torsdag den 19. maj 2016

Lavendeldøden

Det er næsten så skræmmende som det lyder.

Lånt landskab, men der er mangler i haven
Vinteren var ikke god ved mine mange forskellige lavendelsorter, ud af ca. 68 sorter bukkede 18 under. Som en rigtig havevidenskabsmand, ud i et til tider lidt for optimistisk sydfransk haveprojekt, må man jo nogle gange prøve sig frem.

Der er huller i rækkerne

Hele ideen med de mange sorter var jo udover variationen, også at udvælge de bedste og mest robuste sorter. Denne første del af forsøget er nu vel gennemført..
Men ikke uden Bias. Har mine planter haft optimale vækstbetingelser ? Nej. Vi har tung lerjord, og jeg må evaluere og erkende og jeg ikke havde forberedt jorden tilstrækkeligt. Lavendler hader våde fødder, de ynder kalkrig stenet jord på en sydskråning, som i Provence og Luberon. Forhold vi ikke just kan tilbyde mange steder i Danmark.

Dette er en af de faldne, helt død

Denne er hårdt såret, et par grene har liv men ca. 80% er døde. Den må væk, den bliver aldrig harmonisk og smuk igen. Det var en skam, da denne er den helt "rigtige" lavendel i Provence

På den positive side. De som har overlevet, må siges at kunne få prædikatet Robuste. Jeg vil forsøge at lave en liste senere, men omkring 40-50 sorter er rimeligt robuste, nogle er frosset mere tilbage end andre

Derfor ny forsøgsopstilling.
Friske planter er bestilt, de kommer en af dagene.
Det første læs filtersand er ankommet.
Der er samlet småsten og murstensbrokker.

Der graves nu et større hul til hver plante, i bunden ca. 1½ spadestiks dybde kommer først småsten og brokker, samt lidt filtersand.
Herefter plantes lavendlerne i 1/3 filtersand, 1/3 perlesten samt 1/3 harpet muldjord.


På erfaringer skabes fremtiden

23 kommentarer:

Vibe sagde ...

Uha det gør ondt når der er planter som ikke trives som man drømmer om, men som du også siger så er det op på hesten igen. ændre på forholdene eller helt på placeringen og så videre. Mistede en af de der blå valmuer Meconopsis i år som ellers har stået så flot i 5 år, og pludselig væk, øv.
Det ser sørme ellers godt ud hos jer, og huset, ikke et øje er tørt.
hilsen Vibe

marie sagde ...

Et utroligt smukt billede du lægger ud med. Velkommen i klubben af haveejere med tung lerjord. Hvorkøber du i grunden dine lavendler? Jeg drømmer om at anskaffe/sammensætte en megastor hvid plante.

Henrik sagde ...

Hej Vibe, ja der er vist noget om meconopsis er en kortlivet staude, og da den ligeledes ynder de tørre bjerge i Kaukasus så fremmer den danske vinter sikkert ikke levetiden.

Hej Marie.
Jeg køber hjem fra udlandet, det er lidt dyrt i porto, så det er kun når man skal have mange planter 40-50 + at det kan betale sig. På den anden side så er udvalget større.
Jeg arbejder på at opformere selv, mhp salg ifbm åben have og ved plantemarked, men det bliver nok først fra næste år.
Ellers skriv til mig, hvad du ønsker, og jeg kan prøve at bestille med hjem til dig.
Hvide kan være fx Lavendula x intermedia Large White 100 cm høj
Lavendula x intermedia Edelweiss 80-90 cm høj

Venligst
Henrik

Henrik Mikaelsen Havehjernen sagde ...

Hej Henrik
Jeg kender jo udfordringen med den tunge lerjord og jeg kender også ærgelsen over planter der mistrives, dør eller bare forsvinder helt. Og jo, jeg kunne jo have forberdt mig (og jorden) bedre ved sikre lidt ekstra dræning i plantehullet. Men nogen gange bliver man bare grebet af planteiveren eller også er tiden ikke til andet end at få duskene i jorden. Så jeg lever også med "krigsomkostningerne" og har også indført lidt Darwinisme - survivial of the fittest!
God weekend fra Henrik Havehjerne

Henrik sagde ...

Hej Henrik, Ja sådan en have er jo Darwinisme, gro eller dø. Hvis det ikke gror fremavler vi bedre varianter. Jernrug der kan dyrkes fra Sibirien til Sahara. Men bedre forhold er jo også en vej frem, så det må prøves.
Håber du får en god weekend i det smukke hus, nu med nyt tag.
Venligst
Henrik Havevidenskabsmand

Ege sagde ...

