Af forhåbninger og kaos.
I disse dage er det 4 år siden vi kiggede første gang på vores ejendom, det er 3 år siden handlen gik igennem efter en proces med 10 advokatforbehold. I tiden fra forhandlinger og enighed om prisen, til handlen gik igennem indbefattede det diverse høringer, undersøgelser og fremskaffelser af attester.
Men sådan blev det og vi overtog ejendommen 6 april 2014.
Disse tanker har ført til en tur igennem kameraets SD-kort, og tag det bare roligt I skal ikke trækkes igennem de 2000´+ billeder vi har taget i den periode.
Men interessant er det dog at skimme.
Inden vi skal igennem rullen af billeder, vil jeg dog lige sige jer mange tak for en yderste interessant og livlig debat på mit forrige indlæg. Jeg har ikke svaret jer alle personligt, da mængden helt oversteg mine forventninger. Jeg har prøvet at svare og kommenterer udfra de observationer jeg selv har gjort, og som I har bidraget med. På et tidspunkt har man som "debattør" ikke noget nyt at tilføje, og der skal man lade sagen ligge. Efter en rum tid kan den genåbnes og diskuteres på ny, med nyt indput og måske et ændret udgangspunkt. Det er meget opløftende at der er liv derude bag skærmen, og jeg hørte fra flere nye. Jeg fik også tilføjet en del til min blogroll, således opmuntret.
 |
| April 2014 |
 |
| slut maj 2014 |
 |
| Oktober 2014 |
 |
| Marts 2015 |
 |
| slut april 2015 |
 |
| maj 2015 |
 |
| Juni 2015 |
 |
| Nov 2015 |
 |
| Jan 2016 |
 |
| Maj 2016 |
 |
| Juni 2016 |
 |
| Aug 2016 |
 |
| Aug 2016 |
 |
| Sept. 2016 |
Håber I holdt ud, det har vi gjort, nogen gange med det yderste af neglene. Men vi er kommet igennem. Færdige, nej langt fra. Men hvem ønsker egentlig også at være det ?
Husombygningen har langt fra været en ønskværdig proces, de dele der involverede vores svindler entreprenør Nordhaug havde vi selvfølgelig gerne været foruden. Men i kraft af viljen til at gennemføre, at give op slet ikke var en mulighed, har vi opnået et foreløbigt meget tilfredsstillende resultat. Som Steffen Brandt synger, nærmest lykkelig.
Vi kigger fremad imod vores bedste år hidtil, vi kan nu lægge mere tid i haven, som jo var hele idegrundlaget. Finde mere tid til familien, venner og rigtigt begynde bare at indtage havelykken.
Det lysner derude.