onsdag den 20. juli 2016

Nu står huset færdig

Ingen stillads, ingen håndværkere.

Facaden er færdig, og dermed også en af de største opgaver i ombygningen. Okay vi er jo ikke helt færdige sådan i totalt færdige. Men selve hovedhuset, der vi skal bo er færdigt. Et par ganske små detaljer mangler. De franske altaner samt montage af udendørslamper. Lamper som vi købe for 2 år siden. På mange måder er det godt man ikke kender forløbet på forhånd, på andre kan det være utroligt frustrerende når man sidder midt i kaosset og enden ligger lang derude, næsten uden for rækkevidde.

Skal man være ærlig ? Ja det synes jeg. Det har sgu været hårdt, undskyld jeg bander. Uha det evigt uundgåelige spørgsmål. Ville I havde gjort det hvis I vidste det ville blive så svært ? Øh nej vi ville naturligvis havde fundet en anden entreprenør.
Reelt har selve ombygningen ikke været svær, huset var sundt, og lige til at gå til. Ingen arbejder har vist sig sværere, eller med overraskelser. Det der er lavet er generelt i orden.
Derfor kigger vi nu fremad.
Vi er derhenne hvor vi skal være, fra nu af er alle arbejder på hus, såvel som i haven de gode arbejder. Det er lysten og passionen, der igen kan få overtaget, ikke kun nødvendighederne.
Vi glæder os, og har kigget billeder igennem. Pyha der er godt nok sket meget siden juni 2014.

Følg med på et par billeder, hvis I orker.  Nu er sommeren endelig kommet, og de fleste er vel i haven nu.


Der er kommet stillads, og håndværkere lige straks. De går igang juni 2014

Slut maj 2014. Vi er nærmest kun lige flyttet ind, 4 ugers barselsferie i Sydfrankrig, og vi er ladet op. 

De gamle forsatsvægge, lofte mv. på 1 sal nedbrydes

Fremtidig beboelse ?

Hjemme fra sommerferien, der et sket store ændringer, dog ikke helt i forventet tempo. Haven vokser.
Stueplan, her kommer køkken-alrum og to børneværelser, etagen er blevet rettet op med nye strøer og lægter.
Skillevægge og nye lysninger. sikke en forskel der bades i lys.

September 2014, huset er klar til nyt tag, der sættes overlæggere i til nye lysninger, facaden skal derefter isoleres udefra. Det ser godt ud, de er kommet langt på kun 4 mdr. 
Vinter 2014-2015, arbejdet går langsomt, men dog fremad.

Forår 2015, bringer varme og gode tider, nu kan der arbejdes uhindret på huset, håndværkerne er også positive. Vi er glade for at vinteren er slut og ser lyst på fremtiden. Vi anlægger køkkenhave.
Det ligner måske et hus
Maj 2015. Samme rum som for oven. Vi spartler og maler, det giver fremdrift og tro på at huset bliver færdigt, i løbet af efteråret. Der skal komme vinduer en af dagene lover entreprenøren,.

September 2015, der arbejdes reelt ikke mere på huset, entreprenørens folk kommer kun en gang i mellem. Han overholder ingen aftaler,  tiltrods for mæglingsmøder med advokat. Vi begynder at planlægge sikring af huset til endnu en vinter, samt hvordan vi kan færdiggøre det. Udsigten til at tilbringevinter nr 2 i det grønne hus, sender humøret til et nyt lavpunkt.

Det sidste der blev lavet af entreprenørens folk, klinkegulve. minus alle de trælse tilskæringer som vi selv måtte færdiggøre.
Nu kunne vi ikke give mere tid og tillid, huset skulle vintersikres og entreprenøren var helt i hulahula land.
Alene på pladsen. Køkkenet monteres i mørket og kulden, men fremdrift giver optimisme.
I vinterens dybe stille ro, men vi arbejder indendørs, med pandelampe, handsker og varmeblæser.
Endeligt vinduer, huset er lukket og beskyttet imod vejret, nye håndværkere er rykket ind, der kommer varme på og vand i hanerne. Tænk det bliver snart et hus man kan leve i.
Køkken, lidt rustik og ikke helt færdigt, men kunne bruges
Lidt møbler og man kan næsten bo der. I hvert fald bedre end det gamle hus.
Stillads og facadearbejde sidste etape

Visionen
Resultatet medio juni 2016
Nærmest lykkelig.
God dag i sommerhaven

24 kommentarer:

Frede sagde ...