Henrik , kender den tunge og gode lerjord omkring Århus hvorimod hvor jeg har skrænter og kridt/Kalkgrund samt meget godt dræn her i Aalborg ;-)
Pgra kendskabet til lerjorden i Århus fik vores venner efter fler forsøg gravet større og større huller med grus i men stadig dukkede problemmet op med at hullet alligevel ikke blev afdrænet optimalt, da der stod vand i alligevej samt buske og træer blev vandliden .
Kunne du ikke vende det om og lave en slags Højbede til lavendelbed
med fine rammer omkring til at fremhæve bedet
Husker at du har lidt fald i haven og på denne måde lægges en "Grushave" ovenpå leret
Jeg har lavet en grushave ved vores hus, hvor alt var sveden i aug. pgra 20 cm muldlag resten rent kridt
I dag gror alle sarte planter rigtig godt her.

Henrik sagde ...

Hej Ege meget god ide, jeg er faktisk nået frem til samme konklusion i løbet at dagen. Har tænkt over lige præsis det med vandbassin effekten. Har regnet på det, og 15 cm må kunne gøre det, eller ca 5 kubik meter filtersand. Lige nu tænker jeg over kanten og materialet.
Mange tak for input, samt erfaringsdeling.
Venligst
Henrik

Lise sagde ...

Ærgerligt. Vores lavendler gik næsten alle ud i vinter. Vi bor mod vest med sandjord, men jeg tror, de har stået for dybt, og grundvandet har været for højt. Måske prøver vi at plante nye lidt højere oppe på grunden.

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Øv altså, det var da godt nok noget skidt. Jeg har også lerjord, men inden jeg plantede mine Lavendler sidste år havde jeg blandet det op med hestegødning og de ser ud til at vokse fint og har ovelevet vinteren.
Jeg håber de nye du har bestilt klarer den. Hvor køber du dine lavendler ? Jeg har hentet mine på "Lavendelbo" nord for Aalborg.

Havehilsner og god weekend fra Linda

Frede sagde ...

Erfaring med lerjord kan jeg desværre ikke bidrage med, men for første gang har jeg lavendler i år, som har overlevet en vinter. Og min have er det rene sand, her tror jeg, det er blæst og kulde, som er problemet. Dine og Eges tanker om et hævet bed lyder som en god løsning - man må sno sig....

Nette sagde ...

Hej Henrik

Jeg ved godt, at du er mere end almindeligt begejstret for lavendler. De er også skønne. Jeg kunne såmænd også let blive lavendeltosset. Da jeg læste "68 sorter" kom jeg til at le og tænkte ved mig selv, at så var det måske på tide at begrænse sig lidt. Dernæst kom jeg til at tænke på, at Gardeners' World i denne sæson har et gennemgående tema, som hedder "The right plant for the right place". I det ligger der jo en hentydning til, at ikke alle planter kan og vil gro alle steder. Din jord vil muligvis være en hel del bedre egnet til roser ;-) Men det er jo ikke det du vil, så ....... må du smøge ærmerne op. Hvorfor ikke jagte de lavendelsorter, som egner sig bedre? Jeg har selv sat, hvad der skulle have været en lavendelhæk foran et bed med roser, men roserne skygger, og de får ikke sol nok, så ...... jeg har tænkt mig at grave dem op og sætte dem i potter i stedet. Jeg har for øvrigt aldrig forstået den gamle historie med, at roser og lavendler passer godt sammen, for roserne skal have en helt anden jord og gødning end lavendler. Hvem har dog fundet på de tosserier?!

Pøj-pøj med sorterne.

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Hej Henrik - altså det er bare SÅ ærgerligt og måske især fordi du godt vidste hvad lavendler har behov for, du har i hvertfald tidligere skrevet om det på bloggen;)) Men som du selv skriver så er det jo også forsøg du er udi for at finde rette sorter så op på hesten igen og god ide med et hævet bed med godt dræn.

Fru Friis sagde ...

Det er sandelig erfaring du er ved at danne lige nu. Beundrer dit lavendelprojekt og jeg er sikker på det nok skal lykkedes, når de robuste sorter er udvalgt.

Jette sagde ...

