onsdag den 11. januar 2017

Eftertænksomhed

Man ligger som man har redt siges det.

Vi er ambitiøse, for optimistiske, jeg selv nok især. Tag det roligt, dette er ikke indledningen på et selvhjælpskursus, og heller ikke en beklagelse.

Bøgehæk og vinterhaven

Vi klarede det, sådan da. Min smukke hustru fik lagt henved 3000 løg, vi fik sat 100 meter bøgehæk og omlagt de sidste bede i det store Provencalske parterre. Alt sammen inden Jul. Nu sover haven lige vintersøvn for en tid, en måned eller deromkring. Sidst på vinteren skal vi have klippet ned og beskåret rundt omkring i haven.


Det reviderede Parterre, endnu mangler ærtestenene at blive spredt ud på stierne.

Alle de andre ledige timer er gået med færdiggørelsen af vores BB, der mangler efterhånden kun trægulve og alle lister, gerigter og døre. Det ene bad fik vinyl på gulvet idag. Det bliver skønt. Håber vi.
Endnu et par skabe skal samles til et lille køkken...
Juleferien har vi brugt på blandt andet at købe diverse franske ting, lidt kitch, lidt lækkert og lidt praktisk. Vi har gjort os mange tanker om det at drive et BB. Hvad orker vi, kan vi leve op til vores ønske om at tilbyde et lille "Coin Perdu" et provencalsk hideaway i Danmark.
Skal vi "Brande" os selv som det hedder på nydansk ? Tja, måske bare tilbyde den stemning som hus og have tilbyder, og en komfortabel seng. Vi må prøve os frem.

I denne tid, hvor vinteren synes på hæld, men foråret alligevel 3 måneder væk. Her tænker jeg, sådan lidt over hele min egen andel i en verden af bloggere, instagrammere og det andet, det der FB.

Meget har ændret sig, og alligevel er alt ved det gamle. Der er en trofast skare af havebloggere derude. De fleste af jer har jeg ikke mødt, men så alligevel kender vi hinanden lidt. Vi skriver til hinanden, pænt for det meste. Tak for det da i øvrigt, det er grunden til jeg ikke haveblogger på FB.

Henrik
Men mine tanker er lidt bekymrede.
Hvad sker der i haveblogland?
Har vores Havemæcen forladt os ?
Kan vi ikke stå på egne ben ?
Bliver 2017 de danske haveblogs Svanesang ?
Måske er Danmark bare for lille til at skabe de friske, nye indspark.

ER HAVEBLOGGERE blevet en Dinosaur i det moderne flygtige medieunivers ?

En sidste ting jeg har lagt mærke til, på FB. Her er der mange medlemmer og måske især rigtig mange nye haveejere på fx drivhusglæder og haveguf, de spørger om alle de ting jeg selv måtte lære på den hårde måde, eller læse mig til. Super veldrevet i øvrigt af bla. Fru Friis.
Er vi havebloggere elitære, uden i øvrigt at være andet end erfarne amatører ?

Lad mig høre, lever vi ?

48 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

God morgen Henrik
Jeg skulle lige have lidt tid til at tænke over dit indlæg.
Du har ret i, at mange havebloggere holder laaaaaaaaaaange pauser, måske er de helt stoppet, det kunne være sjovt at høre hvorfor. Måske er det for tidskrævende, de fleste har jo stadig arbejde og er ikke pensionister, som jeg er.
Jeg er selv en af de flittigste bloggere, og jeg får mest kommentarer fra de faste, det er fint med mig, jeg kan nemlig se, at 400-500 kigger forbi dagligt i denne vintertid. Det er det, der holder hjulene i gang for mig. Jeg bruger nok et par timer hver dag på at blogge, timer som jeg kunne have brugt på noget andet, men jeg synes stadig, at det er sjovt og hyggeligt at blogge. En gang imellem siger jeg til mig selv, kunne du ikke bruge din tid mere fornuftigt, det kunne jeg måske nok, men jeg vil ikke skuffe mine læsere.
Om det jeg skriver om er særligt interessant, er jeg nu ikke sikker på, men jeg tror, at mine læsere gerne vil se billeder, og det får de hos mig. Jeg er for længst forbi det med at anlægge have, da vi gjorde det, var der ikke noget, der hed haveblogge. Jeg er nogle gange gået tilbage og har fortalt om et beds opståen, men det kræver meget at finde billeder frem igen igen.
Jeg lægger kommentarer så vidt muligt rundt omkring, men får jeg ingen tilbage, holder jeg op, jeg har selv måttet kæmpe for at få kommentarer.
Hvad angår fb, hvor folk bare slynger spørgsmål ud og forventer svar, er jeg helt enig med dig, vi andre har måttet lære det på den hårde måde. Google har jo nærmest svar på alt, men så skal man selvfølgelig til at læse sig til det, det er ikke sjovt i den travle hverdag.
Jeg følger med her, for at se hvor mange kommentarer du får til dette interessante indlæg.
Til slut hatten af for alt jeres slid i den franske have og tak for billedet af dig. :)
Bedste hilsener
Lisbeth

Anonym sagde ...

