Vores gamle hund Cello døde pludselig i tirsdags.
 |
| Unghund 2008 |
 |
| En flatcoat i sit rette element, for den da han var en smuk hund |
 |
| En flatcoat med noget til munden, er en glad flatcoat |
Hvordan forbereder man sig på det uundgåelige ? Alle der har haft kæledyr har måtte tage den triste udgang med.
Vores kæledyr, dør før os (for det meste). Vores smukke, energiske og evigt hengivne Flatcoated Retriever Cello blev godt 10½ år. Det er fint for en stor hund, og vi har vidst at alle dage udover 8 år skulle man være glade for.
Men vi var slet ikke forberedte på at det skulle gå så stærkt og så pludseligt. Mandag havde vi en hund som for sin alder. løb omkring i haven, og trak let i snoren.
Tirsdag morgen blev han dårlig på ½ time, jeg kørte til dyrlægen til åbningstid, men vi kunne ikke redde ham. Han blødte i bughulen, måske en bristet milt. kl 8.30 fik han fred, dyrlægen hjalp.
Helt knust, kørte jeg hjem med ham i bagagerummet. Vi har en stor have, så han skulle med hjem. Vores drenge skulle også kunne sige farvel. Det er jo ikke et menneske, men trods alt et familiemedlem.
Han har været en meget stor del af vores livshistrorie som unge voksne.
Når vi ser tilbage, han flyttede ind med os i kolonihaven og lejligheden i 2006.
 |
| 10 uger gammel marts 2006 |
 |
| Skagen juli 2006 |
 |
| Nytårsaften 2006 |
Han har fulgt os til Huset i Haderslev. Her gik jeg med ham på grønningen, hver eftermiddag, han kunne løbe frem og tilbage 3-4 gange i den fulde længde 1½ km, apport og lydighedstræning. Han var med på ferie i Frankrig, næsten hver gang.
Han kendte rastepladserne, hotellet hvor vi sov og personalet der hilste på ham. Tilbage til Århus i 2010 da vi solgte huset i Haderslev, han var med da vi fik vores første søn samme år og boede i rækkehus.
 |
| Far, søn og hund, hviler sig juli 2010 |
 |
| Påskeferie, undervejs, Osnabrück 2016 |
Han slikkede gæsterne som kun en flatcoat gør, af hengivenhed. Han flyttede endnu en gang med os til den franske have i Hørret. nu en ældre herre, men stadig energisk, charmerende og med trangen til at strejfe i behold.
 |
| Eftermiddagslur i september 2016 |
Nu skal han ikke flytte mere. Han hviler fredfyldt her i haven, under Nordens oliven. Men hold da op hvor er her blevet stille, kun den rungende tavshed når vi låser døren op, ingen brune poter der hviler på dørtrinnet. Eller de opvakte øjne der gløder forventningsfyldt, mens jeg tager snoren frem.
 |
| Theodor og Cello forår i Frankrig 2016 |
Tak for turen gamle ven, løb du frit over de evigt grønne enge på den anden side af regnbuebroen. Vi vil kigge på det liv som vokser på din plads i haven.
22 kommentarer:
Meget smuk skrevet, jeg sidder med tårene løbende ned af kinderne og kigger over mod Alma der ligger og drømmer på sofaen, mens jeg tænker " det er en stor sorg at miste den der er ens bedste ven" om det Hund eller menneske betyder lige meget.
Masser af hilsner fra
Linda
Smukt og bevægende skrevet!
Også jeg sidder med tårer i øjnene, det er trist, når vores gamle ven ikke kan være med længere, så går vi tilbage af memory lane. Jeg er såmænd ikke helt kommet over, da vi måtte sige farvel til vores Basenji i december, det skete på samme måde. Frisk den ene dag og meget syg den næste.
Bedste hilsener
Lisbeth
Vi mistede selv vores egen hund d. 1. juni i år. Han blev dog kun 6½ år desværre. Det er meget hårdt, og der bliver så stille. Vores ligger også begravet i vores have. Så kan man lige snakke med ham når man savner ham ekstra meget. Det er virkelig et familiemedlem man mister. Føler med jer. Vi skal nu snart hente en ny hund, og glæder os rigtig meget.
Åh, det er slemt, jeg bliver virkelig berørt af din fortælling, at miste sin hund og ven på denne måde er virkelig hårdt. Selvfølgelig skulle han da med hjem i den franske have at hvile. Sikke mange glade minder I har med ham.
Mange varme tanker, Ulla
Han ser virkelig skøn ud, jeg kan godt forstå at han vil blive savnet.
Åh Henrik, tårerne triller også her ned af kinderne. Hvor jeg dog føler med jer. Det er så hårdt at miste en skattet hund. Og der er stille - og mere rent. Jeg tog mig selv i at græde når jeg støvsugede og samtidig ønske mig alle hundehårene tilbage. Det var min mand, der stod for træning af vores og vi havde derfor besluttet, at der ikke skulle være en ny. Meeeen allerede dagen efter Hector ikke var her mere, var det nødvendigt med en ny beslutning og 6 uger senere hentede vi en ny lille hund. Og det kan altså kun anbefales. Når man først er en hundefamilie, er man det for altid. Jeg sender jer alle en masse kærlige tanker og tak for et vidunderligt indlæg. Tænker at det har kostet mange tårer undervejs. Mette
Det er med stor vemod, man tager afsked med sådan et familiemedlem, selvom man sagtens kan indse, at der ikke er andre udveje.
Puha...ja jeg sidder også med tårerne trillende ned ad kinderne. Det er en meget smuk fortælling om jeres elskede hund.