For pokker da! Stort tillykke med at I er så langt og ganske tæt på visionen! Det ser rigtig, rigtig godt ud - forstår godt dagens lykke! Den er jer velundt og i særdeleshed velfortjent!

Unknown sagde ...

Hold op, hvor er det blevet flot! Stor respekt for alt det I knokler og at I holder ved. Det bliver så smukt og jeg kommer sådan til at tænke på filmen "a good year" der foregår i Frankrig omkring et smukt hus i et skønt område. I får et fantastisk sted at leve, når I er færdige! Og hvor er det jer velundt! Tak for at vi må se med på sidelinjen :)
Kh Vibeke

Frk. Anemone sagde ...

Tillykke med det flotte resultat og tak for overblikket. Har godt fulgt lidt med på sidelinjen i forløbet, men var ikke klar over at det havde været så træls og med håndværkerskift undervejs. Surt for jer, men nu kan I snart koncentrere jer om den endelige indretning og forhåbentlig nyde sommeren anno 2016.

Livsnyderhaven.dk sagde ...

Sådan!

Sikke et smukt arbejde - håber i nu får pustet ud.
Skønt med visionen, man kan se det klart. I skal nok komme helt i mål.

Sommerhilsen

Maria

Jette sagde ...

Hej Henrik.Det har da været en rejse med jeres Fransk hus.
Og dejligt at i næsten er i mål.
Det er bare blevet sådan et smukt hus.
Så nu står der have på programmet.Havde ellers taget et billede til dig af masser af lavendler på Hamptom Flower Show i London.
Men billedet blev meget dårligt.Svært at tage gode billder når der er så mange mennesker hele tiden.
Rigtig god aften Jette

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Hej Henrik og hele din familie.
Stort tillykke med det store arbejde er lykkedes og så, så tæt på visionen.
Det er et stort arbejde i har lagt i det og vi andre har siddet og fulgt spændte med på sidelinien om hvad der nu er sket i den franske drøm.
Fantastisk resultat og endnu engang tillykke :o)

Høneballehaven sagde ...

Ja det har været en hård tid, men heldigvis er I nu igennem det værste. Tillykke med det.

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Tillykke med det flotte resultat, og temmelig tæt på visionen så vidt jeg kan skønne, med de udvendige detaljer bliver det bare mageløst.

Lax sagde ...

Tillykke med et flot resultat!👍🏻

Kirstens have sagde ...

Tillykke med de flotte resultat. der visionen ligger lige om hjørnet, så det skal nok komme
I er jo godt igang, så når I er færdige bliver det med sikkerhed utrolig flot.
Kh
Kirsten

Ege sagde ...

Sikken en masse der er sket, og ene fine ting
Om år er det rigtig meget færdig med det udenom har fået drøjde og højde .....glæd jer , og jeg følger stadig med på sidelinien ;-)

Lise sagde ...

Hvor ser det godt ud. Ja når man ser billederne fra de sidste år, forstår man slet ikke, at I er kommet igennem det, men nu er I på den anden side, og det kan kun gå fremad. Glæder mig til at følge jer. Håber at komme, når I holder åben have, så jeg ved selvsyn kan se, hvordan haven kommer til at se ud.

horta sagde ...

Tillykke! Hvor har i arbejdet hårdt og længe! Virkeligt flot hus!!

Gårdejerinden sagde ...

Sikke dog et projekt I har været igennem!! Men hvor er det blevet flot :0)
Spændende at følge jeres drøm langsomt blive virkelighed, men nu kan I da ENDELIG trække vejret lidt igen, tænker jeg.
Tid til at dejligt glas Rosé her i sommervarmen og et klap på skulderen mon ikke ;0)
Tillykke med det - og rigtig god sommer..

Solbakken sagde ...

Tillykke, tillykke! Skønt at være nået så langt - det sidste er altid det sjoveste, og arbejdet med haven er jo ren fornøjelse:)

Henrik Mikaelsen Havehjernen sagde ...