Jeg synes jeres projekt er super spændende, og jeg ønsker jer så meget held og lykke!

Jeg har skrevet herinde et par gange siden jeg opdagede bloggen her, men den er ret ny for mig. Jeg har selv en blog jeg begyndte at skrive i efteråret (ikke min første, dog), og den handler en del om have, men også om andre ting, min hverdag på landet hvor vi er flyttet ud for et år siden.

Jeg læser en del haveblogs, og jeg kan vældig godt lide det univers, og jeg oplever ikke at det er uddøende, men det kan være jeg bare ikke er skarp nok :-)

Jeg vil i hvert fald fortsat følge jeres projekt, og nu vil jeg se om jeg kan finde dig på Instagram :-)

(Have)bloghilsner fra Nana

x sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
x sagde ...

Jeg kan fortælle, at længes efter hvert indlæg i Min Franske Have, fordi jeg simpelthen synes planen/ideen er så gennemført og det er så spændende at se, hvordan det udvikler sig og hvad det bliver til. Jeg læser mange haveblogge, men din og Kjeld Slots er mine yndlinge :-)

Mht. branding - du kunne jo lave en søsterblog "Min franske B&B" - jeg er ret sikker på, at hvis de linker til hinanden, så vil du få en del haveinteresserede besøgende. Jeg kunne sådan set godt selv finde på det :-)

Hilsen Tina

www.AnettesFlora.com sagde ...

Hej Henrik!
Fingeren på egen puls, så tror jeg på at have-bloggerne lever, og bliver "in" igen. Det er en god sund og solid base! Jeg er både på insta og fb, dog sparsomt, har også været på pinterest, og efter de første begejstrede sus på de tre-ja så hitter bloggen-trives godt i de mere rolige omgivelser:-)
Jeg blogger når jeg har noget at sige eller vise, jeg blogger om det der optager mig i nuet-det kan være: have, binderi med mere. Blogning fra min side passer med den tid jeg har til rådighed, og den svinger.
Faktisk kom du mig i forkøbet med sådan et indlæg som dette-inspireret af Kjeld Slot seneste, samt alle kommentarerne.
Jeg holder selv umådeligt meget af procesbilleder og oversigtsbilleder-de inspirere mig!
Jeg er en Have Amatør, og gør ved at lære af egne fejl-ellers kunne jeg ligeså godt kunne have haft hænderne begravet dybt i lommerne. Jeg startede med anlæggelsen af denne have i 2013-så selvsagt viser jeg procesbilleder-dog ikke altid retvinklet;-) Yderligere ynder jeg at bruge min kreativitet, da pengene ikke just gror på vores træer-det er faktisk både sjovt og udfordrende.
Jeg er ikke den mest flittige med kommentarer hos dig, om end jeg ser alle indlæg af din hånd-det er en yderst spændende proces i har gang i,rigtig god vind med det hele:-)
Med hilsner Anette

PS til Fru Høneballe<3tak for at være tovholder og blog mor i en verden af have bloggere:-))))

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Først ros til din blog, hvor er det altså interessant at følge med i. Jeg må indrømme at jeg har skåret meget ned på antallet af egne blogindlæg, jeg har blogget siden 2009 og da jeg kun har en lille parcelhushave...hvor der ikke sker de store forandringer, så følte jeg, at mine indlæg faktisk er lidt uinteressante. Jeg følger troligt med på (alt for mange) blogs(?) men kommentarerne er måske lidt sparsomme, jeg kan ikke altid finde på noget "værdigfuldt" at skrive....det er det, der gør det så nemt på instagram, hvor man bare kan kvittere med et like, når man synes om det man ser.... måske jeg for eftertiden bare vil kommentere med 💜💗💙❤️💚💛 eller de andre tegn fra instagram hi hi

marie sagde ...

