Her er lidt flere facts.
Grunden er på knap 2400 kvm.
To huse, det gamle mejeri 300 kvm (det grønne hus) og den del vi kalder fabrikken på 420 kvm (de gule mursten).
Det ligger i bakkerne lige syd for Højbjerg i Århus ca. 65 m over vandet så vi får ikke problemer med oversvømmelser.
Vores plan er at ombygge fabrikken til bolig og garage samt muligvis en lille gæstebolig. Der skulle gerne komme et fint lille orangeri på ca 30 kvm i endegavlen.
Det gamle grønne hus vil nok blive delvis nedrevet og evt. en del bruges som garage/værksted til vores mange projekter.
Med rigtig meget fantasi kunne dette godt blive en sydfransk inspireret drøm under nordisk lys |
Plataner, roser, lavendel og buksbom i massevis. Et par franske krukker og jernmøbler, håber I kan følge med. Nå ja og olivengrønne skodder.
Mod syd er udsigten og der falder terrænet yderligere så kulden kan bevæge sig væk fra haven om vinteren.
Med lidt god vilje har landskabet et strejf "Toskanske grønne marker og læhegn" |
I det fjerne kan skimtes den store ridehal til Wilhelmsborg ridecenter Hold på hat og briller derude idag. |