi også gi den gas. Blærer os.
Hvis haven spiller så skal I/Vi nok høste stor ros og anerkendelse. Den giver ovenikøbet sund motion med formål, mulighed for en stor maskinpark, samt lejlighed til at fylde hyldemeter med bøger, magasiner og blade om selv den mindste niche indenfor havekunsten. For det er kunst, altså det der have. Vi skal øve os, begå fejl, anerkende nederlag. I virkeligheden er haven den bedste legeplads for mænd, for der er plads til det meste. Hvad der ikke lykkes kan rives op, plantes om eller erstattes af noget bedre.
Men haven er ikke græs, og hækklipning, den er meget mere end det, vis Jer nu.
Jeg har så sandelig andre interesser end haven, jeg elsker biler, motorcykler. Har sågar en af hver.
En fransk madame bor permanent hos os, Esmeralda.
Jeg savner mænd i haven, mænd der virkelig går op i haven, sådan med hele deres identitet, mænd som siger : JEG ER HAVEMAND !