Hej Henrik
Forhåbentligt er du ikke selv på vej ud af bloguniverset.
Hvad mener du i grunden, når du skriver, at Danmark er for lille til nye, friske indspark? Hvad er det mere præcist, du savner?
Hvis du med mæcen hentyder til Claus Dalby, så har du helt ret i, at det var ham, der var pioneren og fik havebloguniverset til at vokse og blomstre; men efterhånden blev hans blog for mig at se desværre mere og mere kommerciel, og den tendens tror jeg har en negativ effekt på havebloguniverset.
Personligt oplever jeg ikke, at havebloggerne er elitære, nærmest tværtimod. Måske langes der flere spørgsmål ud på FB, men hvorfor det er sådan, kan jeg ikke umiddelbart forklare. jeg vil da håbe og ønske, at alle føler, at de frit kan stille alle de spørgsmål, de har på hjerte.

Anonym sagde ...

Først mange tak for din blog, som er meget inspirerende at læse. Jeg har ikke selv en blog, men jeg stornyder din og de andre bloggeres skriverier og billeder. I må helst ikke stoppe, da I giver gode ideer og/eller giver stof til eftertanke om min have. Jeg er selv kommet på facebook for ca. 14 måneder siden. Det er fint nok, men kan nogen gange have et præg af " jeg vil have svar nu eller jeg tisser i bukserne" indlæg, håber I forstår mig rigtigt. Jeg nyder at kunne gå tilbage i jer bloggeres gamle oplæg og finde det gode råd som engang blev skrevet. Glæder mig til forsat læse din og de andre blogges gode skriv.
Venlig hilsen
Kirsten i Tønder

Marit sagde ...

Hei! Jeg er en norsk dame som selv har en hageblogg, og som leser også både svenske og danske hageblogger. Jeg leste Marie sin blogg, og hun linket til din blogg så det var slik jeg fant det du skrev om i dag. Hagebloggverden krymper ja, og dessverre så tror jeg at instagram og facebook har mye av skylden for det. Jeg har selv skrevet om dette på min blogg, og vi har også samme problem i Norge. Jeg tror ikke jeg overdriver når jeg sier at minst halvparten av bloggene er halvert på få år. Hva kan vi som er igjen gjøre med det? Ikke så mye tror jeg, bortsett fra å fortsette med bloggingen.
Takk for ditt innlegg, det er på tide vi hagebloggere blir bevisst på at vi skal fortsette med bloggene våre :)

Susanne Irming sagde ...

Har tænkt det samme de sidste dage.
Det ser ud til at de fleste bloggere er flytter til FB og Instagram.
Men mon ikke vi selv har en del af skylden - vi bloggere.

Det som er drivkraften bag skriveriet er jo kommentarene - og det er sparsomt hvad der kommer under hver indlæg der skrives - og jeg er heller ikke så flink til at kommentere de blogindlæg jeg læser her og der!!
For mit eget vedkommende føles det som at råbe ud i ingen ting, når jeg laver et indlæg i ny og næ, jeg aner simpelthen ikke om det er FOR uinteressant, eller jeg bare ikke er med i 'blogger-klubben' mere, så jeg bruger tiden andre steder. :)

Nu er min Blog så også en del af min webshop, men jeg mener at jeg skriver om mangt og meget, og ikke nødvendigvis om det jeg tilbyder i shoppen :)
God dag/aften :)

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Herligt så meget I har nået i den franske have i år samtidig med byggeriet. Hvor må det være dejligt at se det forme sig. Det er inspirerende at følge og jeg håber da også at du forsætter selvom du her i januar tænker over din andel i haveblogverdenen.
Jeg forstår ikke helt det med at vi bloggere ikke kan stå på egne ben.
Da jeg i 2006 oprettede en 123hjemmeside om mit hus og haveliv, gjorde jeg det for at dele min haveglæde med andre og da jeg i 2010 flyttede over til blogger blev glæden over at dele interessen endnu større fordi det var meget nemmere at kommentere og udveksle viden og meninger. Og det var fedt at der var mange i den verden, men jeg synes også at det er naturligt at antallet finder et andet leje.
De sociale medier er i en konstant nye popper op gamle forgår og fordi vi alle har mulighed for at afprøve diverse medier hopper vi af og på som på en karrussel - man finder det medie som passer ind hvor man er i livet - jeg synes at det er så fedt!
Jeg holder af bloggeriet og bliver ved også selvom flere af emnerne går i ring, men det gør haveåret jo også:-)

Lisbeth (countryliv) sagde ...

- der skulle stå:
De sociale medier er i en konstant forandring hvor nye popper op gamle forgår

Livsnyderhaven.dk sagde ...

Skønt med et billede af dig - Godt nytår til dig! Jeg læser alle indlæg som du skriver, jeg nyder jeres ekstrem arbejdsomhed.

Jeg er aktiv på bloggen men mest på Instagram. Men jeg nyder begge platforme. Jeg tror sagtens bloggerverden har mulighed for at udvikles, men det handler om at turde. Spørgsmålet er om vi tør at bryde rammerne - sammen.

