Hvor er her vidunderligt skønt

Hvordan beskrives uro, og følelsen af rodløshed ?

Tror jeg bedst kan beskrive det med fornemmelsen af det modsatte. Sjælen og hjertet falder til ro, man kan høre gøgen, kuk kuk, summen af bier i det blomstrende hegn, og vindens lette susen i de stadig friskgrønne blade.
Vi har kigget på hinanden mere end en gang og sagt, hvor er her vidunderligt skønt.

I mandags afleverede vi vores lejebolig i gennem de sidste 4 år, det blev som ventet en marathon af total rengøring, spartling af vægge og opgravning af de sidste planter (læs heriblant 200 buksbom, store hortensiaer et par små træer mv) samt gensåning af græs hvor vi havde haft bede.
Er kapitel er slut, vi vender en ny side i vores liv og kigger fremad imod et stort og langvarigt projekt.

Her ligger drømmen

 

Vi bor i landsbyen Hørret, knap 9 km syd fra Århus centrum. På landet men med følelsen af storbyen på den anden side af Jelshøj. En perle midt i et landskab med store bakker, "slugter og dale" Her er smukke alléer i horisonten som løber fra skov til skov,  kysten er kun 3 km væk i lige linie med sandstrand og de sydligste dele af Århusskovene.

Effekten af istiden på landskabet, bakker. ådale.

Bemærk alléen, forestil jer landskabet med let tåge om morgenen...

 

I disse næsten sydfranske dage vil vi nyde et glas Champagne på terrassen

 

En ny begyndelse

SÅ er vi flyttet.

Her er der lys for enden af tunnelen, portalen dækkes af en blåregn som tidligere ejer har plantet, hvor heldig kan man være ? Der er også et godt alu-drivhus af engelsk oprindelse, det har stået i mere end 20 år...

Det er altid et stress at flytte, og det bliver jo ikke mindre når store dele af haven skal med. En der ikke fik lov at komme med var det gamle alu-drivhus, som diverse storme har forsøgt at tage livet af gentagne gange. Nu er det skilt ad og polykarbonat pladerne gemt til senere brug, alu skelettet er sendt til genbrug.

En Efterårsstorm i 2011 tog næsten livet af drivhuset