Hverdagens lækkerier. Sæbe fra Marseille

Savon de Marseille.




Når vi  skal hjem fra ferien i Frankrig proviantere vi altid blandt hverdagens små nødvendigheder. Ofte produkter som naturligvis kan købes i anden form hjemme, men som giver lidt fransk kulør i det daglige.
Denne lille helt almindelige og nødvendige husholdningsting. Sæben, hvor mange gange vasker man ikke hænder på en dag ? For mit eget vedkommende en hel del.
Vi køber den i flydende form, men den findes også i store og mindre blokke.

I Marseille har man fremstillet sæbe i mindst 600 år, og omkring 1924 var der 132 forskellige virksomheder. Idag er kun 5 tilbage, reglerne for at kunne kalde sæben Savon de Marseille er stramme og gælder udelukkende produktion herfra.
Le Petit Marseillais er en af de få tilbageværende producenter af den originale sæbe, lavet på olivenolie tilsat diverse æteriske olier fra fx. lavendel, rosmarin eller oliven.
Sæben er forholdsvis mild og dermatologisk testet, uden tilsætningsstoffer som fx. parabener, men selvfølgelig parfumeret.
Forresten sæben kan købes i de fleste franske supermarkeder til den beskedne sum af ca. 1,20 euro et ferieminde der altid er plads til, også i bagagekufferten med fly.

Billede fra nettet.

Jucara Palme

I dag har jeg sået denne spændende palme, faktisk er det et souvenir kit jeg købte i Londons KEW Garden for 3 år siden, håber de stadig vil spire. Palmen skulle kunne tåle noget frost, hvor meget ved jeg ikke, men den kommer i en potte, hvis altså det lykkes med såningen.

Nødderne har ligget i vand natten over, dernæst er de blevet lagt ned i det medfølgende kokosmos og dækket med 5 mm mos. Nu skal jeg bare vente og lade naturen gøre sit, samt huske ikke at

lade det tørre ud de næste 1-3 måneder! Hmm.

Om Jucara palmen kan jeg fortælle at den stammer fra de sydamerikanske regnskove beliggende ud til Atlanterhavskysten, hvor den er en af hovedplanterne og fødekilde for både dyr og mennesker. Det er hjertet der sidder i toppen af 8-10 årige af palmer der kan spises af mennesker. Virkelig Slow Food.
Har aldrig smagt palmehjerte, men når jeg tænker på hvilken tid det tager inden høst/fældning og hvor lidt udbyttet er kan det nu godt være jeg melder fra.

Den kan blive op til 15 meter, men mon ikke jeg har god tid til at anskaffe et højere drivhus hvis dette lykkes.

Lavendel

Lavendel, kommer eftersigende fra det latinske lavare At vaske. Denne fantastiske staude/busk er for de fleste og mig selv inklusiv indbegrebet af sommer ,middelhavsvarme og duft.
Når de høster i starten af juli kan man vågne op til denne intense duft ved vandet  hundrede kilometer væk

Billede lånt fra nettet

Lavendel dyrkes kommercielt med de æteriske olier for øje fra sletterne ved Montelimar syd for Lyon til parfume byen Grasse nord for Côte d´Azur.
Når de høster i starten af juli kan man vågne op til denne intense duft af lavendel ved vandet  100 kilometer væk.

Hidcote Blue

Til brug for produktionen af olier dyrkes to typer af lavendel. Lavendula Augustifolia er den originale vilde lavendel, denne har den bedste olie kvalitet, men også det mindste udbytte, ligeledes variere den alt efter jordforholdende. L. Augustifolia olie er meget dyr og bruges fortrinvis i parfume industrien.
Den anden og idag mest dyrkede er Lavadin som er en krysning imellem L. Augustifolia og L. Latifolia. Disse benævnes Lavendula x intermedia, feks varianten "Grosso" eller kendt som "Provence lavendel" denne giver et langt større udbytte, men også af en ringere kvalitet med færre duft nuancer. Den bruges til næsten al anden produktion hvor i lavendel indgår.
Selv dyrker jeg for tiden 10 forskellige lavendler, ville gerne have flere, blot har jeg et plads problem.

Hvis man ønsker lavendler udover den kendte
L. Augustifolia "Hidcote Blue" kan jeg varmt anbefale denne hjemmeside. Her kan man bestille til levering i maj, men man skal være tidligt ude.
www.lavendelbo.dk

Søjle poppeltræer

Nu skal jeg prøve noget nyt hvad angår planteformering.