Hej Henrik.Imponerende at du orker at dyrke så mange forskellige lavendler sorter.Håber du finder den rette til dit franske paradis.
Jeg har ikke nogle problemer med at få lavendler til at gro hos mig.......og jeg har også fast lerjord.Har faktisk lige sat 8 nye.
Godaften Jette

bloggernefa sagde ...

Uha... det var en avs. Men du er sej og fortsætter. Det kan jeg lide at høre. Og tak for opskriften til hvordan jeg kunne gøre hvis jeg nu en dag skulle drømme om at sætte lavendler. De dør nemlig altid her - på nær dem der står i plantekasserne og næsten pines, da de i indkørslen ikke altid får så meget vand. Men det er jo nok det der er tricket. Som du også skriver. Jeg vil så gerne have et lidt større lavendelparti i haven. Måske prøver jeg det.

Jeg vil indtil da nøjes med at glædes over dem hos dig.

knus - og - på med havevanten igen. :)

Henrik sagde ...

Hej Linda.
Jeg har også købt ved Lavendelbo tidligere, meget fine planter, og et stort skridt på vej imod flere sorter en kun Hidcote Blue. Men udvalget er endnu større i Holland og England

Hej Nette. Jamen i princippet har du ret, den rette plante til det rette sted. Jeg holder i øvrigt enormt meget af GW, det er rent motivation og afslapning på samme tid. Roser Jaaaa du skal bare se, det kommer lige straks.

Henrik

Henrik sagde ...

Hej Lisbeth.
Jeg blandede både grus og småsten i plantejorden i sin tid, men har nok lidt under "bassineffekten" altså de har soppet i vand hele vinteren. Alternativet kunne jo være at overdække området, meeen det er nu hverken pænt eller i tråd med at dyrke hvad der kan dyrkes.

Hej Fru Friis. En spændende proces i fase to, skabe de bedste forhold, og så endelig udvælgelse af sorterne

Hej Eva, Ja en lidt træls erfaring, men et stykke hen af vejen havde jeg forventet at flere sorter ville gå til. Men hvem drømmer ikke om et lavendelhav....Jeg kigger også især efter hvem blomstre hvornår, så sæsonen kan forlænges mest muligt.

Venligst
Henrik

Esther - Min lille store have sagde ...

Nogle gange er erfaringer ikke lige sjove..men i det mindste er det ikke alle sorter, der er bukket under.

Som du har jeg også tung, stiv og hård lerjord.

Pt. er jeg i gang med at fylde nyt jord i forhaven og det bliver en blanding af (siet) lerjord, købejord og brolæggergrus, så jorden forhåbentlig bliver lidt lettere at arbejde med.

Det ene sted i forhaven, hvor jeg skal have en rose, har jeg til gengæld lagt en blanding af siet lerjord og rosenjord. Så håber jeg det fungerer.

Henrik sagde ...

Hej Esther, det lyser meget fornuftigt, roser er glade for en jordblanding med op til 1/3 lerjord, det holder som bekendt på vand og næringsstoffer.
vi har lige fået 27 kubikmeter filtersand, det skulle gerne hjælpe på jordens tæthed...

Venligst
Henrik

Livsnyderhaven.dk sagde ...

Hvis nogle kan få det til at lykkedes er det dig Henrik. Men ærgerlige erfaring du fik. Det er netop det som jeg elsker og udfordres ved i haven. Når planterne skal trives og ens egne drømme skal smeltes til en enhed. Det kan være en udfordring. Men jeg er sikker på nok skal løse den. Jeg glæder mig til at høre part 2.

God arbejdslyst

Høneballehaven sagde ...

Hej Henrik
Ja det var rigtig træls, men du har fået nye erfaringer, og du nørder jo også lidt :) bare med noget andet end mig.
Hilsen Lisbeth

Lars Bjerke - Kunstner sagde ...

Har aldri ant at det fantes så mange forskjellige lavendel.Men jeg har aldri fått dem til. I år igjen er de døde.. Og rosene får vi bare sykdom på. Gjorde nytt forsøk fjor og så i år,men akkurat nå har jeg mest lyst til å gi dem opp.Godt det er noen som går grundigere til verks:-)
Ha en fortsatt fin forsommer.
Eirin

blooming home and garden sagde ...

Hei Henrik, det var synd å høre, godt du har mange igjen...
Er også veldig glad i lavendel. Har sådd hvit lavendel som er blitt ganske stor, om du har drivhus kan det kanskje være en ide?...
Klem Ida