Vi har længe været på jagt efter disse skønne karakteristiske cementklinker, men nettet er jo stort og man skal på en eller anden måde have dem i hånden, mærke dem og se farven rigtigt. Jeg fandt flere forskellige forhandlere rundt omkring i Frankrig, men hurtigt 2-300 km væk og det er lidt langt, selv om vi rask kører en tur på 300km.
At tænke sig, kun 17 km væk fra vores ferieresidens, i en forstad til Montpellier ligger en gammel fabrik og forhandler cimenterie de la tour ,klik og drøm jer væk.
Det er egentlig gulvklinker, de findes rundt omkring på næsten alle ejendomme i Languedoc og Provence der er bygget i tiden omkring 1800-1930, designet og farverne variere, men der er i de traditionelle typer mest tale om geometriske mønstre eller blomsterrosetter.
Der prøves og vurderes forskellige farver og mønstre.
Eksempel på en model med tilhørende bort
Denne model giver en næsten 3D effekt, og jeg har ofte set den i Entréen på Bastides i Provence. Meget fascinerende, dog for levende til vores projekt.