Søndag morgen, nu med klippet græs, det pynter altid. |
Næ jeg taler såmænd om de mange utroligt søde mennesker der kiggede forbi i et vejr, der mest af alt mindede om en halvbarsk efterårsdag i slut september. Vi blev nu noget overrasket over at se og tale med 40+ om lørdagen og 30+ søndag. Hvem tæller i øvrigt ?
Midlertidig "pergola" så man kan fornemme lidt af formålet med en flisesti midt i haven uden mål.... |
Jeg havde naivt troet at jeg kunne gå omkring og nusse lidt i haven, binde et par roser op, og tale med de 10 sjæle der måske ville kommer. Især når jeg vidste at Havehjernen, Haven med Hunden, Solbakken vil komme. Haveniskoven dukkede også op. Meeeen hvor tog jeg og vi fejl. Havde nu ellers gjort en ærlig indsats for at holde folk lidt væk, eller skrue forventningerne ned.
Vi var trætte da de sidste gæster forlod haven ved 17 tiden, trætte, lidt hæse og med en følelse af, at det virkede som om de fleste kunne se igennem grønne fingre med alle manglerne. Samt i stedet fokusere på linjerne, planerne, og det skønne franske i vores have.
Ghislaine de feligonde |
Vi skal nok åbne igen næste år, og vi forventer i den grad at haven har ændret sig yderligere til det bedre.
Tak for besøget, og på gensyn.
A Bientôt
Janne og Henrik
19 kommentarer:
Tillykke med en veloverstået havefestival. Dejligt så mange besøgende fandt vej til jer :-)
Det har været et stort arbejde for jer at blive klar til at åbne haven.
Hej Vivi, ja helt klar blev vi aldrig rigtig, jeg fik klaret og ryddet yderligere op lørdag, samt slået græs. Vejret var nærmest umuligt i dagene op til. Men nu er det gjort, og vi glæder os til at byde nye gæster og gengangere velkommen næste år. Både I og Vi har noget speciel at byde på med vores ret umulige og store projekter. Men at følge en ung have ville jeg selv findes utroligt spændende.
Venligst
Henrik
Henrik fantastisk arbejde jeg måbede da jeg læste 14 ton...wow du må være jern Henrik ...tillykke med dåben.
Mvh. Grethe fra HAVELIV
Dejligt det gik så godt på trods af det var meget hårdt. Vi var selv overvældet over at haveinteresserede havde fundet frem til vores have. Dejligt i vil åbne haven næste år, så os der ikke kom forbi har en chance for at se haven. Nyd haven og sensommeren 👍
Ja det var flot med så mange besøgende, det er hårde dage ingen tvivl om det, men heldigvis også hyggeligt.
Hilsen Lisbeth
Kære Henrik.Jeg er glad for at læse at i fik SÅ mange besøgende til jeres åben have.
Og i har da knoklet godt for at få det hele til at se så flot ud.
Men givende er det det at høre andres mening og interesse om jeres flotte hus og have.
Håber at jeg kan komme over og opleve det hele til næste år.
Rigtig god dag Jette
Hej Henrik
Tak fordi vi måtte komme indenfor og se "babyen" - det er godt og bliver kun bedre for hver dag. Nåste år bliver en helt anden oplevelse til Åben Have og jeg er glad for at jeg fik oplevet haven i sin helt rå form. Fortsat god kamp!
Hilsen Henrik Havehjerne
øjjj en fine "Prøvepergola" godt det gav dig blod på tanden mht at holde Åben have
Hej Grethe, jeg har i hvert fald lært at kører med trillebør i ujævnt terræn. Samt jeg kan spare fitnessmedlemsskabet.
Henrik
Godt det gik så godt.... jeg håber at kunne se den til næste år... men mon ikke du "løbende" holder os lidt opdateret om hvad der sker i din spændende have.
