Bed and breakfast del 3

Der er kommet gang i videreførelsen.

Værelse 1, som er rigtig godt på vej, der mangler slibning og fuldspartling af vægge og lofter, filt og maling, samt tømrearbejde..

Nu har vi truffet aftale med VVS manden om at komme og trække rør, og gøre klar til vand og varme.
Vi er igang med at spartle vægge og lofter.

Stuen, spartling i gang. Der går nogle spande til.

Kig mod "køkken" fra stuen

Jeg har fået pudset den indvendige side af ydervæggene, til formålet har jeg fået en rigtig prof nedfaldsblander, som også kan bruges til de mange fremtidige støbeopgaver i hus og have.

Værelse 2 nypudset væg,

Værelse 2, snart klar til spartling.

Endnu er der langt igen, men det er skønt igen at se fremskridt her, hvor det faktisk har stået stille siden nov 2015.

Oh Provencestemning

Fremdrift giver skøn karma, og de skønne sommerdage i september holder sjælden positiv.

Åbning for gæster tidligt 2017 håber vi.

Farvel til en trofast ven

Vores gamle hund Cello døde pludselig i tirsdags.

Unghund 2008

En flatcoat i sit rette element, for den da han var en smuk hund

En flatcoat med noget til munden, er en glad flatcoat

Hvordan forbereder man sig på det uundgåelige ? Alle der har haft kæledyr har måtte tage den triste udgang med.
Vores kæledyr, dør før os (for det meste). Vores smukke, energiske og evigt hengivne Flatcoated Retriever Cello blev godt 10½ år. Det er fint for en stor hund, og vi har vidst at alle dage udover 8 år skulle man være glade for.
Men vi var slet ikke forberedte på at det skulle gå så stærkt og så pludseligt. Mandag havde vi en hund som for sin alder. løb omkring i haven, og trak let i snoren.
Tirsdag morgen blev han dårlig på ½ time, jeg kørte til dyrlægen til åbningstid, men vi kunne ikke redde ham. Han blødte i bughulen, måske en bristet milt. kl 8.30 fik han fred, dyrlægen hjalp.
Helt knust, kørte jeg hjem med ham i bagagerummet. Vi har en stor have, så han skulle med hjem. Vores drenge skulle også kunne sige farvel. Det er jo ikke et menneske, men trods alt et familiemedlem.
Han har været en meget stor del af vores livshistrorie som unge voksne.
Når vi ser tilbage, han flyttede ind med os i kolonihaven og lejligheden i 2006.

10 uger gammel marts 2006

Skagen juli 2006

Nytårsaften 2006

Han har fulgt os til Huset i Haderslev. Her gik jeg med ham på grønningen, hver eftermiddag, han kunne løbe frem og tilbage 3-4 gange i den fulde længde 1½ km, apport og lydighedstræning. Han var med på ferie i Frankrig, næsten hver gang.

Han kendte rastepladserne, hotellet hvor vi sov og personalet der hilste på ham. Tilbage til Århus i 2010 da vi solgte huset i Haderslev, han var med da vi fik vores første søn samme år og boede i rækkehus.

Far, søn og hund, hviler sig juli 2010

Påskeferie, undervejs, Osnabrück 2016

Han slikkede gæsterne som kun en flatcoat gør, af hengivenhed. Han flyttede endnu en gang med os til den franske have i Hørret. nu en ældre herre, men stadig energisk, charmerende og med trangen til at strejfe i behold.

Eftermiddagslur i september 2016

Nu skal han ikke flytte mere. Han hviler fredfyldt her i haven, under Nordens oliven. Men hold da op hvor er her blevet stille, kun den rungende tavshed når vi låser døren op, ingen brune poter der hviler på dørtrinnet. Eller de opvakte øjne der gløder forventningsfyldt, mens jeg tager snoren frem.

Theodor og Cello forår i Frankrig 2016

Tak for turen gamle ven, løb du frit over de evigt grønne enge på den anden side af regnbuebroen. Vi vil kigge på det liv som vokser på din plads i haven.

Nyt spejlbassin

Sensommeren er en tid hvor haven bare nydes.

Det har jeg i hvert fald hørt og læst mange gange, men selv om der sikkert er en sandhed her i, og vel også et lille vink til havemennesket om at huske også at nyde og ikke kun yde i haven. Så har det på en eller anden måde altid betydet færdiggørelsen af de mange projekter der blev startet i foråret. Altså selv om I ikke har hørt fra mig, så har jeg dog udrette et par småting.

Jeg gravede lige groft ud til bassinet da vi havde minigraveren på besøg, ifbm med grubningen af den gamle gårdsplads, den som nu er vores parterre.

Der er helt sikker mange måde at lave vandbassiner på, de gode, de dyre de langtidsholdbare og så det lidt mere enkle. Dette er klart i den sidste kategori.
Jeg har ikke tid til lige nu, at lave det fantastiske spejlbassin med de italienske kalkstens fliser, og den støbte bund.
Så det bliver i alt sin enkelthed.
Komprimeret afretningssand, og en Bassindug i plast. Her burde man bruge EPDM gummi grundet den meget lange holdbarhed 20 år og modstandsevne overfor perforationer.
Men jeg regner med en gang i fremtiden at kunne lave den smukke løsning, nævnt ovenfor...

Ovenpå sandet (5 cm,)  lægges 2 lag fiberdug, imod rødder og evt skarpe sten.

Kanten er trykimpræneret brædder der var tilovers fra husbyggeriet, så genbrug er en god ting her.

Måske lige et par nøkkeroser, men spejlet fungerer.

Som afslutning bruger vi 40x40 betonfliser, resultatet er nu meget harmonisk og smukt i sin enkelthed, og et layout som absolut er at finde i den sydfranske have.
Nu skal der bare barkflis om roserne, så vi ikke skal luge hele tiden, og en lille sti på hver side med ærtesten som i resten af havens stier.
Nå ja og så en hæk for enden, med buet nicher og rundbuer til udgange i resten af haven. det bliver rigtigt smukt, om en 5-8 år !

De bliver ca 1,5 x 1,5 og skulle gerne bøje sig ned over spejlet.

Her de skønne Moschata roser "Felicia" som dufter som ja ...skønne roser, måske let citrus og lidt hyld.. De er meget resistente overfor regn, så prøven er bestået.


Vi har også begyndt at lægge haven om igen allerede, men det får I høre om snart.