Henrik sagde ...

Kære Lisbeth, Ja du er så sandelig en af de trofaste, både på kommentarsiden og indlægsdelen. Jeg kigger jo altid forbi hos dig, du har mange spændende planter, sorter og gode tips til indkøb. Der er ingen vej udenom, kommentarerne er det der driver bloggene, det er jo hele setuppet i the blog. MEN det er hårdt arbejde ar drive en blog, især en velbesøgt en af slagsen. Jeg er glad for de bare ca. 100 der kommer forbi hver dag, og det er i grunden interessant at se hvad der trækker folk til. Måske vi skal være så åbne, at bede nogle af vores følgere om ærlige og kærlige svar. Hvad gør vi godt ?
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Nina, og velkommen til. Jeg har godt set og læst dine kommentarer, har muligvis ikke fået gengældt dem. Det er nok en af de lidt uskrevne pligt og pli, husk at kommentere tilbage. Men jeg tror du har fat i noget af det rigtige, de rene haveblogs er måske på vej ud. Vores blogs skal nok bevæge sig i en hybrid retning, hvor vi blogger med haven i fokus, men også om hele livet omkring haven og huset der følger med. Lidt mere bredde, også selv om nok ikke alle har en stilsikker hånd i huset, men måske så andre interesser der fint kan deles på bloggen. Meget smukt hus I har, jeg skal nok snuse mere rundt hos dig.
Venligst
Henrik

Frk. Anemone sagde ...

Hej Henrik, hvor er det flot så langt I er kommet med jeres have, det bliver et spændende 2017.
Jeg har jo fulgt din blog i mange år, får ikke altid kommenteret, selvom man som haveblogger jo godt ved at det er kommentarer der er med til at nære blogindlæg og bloginspiration.
Selv nyder jeg stadig at blogge men er som så mange andre heldigvis også arbejdsramt, hvilket i perioder begrænser mine indlæg og kommentarer. Jeg blogger om min have, men har ofte tænkt på at ændre min blog da så mange andre ting også optager mig. F.eks. går jeg om vinteren i vinterhi sammen med haven og jeg nyder egentlig pausen og har svært ved at finde inspiration til at lave indlæg om noget haverelateret. Måske er der også andre der har det sådan, hvilket kunne forklare de mere sparsomme indlæg og pauser.
Jeg kan godt se at flokken af havebloggere er skrumpet ind, men jeg tror at mange startede op sammen med os fra 2010-2011-2012 hvor havebloggene virkeligt blev populære og så er mange forsvundet igen, sikkert fordi de er nået ind i et nyt stadie af deres liv, hvor hverdagen fylder meget mere. Det skal man vel egentlig ikke begræde.
/Ulla

Henrik sagde ...

Hej Tina. Først mange tak for din ros, det varmer og giver lige lyst til at lave 5 nye indlæg. Det er faktisk meget vigtigt for de fleste, mig selv inklusiv. At nogen fortæller det er værd at komme, og meget gerne kommer igen. Jeg prøver at være tro imod mit tema. Det skal være fransk og have en forbindelse til selve fundamentet. Min blog er i høj grad en proces blog, som KS jo omtalte for nyligt. Jeg har altid vist billederne af processen, men må jo også erkende det kræver omhu, og billederne er sjældent "sexede" Altså jeg mener, jord, mudder og sten, det bliver aldrig enormt fotogent, heller ikke mange likes. DEt er slet ikke egnet til IG eller FB. Men jeg holder ved, og du har lige bekræftet et det skal fortsætte sådan. Så tak for det. Skulle du en dag til Aarhus, så vil Vi med glæde tage imod i den franske haves BB, eller åben have.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Anette. Vi elsker processen. Jeg har altid været sådan en der byggede med lego, og udtænkte konstruktioner. Det er især analysen og problemløsningen der betager mig. Sådan er det også med haven, at lade sig suge ind i en have, fornemme dens sjæl, fundamentet hele essensen. Ja den skal være smuk, men en have skal vække en euforisk følelse. Et sug når man træder ind af lågen. Jeg håber mit bidrag til haveblogging bliver at åbne en ny verden for de mange der kigger forbi. En verden af franske haver, når man som jeg er et lost case, så er der ikke andet for end at formidle dette. Jeg nyder at møde passionerede mennesker, mennesker der har noget på spil. De mange blogs der er forsvundet, er de løbet tør for passion. Det at blogge skal føles naturligt, det må ikke være en sur pligt.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Sussi. Jeg tror faktisk din blog var en af de første jeg begyndte at følge, dengang tilbage i 2010. Jeg så faktisk lidt op til din evne til at skrive så mange fine indlæg, både interessante og relevante. Måske det ikke ville være helt tosset med en accept af blot et lille like. Det er også et klap. Jeg tænker også, på et tidspunkt var der så mange nye blogs, at jeg ikke kunne nå at kigge med på dem allesammen, endsige lægge en kommentar. Jeg kender godt din iagttagelse om at det skal give mening det man skriver, ikke bare sådan et flot, skønt, eller dejligt. Men hvorfor ikke, det er en tilkendegivelse om interesse. Det kunne jeg godt leve med af og til.
Venligst
Henrik

Frede sagde ...