Når man rejser i Sydfrankrig, og især igennem Mistralbæltet kan man ikke undgå at se de mange slanke poppeltræer der er plantet i øst/vest akser i den nordlige ende af markerne. Disse træer skal ydebeskyttelse imod den hårde Mistral vind som nogle steder blæser mere 90 dage om året med op til 110 km/t. Varigheden af mistralen varierer fra 3, 7 eller 9 dage ad gangen, men det kan være ødelæggende for afgrøderne og havens planter. Om sommeren giver mistalvinden varme og tørre dage med dybblå himmel, ligeledes om vinteren kan den være bidende kold og finde ind af selv de mindste sprækker.
Vinden river de yderste tegl af taget, hvorefter vinden rigtig kan få fat i resten. Derfor ser man ofte store sten på de yderste rækker at tegl på gamle huse i Provence og dele at Rhône området.

Jeg havde læst på nettet et sted, at poppelgrene skulle være meget villige til at slå rod, næsten på niveau med pilegrene.
Derfor benyttede jeg lige chancen og klippede 6 stk. friske 1års skud af et lokalt træ. Poppeltræet har som bekendt en meget kraftig vækst, op til 1m om året hvorfor det både er hadet af mange, men nu faktisk også på vej ind i varmen igen. Træet er på tale som en del at produktionen af "CO2" neutralt brænde, men også som lager af CO2.
Herhjemme har vi også vinden at slås med, især den vestlige som dog er "varm". Det to andre norden og østen er især et vinterproblem som vil være ødelæggende for sarte planter. Men det hele drejer sig om klimakontrol, ved at skabe læ i haven opnås et varmere mikroklima, som især i ydersæsonen vil være gunstig og forlænge vækst perioden.



Vincent Van Gogh fandt også de slanke poppeltræer værd at male under sit ophold i Arles, mistralens hovedstad.
Grenene har jeg simpelthen blot stukket i en spand med fugtig jord og sat ind i drivhuset, så snart frosten går af jorden udenfor, kommer de i denne og får lov til at stå lyst men ikke i direkte sol.

3 nye træer til haven

Medbragt fra juleferien i Frankrig.
Vi har gennem et stykke tid været på udkig efter et nektarintræ med hvidt frugtkød, da min hustru synes de er mere søde end de typiske røde. Allerede i sommer kiggede vi efter træer i de lokale franske havecentre, men det var ikke sæson, det ville de have igen i perioden jan til april. Tålmodigt har vi venter og i ferien aflagde vi det lokale havecenter Truffaut et visit. Bingo. Men hvordan får man lige sådant et træ med hjem. Vi købte det mindste, og fjernede potten samt lidt af jorden, dernæst pakkede jeg det nænsomt ind i sorte plasticsække så det ikke svinede i bilen. Der er heldigvis god plads og højt til loftet i en Citroën Picasso.

Nektarintræet kommer til start i en potte og muligvis senere på friland. Egentlig skulle det nok helst i drivhuset, men da vores nuværende kun er på 6 kvm er dette ikke en mulighed. Træet er en del af fersken familien, og disse har nogle gange problemer i Danmark med fugtige forårsperioder der giver grobund for en svampesygdom hvor bladene krøller sammen og frugten evt. går tabt. Det kan med fordel beskyttes imod vand ovenfra, hvis man skal prøve at undgå svampesygdommen.

Tillige købte vi også 2 søjle cypresser af arten. Cupressus sempervirens Totem, også kendt som italiensk/Toskansk søjlecypress. Dette træ er simpelthen et must i en mediteransk inspireret have. Overalt i Italien og Sydfrankrig ses dette arkitektonisk stærke træ, det fungere i nogle haver som fokus punkt, i andre som allétræ der leder øjet fremad. Nogle steder bruges det som en del at en vindbrydende hæk.
Træet kan blive enormt gammelt, man taler om måske 1000 år. Træet kan klippes og formes så det ikke bliver for stort i første omgang, hvilket absolut er en fordel især når jeg ikke er helt sikker på hårdførheden.
Det skulle nok kunne overleve i vores klima, hvis det står lidt beskyttet i en om vinteren veldrænet jord.