Hej Henrik
Sikke en rejse! Godt at du har fået taget en masse billeder undervejs - de er uundværlige når man skal korrigere hjernens even til at forvanske ting over tid. Både positivt og negativt :-)

Nu glæder vi os til åben have så vi kan se vidunderet med egne øjne og vende blikket mod det grønne rum!
Hilsen Henrik Havehjerne

HAVELIV sagde ...

Sikken en vision i har gået rundt med, og må sige i har ramt rigtig. Klap jer selv på skulderen i har holdt fast i en drøm det fortjener et højt
Hurra...venligst Grethe

Esther - Min lille store have sagde ...

Så imponerende!
Og meget spændende at følge med i byggeprocessen. Godt I endelig er nået så langt, for det har ikke været nemt at nå hertil.

:)

Unknown sagde ...

Man kan da kun sige waaau til jeres store projekt. Det er blevet så smukt. Jeg kender også til det med renovering af hus i flere år, og det er nemlig en god ting af få taget fotos af det undervejs, for selvom man tror, at det kan man da sagtens huske, hvordan tingene har set ud, så glemmer man det altså.
Skønt at I nu kan begynde at hygge jer noget mere med det:-)

Henrik sagde ...

Hej Frede, mange tak. Du ved jo selv med Bondemanden at store ejendomme kræver tid. Tænk når man skal renovere dem...

Hej Vibeke, Jeg kender ganske godt Chateau La Siroque, eller La Canorgue som det vist retteligt hedder. Skønhed og forfald. Kan man andet end blive forelsket og ønske sit eget slot. Tror faktisk netop denne film var den berømte dråbe, det satte alle drømmene i gang.

Hej Frk Annemone. Ja desværre en rigtig træls og meget dyr omgang med den første entreprenør. Nuvel det tager advokaten sig nu af, og godt betalt....Men svindleren skal stoppes.

Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Maria, Jeg kan love dig vi skal nyde det, det er en helt anden ferie i år. Vi har ro i krop og sjæl.

Hej Jette. Det lyder som om du/I havde en rigtig godt tur til HCFS, og jeg kan i øvrigt betro dig at de forbistrede lavendler er utroligt svære at fotografere. Men det glæder mig du sådan har tænkt på netop mig da du stod foran lavendlerne.

Hej Linda, nogen gange har vi selv haft det sådan, hvordan kommer vi videre med den franske drøm. Men så har vi haft vores afbræk til Sydfrankrig og samlet kræft og styrke til næste etape. Når man omgives af skønhed, så drømmer man bedre.

Venligst
Henrik

Unknown sagde ...

Hej Henrik Stort tillykke med huset sikke et arbejde og sikke en tro på jeres drøm. Sådan bøjer mig i støvet i respekt. FANTASTISK knus Tina

Henrik sagde ...

Hej Lisbeth, tak skal du have, du har jo været med længere end de fleste. Fra vores lille rækkehus til nu.

Hej Sussi. Tak, detaljerne et jo skønne, især når tiden rækker til at gå i dybden.

Hej Kirsten. Jeg er vild med Dominique Lafourcades hus og have. Det er netop dette billede der har ligget bag modet til at begynde denne opgave.

Hej Ege. Tidens modenhed og fylde er selve essensen i den provencalske have, så vi må være tålmodige lidt endnu. Selvom det er svært. Du ved det med byen Rom, og den ene dag.

Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Ilse, Vi kan næsten heller ikke forstå nogen gange, at vi endelig er kommet hertil. Det er godt man har billeder, både som motivation for yderligere indsats samt som et lille klap på skulderen. Du skal være meget velkommen til åben have, i år eller senere.

Horta. Tusind tak skal du have

Gårdejerinden. Jag kan love dig vi tager et glas rosé eller to. Hver gang jeg kommer hjem skal jeg faktisk lige kigge en ekstra gang. Tænk det er vores hus, vores have. Vi må alligevel siges at havde været lidt heldige. At vores egen indsat er det der bringer visionen på plads er yderst tilfredsstillende.

Hej Susanne. HAven er jo i sidste ende både katalysator og mediator. Det var drømmen om den provencalske have, der nødvendigjorde hele projektet. Have og hus som en helhed.

Venligst
Henrik