Nu har jeg gået som katten om den varme grød siden i aftes, hvor jeg læste dit indlæg første gang! Dejligt billede af dig! Jeg har ikke været i gamet så længe, og har ikke været midt i haveblogverden i dens velmagtsdage - måske er det derfor, jeg ikke har haft nogen bekymring a la din. Eller måske gør kærlighed blind? Jeg er så vild med haveblogs, og jeg sluger mange råt - jeg elsker forskellighederne - nogen imponerer, nogen inspirerer, nogen er lærerige, nogen er smukke og æstetiske, nogen er kortfattede og andre er detaljerede. I nogen perioder er der få indlæg, i andre er det svært at nå rundt på en aften. Jeg har selv perioder, hvor jeg ikke skriver ret meget - og lige nu oplever jeg vind i sejlene som aldrig før. Besøgstælleren er vildt motiverende med eller uden kommentarer. Jeg har endnu ikke regnet ud, præcis hvad der tiltrækker mange læsere, men jeg er kommet frem til, at jeg må blogge om det, som optager mig lige nu - ellers har bloggen ikke liv. For mig kan bloggen noget, som instagram, FB og Pinterest ikke kan - og omvendt! Alt har sin tid, og jeg håber at hænge på her længe endnu :-)

Høneballehaven sagde ...

Kære Henrik
Tak for dit gode svar, jeg ville vældig gerne vide, hvad det er mine læsere synes jeg gør godt, men jeg tror mange af dem, der følger mig er nogle som simpelthen ikke kommenterer, så jeg får det nok aldrig at vide, men regner med at de er tilfredse, siden de bliver ved med at kigge ind. Det er fint nok for mig.
Jeg tror blot, det er folk som savner deres sommerhave og derfor kigger efter billeder hos mig, der er jo mange :) om sommeren er der ikke så mange, der kigger forbi, det forstår jeg godt, så er der glæder i ens egen have.
Hilsen Lisbeth

Henrik sagde ...

Kære Marie, lad mig slå fast med det samme, jeg er ikke på vej ud. Jeg elsker at blogge, ville blot ønske jeg havde lidt bedre tid, og mere skrivetalent herfor. Når jeg skriver at DK måske er for lille, så tænker jeg på at vores have mangfoldighed, måske har en lidt tung ende. Her er så mange skønne havekvinder, men der mangler havemænd. Mænd der netop som KS skriver går op i processen, sådan lidt SE HER hvad jeg har skabt med mine egne hænder ud af ingenting. Der er mange skønne motiver i de danske haveblogs, smukke haver og også gode ideer. Jeg vil fx fremhæve den skarpe pen og stil som Katinka har. En gennemført have i en veldefineret stil. Men måske mange blogs ligner hinanden, måske fordi vi har næsten samme klima. Men den engelske/romantiske have er den absolut dominerende. Men den kræver jo en enorm viden, og måske mange fejler i deres anlæg og ønske om en engelsk have, og derved aldrig kommer rigtigt ind i denne passionerede haveverden. Jeg elsker og beundre den engelske have, men jeg ville gerne se flere atypiske haver, jeg ville gerne læse om dem, også selv om jeg ikke ville ændre min egen havestil. den sag er længe uddebatteret :-)
CD kan der siges meget om, jeg vil anerkende ham som en der virkelig fik bragt haven ind i TV og folks bevidsthed. Måske man kunnet havde ønsket han havde haft mulighed/lyst/tid til at lave en slags Gardeners World på Dansk. Det tror jeg faktisk han kunne havde været godt til. MEn CD som jo ånder og brænder for sin have, skal jo også drive en virksomhed. Måske vi i DK ikke er så gode til at håndtere splitfeltet imellem det kommercielle og private, dette tænker jeg går begge veje. Vi skal turde lidt mere på vores blogs, det er et aktivt medie, tiltænkt debat og som inspirationsskabende medie. Det skal jeg i hvert fald selv prøve at huske.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Kirsten i Tønder, skønt at høre fra dig. Hvad der optager dig, og hvad der gør vores blogs interessante. JEg har selv altid bestræbt mig på ikke at have en for lang liste af etiketter, da jeg synes det bliver uoverskueligt. Det kan måske være nemmere at søge indlæg indenfor sammen felt når vi ikke breder os for meget. Det gør mig utroligt glad at du finder min blog inspirerende, det er mit hovedformål, at formidle en passion for franske haver, og den besættelse det også er. At indrette sit hus og have efter et eventyr, en sommernatsdrøm. Håber du måske selv får modet til at skrive om din egen drøm.
Venligst

Henrik
Nu når jeg ikke mere, de sidste af jer må lige vente lidt.

