søndag den 21. juni 2015

Så er det midsommer

En skøn aften i vente.


Vi har luget og afstukket kanter i lavendelbeddet. Jeg er nu rigtigt godt tilfreds, når det står skarpt og med de runde lavendelkugler.




Skøn stemning over vores nye potager, det er terapi for sjælen, og smager himmelsk.


Glædelig solhverv. 

lørdag den 20. juni 2015

Når kun det bedste

Længe har jeg ønsket mig.

En Burgon and Ball hæksaks. Den er fantastisk, jeg havde engang set Alan Titchmarsh bruge den til at klippe sine buksbom. Den er bare So British, letvægt og smuk.


Det er helt klart ikke en hæksaks til store kraftige hække som tjørn, men bløde som buksbom, eller hvis man nu klipper sin bøgehæk med bløde skud 3 gange om året !
Købt på amazon.de til 38 euro plus forsendelse, bestemt pengene værd. Det er som at tage et velsiddende jakkesæt på, det er bare tøj, men det føles bedre, og klæder skaber folk. Det samme gør stramt klippede buksbom























Lige straks er det midsommer, måtte den vare til november.....

mandag den 8. juni 2015

Buksbom planter i hundredevis

Det er ikke en overdrivelse

Der er omkring 1000 nye planter. For de af Jer som har været med længst, vil kunne erindre at jeg i sensommeren 2013, klippede hen ved 1000 stiklinger af buksbom. Se her
De skulle bruges i en fremtidig have, den have vi håbede at ville få en gang. Vi boede stadig i den lille rækkehushave, så alle stiklingerne kom  i trækasser.

1000 stiklinger og lidt til september 2013
Sidste år kunne jeg se at de havde slået rod, men haven havde vi kun lige erhvervet os, og der var ingen mulighed for at plante dem ud.


Dette har ikke ændret sig, men nu skal de ud, så alle ledige pladser må tages i brug. Her er et bed på 2x2m med ca, 250 planter. Omkring 90-95 % succes har jeg haft.
Hvad kræver det ? Tålmodighed, og at man husker at vande sine kasser. Det vil også være muligt at stikke direkte i jorden i et forberedt bed, dette har jeg dog ikke prøvet. Her er det vigtigt at huske at det skal være i skygge, fx nordsiden af huset.

ca. 300 små planter, eller det samme som godt 35 meter færdig hæk om 5 år.
Det tager ca 12-16 mdr før man kan være sikker på at de har dannet rødder, hellere vente lidt end at trække i dem for tidligt.
Beholdningen er nu ca. 1500 planter i varierende størrelser og sorter, jeg kunne nemt bruge 1000 mere !!

Det er den bedste tid nu herude, i haverne, med sjælen som co-gardener.

mandag den 1. juni 2015

En mærkedag

Idag blev vores ældste søn 5 år.

Men udover selve festligholdelsen af denne dag, med 13 evigglade børnehavebørn i haven. Så var denne dag dagen, hvor entreprenøren endelig gik i gang med at opsætte de isolerende facadebatts.
Disse skal herefter pudes op, og huset males i en sand/gylden farve næste forår.


1 dags arbejde for en mand
Disse skulle efter planen havde været sat op i nov 2014 !! ligesom huset der burde havde været færdig nu, selv med en meget large tidsplan. Vi håber at kunne flytte ind omkring 1 august, det er blevet aftalen med entreprenøren efter en lang række møder og diskussion.
Hvad mangler, tja i grove træk.
Facaden.
Vinduer.
Varmeanlæg.
Alle gulve.
Fodlister, døre og tilsvarende snedkerarbejde.
Klinker og sanitet i badeværelserne.
Køkken.
Ventilationsanlæg
Fundament til Orangeriet.
Nye udvendige kloaker.
De sidste 50% af elarbejdet.
Til sidst, men nok så vigtigt for arbejdsgangene, pudse væggene i stueplan så vi kan færdigspartle, sætte filt op og male

Men bortset fra det så er de jo næsten færdige....

Nu siger kalenderen sommer, jeg er klar, er sommeren også ?