I Frankrig har hele 2013 har stået i 400 Året for Le Nôtre´s fødsel, specielt Versailles har haft en løbende og skiftende udstilling herom. En advarsel det vil være alt for omfangsrigt og overstige mine evner og viden at beskrive dette slot og have så det vil jeg undlade. Men istedet vil jeg henlede opmærksomheden på flere af Le Nôtre´s andre haver.
Vigtigst er vel egentlig Vaux le Vicomte, som stadig er i privat eje i dag, og vel godt kunne bruge flere betalende gæster, til at aflønne de kun 8 gartnere der idag vedligeholder dette historiske pragtanlæg.
Tilføj billedtekst |
Året er 1661 og den 17 august afholder Ludvig den 14´s finansminister Nicolas Fouquet den mest ekstravagante fest til ære for Kongen, der ankommer kl 18.00, men istedet for at glædes og modtage festen stivner ansigtet på Ludvig over størrelsen, pragten, og det enormt ødsle arrangement. Herunder et formidabelt festfyrværkeri, med sole, stjerner og finalen en kæmpe fontaine eksplosion af sølv og guld der spejlende sig i havens bassiner oplyser hele haven foran slottet.
Men Ludvig er intelligent, og kan naturligvis godt regne ud hvorfra pengene kommer, og blot et par dage senere ankommer 6 musketerer herunder den senere så kendte D´Artagnan for at arrestere Fouquet med anklager om tyveri af kongens skatter. Ikke engang tilbuddet om slottet som en gave til Ludvig kan formilde kongens sind.
Le Nôtre fødes den 12 marts 1613 som tredje generations gartner, farfaren Pierre var overgartner i les Tuileries, og faderen Jean (1575-1655) bliver ligledes senere også overgartner i les Tuileries. Som ung placeres André det kunsteriske miljø der omgiver Simon Vouets atalier i La Grande Galerie. Her tilegner Le Nôtre sig, sammen med sin ven Charles le Brun, kompetancer indenfor, bla. arkitektur, maleri, som billedhugger,men efter endt uddannelse i 1632 må han beslutte sig. Kunstmaler eller havearkitekt.
Med udsigten til les Tuileries er beslutningen nem, og Le Nôtre starter hos Ludvig den 13´s bror Gaston af Orleans, med ansvaret for bla. Jardin de Luxenbourg. Allerede i 1637 efterfølger han sin far og bliver overgartner i les Tuileries.
I 1656 henvender hans gamle ven Charles le Brun sig, han er kaldet til et formidabelt projekt og der er brug for Le Nôtre. 500 hektar jord og et slot venter på det ypperste som Frankrig kan præstere, og kunden er ingen ringere end Nicolas Fouquet, kongens Finansminister. 5 år senere i 1661 ,og ved hjælp fra en hær af mere end 18.000 arbejdere, er projektet færdigt.
Skønne statuer |
Vue fra 1 sal ned over haven |
Skønheden i detaljeringen af parterren |
Følg med når jeg finder flere haver frem.
Alle billeder kommer fra nettet.
3 kommentarer:
Tak for gennemgangen af nogle af hans vigtigste haver. Hans betydning kan vist ikke overvurderes.
Hej Henrik.Flot gennemgang af hans flotte slotte og haver.......får helt lyst til at gense Versailles slottet.
God advent Jette
Jeg holder meget af den omhu der ligger i et sådant anlæg, både arkitektonisk og kontrollen med planternes vækst. Endvidere er scenen med til at fremhæve slottet på en sådan måde at helhenden bliver absolut.
Henrik
Send en kommentar