Sanne-Pande-Kaffekande sagde ...

Doooooooon´t stop! Jeg er forbi næsten hver dag, kommenterer stort set aldrig, men er VILD med din blog og jeres projekt. Jeg ville elske mange flere indlæg fra din hånd. Proces billeder og ´-beskrivelser er det bedste. Håber at mange af Jer havebloggere holder ved, for det er bare federe at læse blogs end at se billeder på instagram og lign.
Jeg har ingen blog selv, og derfor føler jeg ikke rigtig, at jeg har "ret" til at kommentere/blande mig i kommentarsporet, men det er måske en fejl. Jeg tror, vi er mange, der nyder jer bloggeres anstrengelser meget, men i stilhed. Jeg forstår måske heller ikke helt, hvor væsentlige kommentarerne er for motivationen, jeg tænker jo, at hvis besøgstælleren viser, at mange har været forbi og kommer igen, -ja, så må man "nå" nogen derude. Men jeg har jo som sagt ingen blog selv, og derfor forstår jeg nok heller ikke psykologien i dette.
Men tak for din blog, dette indlæg og tak også til alle Jer andre havebloggere, der forsøder min dag :-) Hilsen Sanne-Pande-Kaffekande

Anne Vestergaard Jørgensen sagde ...

Hej Henrik,
Kort og godt - jeg følger med i jeres imponerende projekt. Lærer noget om Lavendler. De trives ikke alt for godt her men finder dem vidunderlige. Blogger selv og melder mig gerne som fast læser når jeg opdager nye blogs.
Jeg er klar over at der er flere som er på FB og Instagram. Hos mig er det helt et andet medie end blogs.
Haveblogning vil bestå og Hr. Dalbys tanke om lukket gruppe med medlemsskab. Ja det må han om. Her tænker jeg inspiration og let tilgængelighed - for alle. Mit job der giver mig smør på brødet er at passe på de sygeste mennesker i Danmark. Haveglæde er med til at forebygge og hjælpe på sygdom. Så for mig er haveblogning først og fremmest min dagbog igennem året, men deler den gerne med andre. Bliv endelig ved at skrive om jeres projekt både hus og have.

Hanne Tilst sagde ...

Det er et godt stykke tid siden, at jeg har fulgt med på blogs, men nu faldt jeg lige over din i dag. Jeg har fulgt med tidligere og selv haft en blog.

Jeg har beholdt min blog som en slags præsentation af mig selv, så jeg ikke bare er helt anonym, hvis jeg lægger en kommentar hos andre. Jeg holdt op med at opdatere den, da jeg havde en hel del trafik, jeg synes det blev for ´mærkeligt´ for mig, ikke at vide, hvem der kiggede med. Ikke at jeg beskrev de helt store hemmeligheder eller havde lyssky forretning. Nu er jeg gledet ud af oversigten på haveblogs.dk, det ville jeg gerne. Jeg overvejer af og til, at påbegynde blogning igen, men kun for dem med linket.

For ja, der er meget glæde ved at dele have-interessen.

Jeg følger med på diverse facebook-grupper, men det bliver jo ikke det samme uddybende og ´lækre´. Jeg synes også, at de offentlige grupper er lidt irriterende, da ens ikke have-interesserede venner, bliver tvangsindlagt til at se min gøren og laden.

I øvrigt er min facebook-profil kun have-relateret, så skulle nogen der læser dette have lyst til at blive min ven, så søg på ´hanne tilst´ (fordi jeg bor i Tilst ved Århus). Det er ikke en super-aktiv profil lige nu, men når solen og varmen kommer, plejer der at ske lidt.

Jeg er i øvrigt meget ærgerlig over, at jeg ikke havde mulighed for at komme til din åbne have sidste år. Jeg håber der bliver endnu en chance.

Og til sidst, så blev jeg da lige inspireret til at shoppe lidt rundt på diverse blogs (Claus Dalby, Kjeld Sloth) pga dit indlæg, det vil vist rage for vidt at sige min mening om det. Kiggede også på et par andre blogs, tror da lige jeg kom lidt i forårs-humør.