Tak for besøget i jeres have. Flot i åbnede den, selv om I slet ikke er færdige endnu. Jeg kunne dog sagtens forestille mig, at den bliver så flot, og jeg glæder mig til næste år.
Tak for en god snak, og sjovt, at jeres barn er startet i samme klasse, som vores barnebarn. Min svigerdatter var taget med, uden at vide, hvem I var.
Hilsen Lise
Tillykke med veloverstået debut med Åben Have. Dejligt der var så mange, der kiggede forbi :)
Man må sige i har arbejdet hårdt (igen) op til havefestivallen og hvor er det da bare fantastisk at så mange mødte op.
Super flot pergola du lige fik banket op der, du må altså være ved at være en habil håndværker :o)
Masser af havehilsner fra Linda
haha...jeg var vist én af de gæster, der var medvirkende til, at du var lidt hæs og træt søndag aften. Men det var altså så spændende og inspirerende at se, og ikke mindst høre om, tilblivelsen af hus og have så jeg MÅTTE stille så mange spørgsmål. Da vi selv er i gang med et tilsvarende omfattende projekt, er vi meget trænede i at knibe øjnene lidt sammen og overbevise os selv om, hvor enormt godt det bliver... Men det var ikke nødvendigt at knibe øjne hos Jer, det så allerede SÅ fint ud. Jeg glæder mig meget til at gense haven næste år, når planterne er vokset lidt mere. Jeg giver dig helt ret i, at det er meget givende at se en have, der er under tilblivelse. Og du kan vist godt brygge meget kaffe til næste åben have, for vi vil jo alle gerne se, hvordan det hele er vokset til :-) Go vind videre. Hilsen Sanne-Pande-Kaffekande fra Odder
Her havde jeg gået og glædet mig til at se jeres have, men vores eget arrangement her 'The Big Chill', revival party for gamle roommates fra Skjoldhøjkollegiet, kom i den grad i vejen!!
Troede at sådan en fest med gamle folk som vi jo efterhånden er blevet ville slutte i anstændig tid, men nej, mange sad stadig oppe og delte minder og shots da klokken var blevet 6 morgen, og min søndag gik med at tage afsked med mange overnatende gæster samt efterfølgende rengøring af værelser og lokaler til næste hold fra AirBnB rykkede ind!
Jeg må vente til næste år! Glæder mig i havde så flot besøg!
Meget idylliske og kreative billeder. Det kan vi li!
Mvh. Simon Hansen - Bloomit.dk
Tillykke med debut'en - folk var vel nysgerrige efter at have fulgt med i jeres byggeprojekt undervejs.
Selv håber jeg at kunne besøge jer næste år hvis I er så friske at åbne haven til havefestival igen.
Hej Maria i livsnyderhaven, det var lidt overvældende med de mange mennesker. Jeg kan godt forstå hvis nogen sætter begrænsning på besøgsantal. 174 igennem en have kan være mere end fx. græsstier kan bære. Godt I havde vejret med jer.
Hej Lisbeth, rigtigt hyggeligt og man gør sig nogle erfaringer til næste gang. Fx tror jeg vi skal have lidt kortere åbningstid...
Hej Jette, det vil blive ganske hyggeligt er jeg sikker på, til næste år. Rigtig mange ville gerne komme, så vi planlægger at holde åbent en ekstra dag, som ikke er ifbm havefestivalen.
Venligst
Henrik
Hej Henrik, det var meget værdsat at I kiggede forbi, en snak om linierne og havetrends....Råmaterialet er jo det formbare, her hvor det meste endnu kan lade sig gøre. En konsekvens vi også tager nu.
God sensommer
Hej Ege, ja prøvepergolaen var nogle stolper jeg havde tilovers fra min Tonelle, den blev ødelagt da en kæmpegren faldt ned oven i buerne.
Hej Sussi, jeg kan nok slet ikke lade være med at dele billeder og tanker...Haven vil være åben igen næste år, omkring samme tid tænker jeg.
Venligst
Henrik
Send en kommentar