lørdag den 23. november 2013

Franske drømmemagasiner

Jeg er ikke gået i vinterhi.

Men måske nærmere drømmeskjul. Hvis I kommer til Frankrig, så skal I huske at gå ind i en velassorteret TABAC. Udover som navnet antyder at her kan købes røgvarer, så findes et anseeligt antal hyldemeter af alverdens skønne blade og magasiner.

Jeg skal altid (næsten) have det nye nummer af Maison et Decors Mediterranée.


Her er hovedvægten på sydfranske huse, både de traditionelle Mas eller Bastide provencale, men også mere moderne fortolkninger. Her findes alle mulige gode adresser på loppemarkeder, datoer for udstillinger samt navne og reklamer for lokale producenter af håndværk, møbler på mål, genbrugsmaterialer, potterier, smedejern og en lang række andre.








En duftende potager i et nyanlagt haveanlæg.





Dette billede er så absolut et af mine favoritter, med søjlecypresser og lavendler i en moderne fortolkning af den klassiske sydfranske landhave.



Her kunne jeg godt tilbringe en uge i slutningen af juni, dufte, lys og en tur i den azurblå......




Det er svært ikke at drømme om mere plads.Tænk at have en sådan pergola af blåregn, duften må være totalt omsluttende.