Jeg har et par gange efterhånden måttet tage afsked med en elsket kat, så jeg ved alt for godt, hvor ondt det gør at sige det sidste farvel til et elsket familiemedlem.
Cello var en meget smuk hund.
Kh
Esther
Åhhh hvor er det trist og frygtelig hårdt at miste én af sine bedste venner. En hund er nemlig ikke blot en hund - det er en del af familien. Det er en meget meget smuk fortælling du laver her... en fortælling som også ære alle jeres dejlige stunder sammen. De fantastiske, dejlige og varme billeder der om noget viser sandheden i at en hund en del af familien. Mine tårer triller og jeg bliver dybt berørt.... jeg ved lige hvordan det er at miste en fantastisk hund.
Vi mistede selv vores gamle Sherpa for 3 år siden. Ikke uventet som med jeres Cello, men selv om vi havde haft tid til vende os til tanken så kan man ikke forudsige hvor trist man bliver og hvor meget sorgen kan fylde. Det tager tid at få "ommøbleret" sit hjerte og at få ham indrettet lige der i hjertet hvor I altid vil huske ham.
Èn af mine veninder sagde til mig, at jeg blot skulle se det som om at Sherpa var gået i forvejen - vi ville ses igen senere. Den tanke vender jeg stadig tilbage til... en gang imellem. Tomheden fylder og stilheden larmer - og måske I vil kunne mærke at et sæt små nye brune poter kunne være dejligt.
Stort knus og tusind tanker til dig og familien
Susan
Hej Linda, det er hårdt, hunde er så skønne. Vi knytter os til dem, måske også fordi de er så ligefremme. De har ikke dårlige morgener, eller vrisne eftermiddagen. Tak for din hilsen
Venligst
Henrik
Tak Susanne, det holdt hårdt. Hvordan siger man farvel og på gensyn til sin hund.
Venligst
Henrik
Trist at sige farvel. Sød afsked her!
Lotte
Så trist og miste sin beste venn, dyrene vi har betyr så mye for oss, og når den dagen kommer da vi må ta farvell, er bestandig trist :/
Men dere har mange fine minner og se tilbake til.
Nydelig hund var han.
Lisbeth :O)
Med stor kærlighed kan følge stor sorg. Vi elsker ofte vores kæledyr betingelsesløst og de giver så meget kærlighed og glæde tilbage i vores liv. At miste dem er slet ikke til at håndtere for hjertet. Nu hviler han under oliventræet og i jeres minder.
Store knus og kram til jer i denne hårde tilvænnings tid.
Hilsen Heike
Kære Henrik.Jeg føler med jer i denne stund selvom jeg aldrig selv har haft hund.
Men min søster Gitte har lige mistet deres dejlige hund.Og der var meget stille da vi ankom.
Smuk fortælling om livet med jeres elskede hund.
Mange varme tanker til dig og din familie.Jette
Det gør så ondt at sige farvel
meget smuk efterskrift over hans liv, lyder som om det har været fantastisk.
Nåee, hvor er det trist, jeg føler med jer. Man elsker sine dyr og knytter stærke bånd til dem og som du skriver så ved man jo godt at man også skal miste dem - ikke desto mindre gør det ondt og jeg sender jer varme tanker.
Sikke skønne billeder af jeres dejlige hund og et smukt og rørende blogindlæg.
Kære allesammen.
I skal have mange tak for jeres hilsner, og fortællinger om den sorg det er at miste en trofast hund. Nu her godt en uge efter har vi efterhånden accepteret den nye hverdag. Det er et stort savn, og der går ikke mange miutter, her hjemme, hvor vi ikke lige tager os selv i at ville kigge efter hunden. Hvornår er man klar til en ny ? Det er der nok ikke rigtigt noget svar på. Min hustru kunne have kørt til Verdens ende efter en hvalp allerede dagen efter. Nuvel vi må prøve at gribe det lidt rationelt an. Der skal en ny hund ind i familien. Men Flatcoated er ikke en meget stor race i Danmark, det er en hund som kræver en vedholdende, kærlig og systematisk træning. Det kræver tid. Når man så som især jeg ønsker brune poter, så bliver mulighederne meget små. De fleste er sorte. Så vi har efter en stor søgning i Danmark og nærmeste udland måtte erkende det bliver rigtigt svært. Vi har taget kontakt til vores oprindelig kennel, og forelagt vores ønsker og behov. Men alt andet lige må vi se hvor længe vi kan vente på den "rigtige" hund. Der er "mange" gode og smukke helt unge hvalpe, men alle i sort. Betyder farven noget, nej det er bare et useriøst ønske, men sådan ligger landet. Jeg vil love I nok skal høre når der kommer poter i huset.
Venligst
Henrik
Det svært at vide hvornår man er klar
Jeg var hurtigt klar, fordi det at havde hund er så vigtigt i mit liv, men det skal jo også være den rette. Med det udgangspunkt kan det jo være godt at starte med at lede tidligt, måske tager det lang tid, måske går det hurtigt.
Åh Henrik jeg føler med jer når jeg ser de vidunderlige billeder så må jeg sige det gør helt ondt ind i sjælen
for som du siger en hund er et familiemedlem ...snøft godt i har en masse gode billeder med den herlige hund.
Kram til familien...PS. Jeg selv har haft hund...de går jo helt ind i hjertekulen ....
Hej Grethe, Tak skal have, det er er stort savn. Jeg kigger stadig efter ham hver dag, han var bare med i alle gøremål. Vi savner ham.
Venligst
Henrik
Send en kommentar