søndag den 11. december 2016

En fantastisk havedag i december

Man tror det ej.

Men sikke en skøn dag det blev her i Østjylland, vi var i haven fra morgen til det blev mørkt, og lidt længere end det.
Vores forårsløgsprojekt begynder at nærme sig enden, idag næsten 875 løg i jorden, yderligere 15 meter bøgehæk er sat. Vi har virkelig profiteret af det milde vejr, vi tog en chance da vi bestilte alle de løg, men det lønner sig vist.
Vi er næsten i mål med Parterret version 2, midteraksen bliver bredere end tidligere, og den runde form vi ellers var glade for afløses af en klassisk "arena". Det er tydeligt det kommer til at fungere bedre.

Månelandskabet i bedet til højre, 80 huller har min hustru gravet.
Det er tydeligt at den fjerne del af haven er smuk grøn her om vinteren, mens parterret endnu skal vokse til, de stedsegrønne kommer i fremtiden til af fylde mere ud om vinteren.
Lyset idag blev varmt og flimrende, derfor skal I have en række fotos.


Det rammer hele Parterret ind nu med bøgehækken, ialt 60 meter, det er som et smukt maleri. Jeg kan næsten ikke vente til at se det om 4-5 år nå hækken er 2 meter, men naturen kan man ikke skynde på.


Der er stadig lidt bunker af ærtesten, og planter der skal flyttes, men mon ikke vi når det inden jul, der er ikke frost i sigte den næste uge.


I al beskedenhed må jeg indrømme, at dette er det tætteste man kan komme på en vinterdag i Provence, lyset og stemningen fejler ikke noget.

Vintersol som varmer sjælen

13 kommentarer:

Henrik Mikaelsen Havehjernen sagde ...

Dejligt, når man sådan får foræret lidt ekstra tid her i vinterhalvåret, med denne milde vinter! Vintersol er fantastisk til at fremkalde struktrurer i haven :-)

Kjeld Slot sagde ...

Godt at se det hele tegner sig for jer Henrik, alle blomsterløgene vil I ikke fortryde.
Hav en dejlig jul

Kjeld

Malene, Lad Romantikken Blomstre sagde ...

Hej Henrik.
Ja, det var et skønt vejr, jeg var dog ikke hjemme.
Nu begynder det da virkelig, at se ud af noget hos jer. Hold op, hvor har I haft travlt. Det bliver vildt fantastisk til foråret med alle de løg, det glæder jeg mig til, at se. Du viser det vel på bloggen? Jeg er vild med den måde I har forgivet haven, det komplimenterer huset rigtig godt, og jeg synes helt klart også man fornemmer Provence, både pga. havens opbygning, men jo også pga. bygningens karakter.
Rigtig glædelig jul og ønsker om et godt og lykkebringende nytår.
Venlig hilsen
Malene

Unknown sagde ...

Hvor er det blevet smukt det hele - hvor må I bare glæde jer helt ustyrligt til foråret med den mængde løg og en have, der tager form.
God jul, hilsen Pia

Fru Friis sagde ...

Det er da fantastisk at kunne gå i haven i december, bestemt ikke noget vi kan tage for givet. Den der indgangsportal, har jeg vist misset i et indlæg... jeg må lige kigge lidt tilbage. :o)

Fru Friis sagde ...

he he... Okay, jeg er nu blevet så klog, at indgangsportalen i virkeligheden er palmetårne! Det burde jeg kunne ha' sagt mig selv, jeg ved jo de står der. Og jeg ved at du gør tingene ordentligt, - smart opfindelse. :o)

Henrik sagde ...

Hej Fru Friis, ja det er palmetårne :-) Mit eget design og ide, man skal jo passe på havens divaer. Men de er rigtigt lidt monumentale men hellere det end fleece og andet roderi, som alt andet lige vil pynte mindre hele vinteren.
Venligst
Henrik

Ingeborg Kringeland Hald sagde ...

For et deilig sted dere har. Nyt det.
Hilsen Ingeborg :)

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Det bliver da helt eventyrligt smukt med alle de løg. Har lige været lidt tilbage og se dem, virkelig smukke sorter i har valgt.
Her har vi også haft nogle meget flotte helt forårsagtige dage, med sol og lune temperaturer, så her er der også nået lidt mere end ellers i haven.

Julehilsen Anette

Henrik sagde ...

Hej Henrik. Sådan et diffust vinterlys, og slørede kontraster, så træder strukturerne meget tydeligt frem. De lange skygger og manglen på blade afslører nye sider af haven.

Hej Kjeld. Jeg tror dig, og min hustrus ryg mærker de mange løg, men vi glæder os til at se forårshaven. Vi har aldrig haft løg i de mængder, eller en have for den sags skyld, som kræver dette. Er næsten helt på plads med Parterret, det virker rigtigt godt, især størrelsesforholdet. Samt hækken der nu omkranser rummet og viser en defineret afgrænsning. Rummet er blevet tegnet op nu også visuelt.

Hej Malene. Vejret er virkelig en faktor lige nu, den ene dag kan alt lade sig gøre, den næste går vi i vinterhi. Men desto større pris sætter man på haven. Haven akser begynder at træde frem, og hermed også det tydelige forsprog som hører den provencalske have til. Der er dog ingen tvivl om det ville se helt anderledes ud, hvis huset og haven ikke havde det stærke bånd imellem sig.

Henrik

Anonym sagde ...

Wow. Det må jeg sige. Sikke et projekt. Det vil jeg glæde mig til at følge. Så mange løg - det må have været et kæmpe arbejde. Det bliver så super flot til foråret.

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Det er fantastiskt at have så dejligt arbejdsvejr i december og godt at I har fået lagt så mange løg. Det ser flot ud med den grønne havedel i det fjerne og bliver også flot ved parterren :-)

HAVELIV sagde ...

Kanon da godt forstå du drømmer dig sådan en 5-6 år ud i fremtiden...men det går hurtigt pludselig står haven i højderne. Tillykke med arbejdet ...Well done...glædelig jul til jer...