Hvor nemt kan det være ?
Verbena Bonariensis august 2012 |
Jeg har ikke haft held med at samle frø og så dem, de kommer simpelthen ikke.
Men så er det jo skønt når moder natur klarer sagen på skønneste vis. De har simpelthen smidt frø der er landet i mine Versailleskasser og nu har jeg efterhånden løftet over 40 fine små planter op.
Det er blevet sat ud i havens bede og kommer først i blomst til august, men det er også helt fint når indsatsen er så beskeden.
Velkomne selvsåere er de i hvert fald.
Husk det er sommersolhverv nu, find en bænk i haven og nyd den evige skumring i aften.