Vi kan ikke vente.
Der er bestilt nye frø til køkkenhaven intet mindre end 32 pakker blev det til.
Bogen er til min hustru, (og jeg har kigget den igennem) den fine Haws er til mig og mine stiklinger, og køkkenhaven er vist et fælles projekt.
Vi har haft køkkenhave 2 gange tidligere, i kolonihaven og vores første hus, nu må vi igang igen.
Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at kunne høste lidt i haven, og det har vi manglet de sidste 4 år, kun drivhus tomater og lidt basilikum er det blevet til. Men nu skal det blive anderledes.
Det kender I sikkert selv, forventningen om en ny fantastisk sæson begynder for alvor at trække drømmetråde her i starten af februar.
Au Potager