tirsdag den 22. januar 2019

Liv fra den franske have

Kære havebloggere.
Jeg er tilbage igen, et lidt langvarigt fravær fra bloggen. Ikke at jeg har opgivet at blogge fra den ene dag til den anden, men på en eller anden måde har jeg følt mig ude af stand til at skrive og komme på interessante indlæg. Jeg synes Bilbo Sækker udtrykker det meget godt, som smør der er blevet smurt og strakt tyndt ud på brødet. Ikke at jeg har en magisk ring der tynger min krop og sjæl. Men vores livsfaser er måske faldet lidt tættere de seneste 3-4 år.

Men nu bringer jeg billeder fra i søndags, hvor frosten havde lagt sig med et skønt rimlag over alt, og solen bød velkommen.


Haven har nu efterhånden fået 3 år på bagen, og græsserne er vokset til. Billederne er alt vi havde håbet på og virker bedre end vi havde kunnet forestille os.


Der er virkelig stor værdi i græsser og stedsegrønne planter. Hvor stauderne godt kan blive noget kedelige og bedene tynde , så står den franske have tydeligt i sit vinter "costume". Det er blevet en have med 4 sæsoner og 12 måneder.


Det er et utroligt lykketræf at vi kan bo så tæt på Aarhus som 7 km, og alligevel befinde os på landet, uden kig til naboer. Landskabet ligger lige for enden af haven





Solhat, lavendel, buksbom og græsser. Det gror og trives, her som i Provence.


Havens akser og linjer træder tydeligt frem, og "cypresserne herunder" som jo er Thuja, er blevet henved 3,20 meter høje fra de 1,60 meter fra 4 år siden.


Det er et utroligt lykketræf at vi kan bo så tæt på Aarhus som 7 km, og alligevel befinde os på landet, uden kig til naboer. Landskabet ligger lige for enden af haven.



Nuvel det er ikke helt bakkerne i Toscana, eller sletterne ved Valensole, men det er noget af det smukkeste vi har i Østjylland og lige udenfor havelågen.