fredag den 31. juli 2020

Sommer 2020

Bloggen er her stadig og bliver ikke lukket ned.

Bemærk i øvrigt, vi holder i udgangspunktet ikke åben have i de kommende år, der er for mange projekter og for lidt tid.

Men jeg skriver ikke så meget her i øjeblikket, jeg har svært ved at finde tiden til også at nå dette. Ligeledes er det mit indtryk langt de fleste, lige som jeg selv ikke længere sætter sig kl 20.00 og åbner computeren. Men tjekker de konti man følger på mobilen. Der er Bloggen bare ikke super egnet.

Dog skal I have et par stemningsbilleder fra juni måned, hvor det er tydeligt hvordan haven er vokset til på de godt 5 år vi har været igang. Det er 6 år siden vi overtog huset i april 2014, men haven begyndte vi faktisk først rigtigt på i sommeren 2016.


Det var sommer i den franske have i juni, roserne har stået så flot i juni og ind i juli, og nu er lavendlerne begyndt at tage over sammen med græsserne. Flere dage føltes som forsommer i Provence. Vi har nydt mange dagene på terrassen, og høstet frugten af mange års hårdt arbejde.


Flere store tunge projekter skrider langsomt frem. Dem kan I følge på Instagram. Det er bare nemmere og hurtigere, men selvfølgelig heller ikke så dybdegående som pladsen tillader her på bloggen.

Vi lagde fliser i gangene i køkkenhaven, et længe ønsket projekt og med en aflyst påskeferie, så blev der tid til det.


Her er vi i gang med en støttemur til den fremtidige terrasse foran orangeriet (som endnu også mangler at blive bygget) på gavlen


Rigtig god sommer til jer alle derude.

Henrik