fredag den 6. maj 2011

Netshopping af træer



Her er så de udvalgte træer til mine Versailleskasser.

Platanus Acerifolia (Platanus x hispanica)

Det er blevet til 4 meget længe ønskede platantræer, jeg fik penge tilbage fra SKAT....og de er bla. blevet brugt til dette yderst værdige formål.
Jeg har købt dem hos www.planteshop.dk, fin hurtig leverance til døren.


Træerne er 2,5m høje med bare stammer, nu skal de espalieres så de får form af et grønt Treilliage eller en slags hævet hæk på bare stammer. I bunden plantes buksbom som et lille tæt bunddække.
Jeg tror det bliver fantastisk smukt om et par år eller flere. Måske de senere bliver plantet ud i jorden, men for nu skal de bla. give os lidt tiltrængt "privatliv".

Platantræet skulle eftersigende havet givet skygge til Hippocrates når han underviste i medicin i det gamle Grækenland.
Træet kan blive meget stort og gammelt. Det tåler dårlig jord og hård beskæring. Træet er meget udbredt i Sydeuropa hvor nærmest enhver by har plantet et eller flere på det centrale torv. Det var typisk her man kunne hente rent vand i gamle tider, udveksle nyheder og handle.
I Danmark står flere store eksemplarer i Haderslev ved "Graven" som er den gamle torveplads, disse er over hundrede år. Det ældste platantræ står vist i en gammel præstegård på sjælland.

Danmark er absolut nordgrænsen for platantræets udbredelse, måske det kan gro ved Stavanger pga. golfstrømmen, om der er lyst nok ved jeg ikke.

Billede lånt på nettet
Billede er fra Torvet i Saint Guilhem le Desert en lille kloster by i Herault departementet på vejen til Santiago.
Dette er vist nok et af Frankrigs største. Byen er bestemt et besøg værd, vi var der i 2009 og jeg laver nok et indlæg herom ved lejlighed.

Billede lånt på nettet. 
http://17placedelaliberte.com.




mandag den 2. maj 2011

Versailleskasser del II maling

Farven blev Vert Olive.




Denne skønne oliemaling købte jeg hos Castorama i Frankrig allerede under vores juleferie, den er halvblank selv om de skriver Satin, den er til ekstreme forhold....DK og levetid på op til 10 år. Så længe tror jeg nu ikke mine kasser får lov at stå med de nuværende træer, regner med 3-5 år og så må vi jo se hvordan standen af træet og malingen er til den tid .


Farven og finishen giver dem et lidt mere eksklusivt præg, i stedet for farvet bejse der kan godt virke lidt mere byggemarkedsagtigt.
Bemærk at jeg har foret indersiden med en kraftig dampspærrer således at jorden ikke kommer i kontakt med træet, dette håber jeg vil være med til at forlænge levetiden betydeligt.

Nu skal der bare de træer i som jeg har købt på nettet, og der var bestemt flere gode bud som kunne være kommet i , det blev i hvert fald sydfransk inspireret.