søndag den 21. april 2013

Det nye drivhus update IV

Nu begynder det at tage form.


Jeg har samlet gavlene i dag, det er et lidt større regnearbejde, da buerne til taget skal saves ud først, og dernæst saves til i forskellige længder.
Hele problemet ligger jo i at huset skal kunne skilles ad, og derfor ikke bare kan sættes sammen på kryds og tværs. Taget bliver selvbærende lidt som gotiskebuer, eller en dome.






Buerne til taget er savet ud af 21mm Hårdttræskrydsfinér, der skal saves 18 ialt. Idag blev det til 9 stk.


Bla. skal gavlene dække for topremmen så denne ikke kan blive våd, samt give stabilitet til enderne så de ikke kan vride sig. Dvs. de fungerer som kryds/skråstivere sammen med panelerne så der opnås stor vridningstabilitet.


Der kommer endnu en bue på gavlen til at dække de to endestykker.



 Dette giver da efterhånden et indtryk af drivhuset, det ser så stort ud, men det er altså kun 9,8 kvm. Sidehøjden er 1,8m og til kip 3,1 m det bliver et helt klart plus der øger mængden af cirkulerende luft. Det kan jeg stærkt anbefale hvis I selv går i byggetanker.

Tak for de mange kommentarer til mine forrige indlæg, jeg kan bare ikke rigtig nå at skrive tilbage lige for tiden. Familie, arbejde og ja haveprojekter tager det meste af tiden som I sikkert kan nikke genkendende til.

God uge til jer alle derude i haverne.

lørdag den 13. april 2013

En smuttur i Bilka

Det er nu nogle dejlige krukker.

Jeg ved godt at begge parter har glæde af dette kommercielle samarbejde, men jeg vil nu rose CD for et rigtig godt initiativ ved at få Bilka til at hjemtage disse enormt dejlige krukker. Prisen er helt i orden, ja de koster penge, men kvaliteten er rigtig flot og egentligt lidt et fund trods alt.


Ingen tvivl, vi kunne nemt havet brugt flere, men der er jo trods alt nogle verdslige begrænsninger.
Farven står helt rigtigt til vores franske Anduze vaser. Fremadrettet prøver vi at begrænse os til terracotta og de sydfranske potter, for at fastholde og forstærke det mediterrane islæt i haven.
Palmen er hjemtaget fra påsken i Frankrig, 5 euro så jeg nappede 2 stk.

God forårsweekend til jer alle derude i haverne, og bag tasterne, når mørket har sænket sig.


mandag den 8. april 2013

Video med forår i garagen

Video 8 april 2013.

Hermed en lille forårsvækker fra min "orangerigarage"

Det dufter da lidt af forår