lørdag den 28. december 2013

Betonstøbning af fontaine del II

Nu er den hærdet.

En underskål med inspiration fra en musling, naturligvis en ide jeg har tyvstjålet fra en skøn sydfransk have vi besøgte engang for år tilbage, men printet i hukommelsen.



Formen har jeg modelleret i sand, og det er vigtigt at det er gennemvådt, men samme konsistens som den børn og barnlige sjæle bygger skulpturer af...Ellers vil det straks suge alt for meget vand fra betonen, og tillige være så blødt at der kommer uønskede mærker i relieffet. 


De hvide stave er dybde indikatorer så jeg ved hvornår der er det rette lag beton.

Herunder ses formen fyldt og hærdet efter 4 dage.



Lige taget ud af formen og skyllet fri for sandrester, derfor den meget mørke farve, håber I kan se idéen. Nu skal jeg bare have støbt et bassin og endemur hvori bagkanten af vasken indstøbes og rosetten ligeså. Et par pex plastrør, en kobber tud og en pumpe, og alt er klar. Det må blive til foråret det er vist ikke lige tid for amatørbetonarbejder udenfor.


Betonen der her er brugt er mere grov end til rosetten, af hensyn til styrken samt at den godt må være lidt mere grov i overfladen, så vandet løber langsomt og ikke bare plasker. Det var i hvertfald en detalje jeg lagde mærke til på originalen.
Ønskes en mere glat overflade støbes blot et finere startlag beton og den grove kommes oveni når alle furer er udfyldt. Vådt i vådt, ikke hærdet imellem, det svækker vist.

mandag den 23. december 2013

Betonstøbning af fontaine

Fransk inspireret Vandfontaine

Med en dejlig lang juleferie kan jeg endelig gå igang med et nyt projekt, og haven kalder jo ikke ligefrem.
Det er helt nyt for mig med betonstøbning, altså til andet en stolpefødder og lign.

Jeg har altid ønsket mig en "fransk" fontaine til haven, men ikke sådan en havecenter model, og skal den være ægte så bliver det vist rimeligt dyrt....

Til start har jeg prøvet at lave en roset.
Man kan købe pigmenter til betonstøbning, men her har jeg altså valgt en lys beton.


Jeg har modelleret negativet i alm. strandsand, og støbt heri. Tænker det det vil give en lidt standstensagtig overfalde så det ikke ser helt nyt ud, og hurtigt patinerer.


Rystepudseren bruger jeg til at vibrere skålen med, herved forsvinder en stor del at de luftblærer der ellers ville komme.
Skeen bruger jeg til at øse op med, samt at vibrere betonen helt på plads i formen vha rystepudseren med kontakt på skeens håndtag, så der heller ikke kommer luftbobler her i overfladen, det fungerer rigtig godt.



Nu mangler bare et lille kobberrør ud til vandet.... Følg med så skal I se hvad jeg mener.

søndag den 8. december 2013

Den største franske "havearkitekt"

André le Nôtre (1613-1700)



I Frankrig har hele 2013 har stået i 400 Året for Le Nôtre´s fødsel, specielt Versailles har haft en løbende og skiftende udstilling herom. En advarsel det vil være alt for omfangsrigt og overstige mine evner og viden at beskrive dette slot og have så det vil jeg undlade. Men istedet vil jeg henlede opmærksomheden på flere af Le Nôtre´s andre haver.

Vigtigst er vel egentlig Vaux le Vicomte, som stadig er i privat eje i dag, og vel godt kunne bruge flere betalende gæster, til at aflønne de kun 8 gartnere der idag vedligeholder dette historiske pragtanlæg.


Tilføj billedtekst

Året er 1661 og den 17 august afholder Ludvig den 14´s finansminister Nicolas Fouquet den mest ekstravagante fest til ære for Kongen, der ankommer kl 18.00, men istedet for at glædes og modtage festen stivner ansigtet på Ludvig over størrelsen, pragten, og det enormt ødsle arrangement. Herunder et formidabelt festfyrværkeri, med sole, stjerner og finalen en kæmpe fontaine eksplosion af sølv og guld der spejlende sig i havens bassiner oplyser hele haven foran slottet.
Men Ludvig er intelligent, og kan naturligvis godt regne ud hvorfra pengene kommer, og blot et par dage senere ankommer 6 musketerer herunder den senere så kendte D´Artagnan for at arrestere Fouquet med anklager om tyveri af kongens skatter. Ikke engang tilbuddet om slottet som en gave til Ludvig kan formilde kongens sind.

Le Nôtre fødes den 12 marts 1613 som tredje generations gartner, farfaren Pierre var overgartner i les Tuileries, og faderen Jean (1575-1655) bliver ligledes senere også overgartner i les Tuileries. Som ung placeres André det kunsteriske miljø der omgiver Simon Vouets atalier i La Grande Galerie. Her tilegner Le Nôtre sig, sammen med sin ven Charles le Brun, kompetancer indenfor, bla. arkitektur, maleri, som billedhugger,men efter endt uddannelse i 1632 må han beslutte sig. Kunstmaler eller havearkitekt.
Med udsigten til les Tuileries er beslutningen nem, og Le Nôtre starter hos Ludvig den 13´s bror Gaston af Orleans, med ansvaret for bla. Jardin de Luxenbourg. Allerede i 1637 efterfølger han sin far og bliver overgartner i les Tuileries.

I 1656 henvender hans gamle ven Charles le Brun sig, han er kaldet til et formidabelt projekt og der er brug for Le Nôtre. 500 hektar jord og et slot venter på det ypperste som Frankrig kan præstere, og kunden er ingen ringere end Nicolas Fouquet, kongens Finansminister. 5 år senere i 1661 ,og ved hjælp fra en hær af mere end 18.000 arbejdere, er projektet færdigt.

Skønne statuer
Vue fra 1 sal ned over haven

Skønheden i detaljeringen af parterren

Følg med når jeg finder flere haver frem.

Alle billeder kommer fra nettet.