Vi flytter perlesten i tonsvis.
Sikke en utrolig ændring det giver. Vi er i gang med at køre perlesten ud på gangstierne og den store paradeplads foran huset. Stenene har en gylden tone og kommer fra Haldumgrusgrav.
Dette er jo version 2.0, efter vi ret hurtigt blev klar over, at det første forlæg ikke fungerede som tiltænkt. Efter en kort og frugtbar dialog med Kjeld, er der blevet tilpasset og ændret i formen. Dette giver et helt klar bedre modspil til den relativt store husfacade, og binder huset og haven sammen i denne svære overgang. Huset skal ikke overgåes af haven og vice versa.
Effekten af stenene oplyser hele parterret og de endnu ubelagte stier glider ud i nærmest ubemærkedhed.
Underlaget er stabilgrus, filtersand, herpå fibertexdug og til slut ca. 5 cm perlesten.
Vi mangler endnu at sætte de sidste ca. 800 buksbom planter, men så et det store anlægs arbejde også på plads i denne del af haven.
Her en smule cafe de nuit stemning
Åh forår jeg har savnet dig