God weekend.





Hanne Tilst sagde ...

Mhhh undres over, at man ikke kan trykke sig frem til min gamle blog, men her et link (der måske virker). Tror der er sket en del opdateringer i blogger, siden jeg var aktiv.

http://hanne-i-tilst.blogspot.de/

Unknown sagde ...

Kære Henrik. Jeg starter altid med kære og afslutter med kærligst, den positive og høflige tone, måske lidt gammeldags. Meget som i Frankrig og med det franske, og de dyder der stadig findes i det land, hvis man kender lidt mere til det. Tid til eftertænksomhed i morgenstunden, tid til tanker i den ellers hektiske verden, hvor alt skal gå stærkt og være omstillingsparat. Det er en del af det, at være blogger, for mig. Til trods for at jeg kun har været blogger i lidt over 1 år, så ville jeg slet ikke undvære det og jeg har planer om at blive ved! Blogverdenen er et mangfoldigt univers af forskellighed, en altid kilde til inspiration og en kærligheds erklæring til et univers, som vi alle elsker på hver vores måde, haven og naturen. Nogle har været heldige, at kunne skabe et livsværk af det og kan tjene deres penge på det, fred være med det. Det er min klare oplevelse af blogverdenen, at der generelt er stor respekt imellem. Vi bidrager når vi kan og vil, eller har tid. For nogen af os har jo også et arbejde der tager tid og kræfter. Jeg er blevet mødt med kommentarer der altid har været positive, af søde mennesker der har inviteret og taget mig med som ny blogger, og det har været stort. Jeg oplever at der er en anden dybde i blogverdenen, end FB og Instagram, vi tager os tiden når vi kan og vil til at svare og kommentere. Hvem bliver nogensinde færdige med at "lege med nyt" deres have, lave lidt om og prøve andet. Det er mig en stor kilde af viden, der deles via blogverdenen, så jeg tror ikke denne er "over and out", der kommer nye bloggere og haver, at vise frem. Vi er mange kvinder, men bag vi kvinder er mange mænd, der også er med på deres præmisser. Min bondemand, ryster til tider på hovedet af mine ideer, men han hjælper mig når jeg har brug for hans stærke kræfter. Han kigger med på bloggen når jeg finder herlige indslag og når noget ser flot ud. Vi er alle med på vores præmisser og jeg oplever, at der er plads til det i blogverdenen. Verden har det med at udvikle sig i hastigt tempo lige nu, hvilket gør behovet for at stoppe op og være i det her NU, endnu større. Det hjælper blogverdenen med til. Tak for skønne fortællinger om din have m.v. bliv endelig ved... Du er naturligvis også velkommen til at kigge ind i mit univers i det flade forblæste lille land, som har visse forskelle, trods den lille størrelse :-) Kærligst Merete

Hos Villa Fryd/ Charlotte Neve Grün sagde ...

Hejsa Henrik.
Jeg er ny blogger. Eller forholdsvis. Godt et år på bagen.
Jeg har lige opdaget din blog. Hvilket er helt din skyld.
For da du tilmeldt dig min blog. Måtte jeg lige tjekke ud hvem du var.
Så så jeg den vidunderlige "Franske Have".
Straks gik jeg i krig med at læse. Faldt så også over dette indlæg.
Da jeg jo er ny i gamet og ikke kun skriver om haven. For her er jeg total amatør.
Finder jeg masser af inspiration i alle de dejlige have blogs der findes.
Har fået så meget viden, inspiration og fakta. At hele min have er mere eller mindre til omlægning.......
Jeg tror bestem ikke at bloggere er en ud døende race. Tvært imod. Jeg tror i den grad det bliver mere og mere in/hip at blogge og følge blogs.
Jeg har tre børn og de to store følger en del blogge, hver dag. Det er som i gamle dage, avisen for dem.
Jeg tror måske nok at vores generation er lidt for seje til at komme op af start hullerne. Det er her problemet kan ligge.
Vi skal give os hen, være mere åbne, få os tilmeldt de forskellige blogs og for pokker få skrevet de kommentarer.
Det er jo det som er drivkraften for os. Det er her vi får belønningen. Her vi kan se vores arbejde bære frugt.
Personligt kan jeg se at jeg har rigtig mange side visninger hver dag. Mener mange.
Men har ikke ret mange følgere eller faste læsere.
Jeg har efter hånden kæmpet mig op til at få en del kommentarer på hvert indlæg.
Men det har i den grad også været en kamp at se der er liv bag skærmen.
Tror det er her mange giver op. De ser ikke deres arbejde bærer frugt. Det går for langsomt. De opgiver. Og ja jeg har selv tænkt tanken.
Men jeg elsker at blogge, jeg elsker blog verdenen. Den er så venlig.
For mig er det meget vigtigt at bloggen er dyb og med smukke billeder.
Det kan IG eller FB ikke give mig. Ingen af delene. De kan til gengæld give mig masser af følger. Men det er på bloggen jeg ønsker de 3500 følger som jeg har på FB. Bestem ikke fordi jeg ikke er taknemlig. For er glad, beæret og tilfreds. Men ville ønske min målgruppe var mere på dupperne med det ovennævnte.
Så tror desværre vi kan takke os selv lidt for problematikken.

Med ønske om en fantastisk dag og go go go til jeres nye projekt.

Charlotte

Henrik sagde ...

Kære Charlotte, jeg kunne ikke være mere enig. Det er indiskutabel hårdt arbejde at drive en blog med mange følgere. Et arbejde, og det er jo ikke det der driver os, det er hobby og passion. Glæden ved at dele, men da også stoltheden, og det skal vi ikke skamme os over. En kommentar er for blogger en det samme som ros og anerkendelse. Også selv ved uenighed. Måske vi "gamle bloggere" (mig selv også) kan være mere aktive hos jer nye. Især om sommeren kan jeg ikke nå igennem min blogroll hver eller bare hver anden dag. Det kan også give mig lidt dårlig samvittighed, da jeg ikke når at lægge en overvejet kommentar hos særlig mange. Måske vi kunne overveje at bruge bare et kort ord, eller sætning som tegn på vi var forbi.
Venligst
Henrik

Fru Kat sagde ...

Jeg har netop fundet din blog indenfor den sidste uge. har læst indlæggene stort set igennem og gået til og fra bloggen flere gange dagligt. og hvor er det fedt at følge jeres projekt og ikke mindst at finde andre som er middelhavstosset. Jeg er netop selv igang med at lave en lille italiensk have i min parcelhushave- hvis du vil kigge med kan du se billeder på # italiangardeninprogress på Instagram. jeg har haft en blog, men jeg blev faktisk lidt stresset ovr at skulle lægge billeder ind og skrive noget klogt, underfundigt eller sjovt, som jeg troede var betingelsen for at være med. NU bruger jeg insta og Pinterest og det fungerer godt for mig.
jeg er meget inspireret af Peter Englander fra Sverige, som har apotekerens tradgård i Simrishamn. en middelhavshave midt i byen. han har lavet flere gode havebøger om middelhavshaven - de kan varmt anbefales. DRømmen er at skabe noget tilsvarende i vestjylland, hvor vi bor og din blog inspirerer rigtig meget og åbner mine øjne for hvad der er muligt. MIn mand og jeg har besluttet, at vi skal være blandt jeres Bog B gæster dette forår - og uge glæder mig rigtig meget til at opleve haven .
Mvh Ane Kathrine

Henrik sagde ...

Kære Ane Kathrine. Ja det der mediterrane fjolleri du og jeg har gang i er jo lidt "naturstridigt" men ganske lærerigt. Der er rigtig meget der kan lade sig gøre, hvis man satser lidt, og en gang i mellem må side pyt. Vi prøver igen. Englanders bøger er meget interessante, har den seneste tror jeg nok. Jeg finder dig lige på IG. I skal være meget velkomne, er lige nu i gang med at lægge gulv. Bare husk, jeg er en habil fotograf.... Bloggen kræver tid, og ja det er faktisk ret bøvlet med foto der lige skal lægges ind, redigeres for de mest almindelige problemer. Og herefter uploades til blogger. Tror dog nu ikke teksten skal skræmme dig fra at blogge, find din egen stil, eller læg dig op af en mere erfaren. Det er fuldt lovligt at lade sig inspirere, det gør vi alle sammen. Hvis I vil komme på BB hvor haven begynder at se meget mediterransk ud, så tænker jeg ultimo maj til ultimo september. Vi går i luften ultimo marts 2017. Vi har stadig ikke mange forårsvækster, altså bortset fra de 3000 løg i perterret. Men blåregn, de tidlige roser og alium kommer i slut maj. Lavendlerne er på toppen sidst i juli til slut august, dog har jeg en del tidlige som blomstre fra medio juni. Sæsonen er faktisk ganske lang.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Marit. Udviklingen er jo hvad den er, vi må blogge som vi plejer, men når der bliver færre haveblogs, så bliver mangfoldigheden ofte mindre. Måske vi ser meget professionelle ud os gamle, kan det virke intimiderende på nye? Det håber jeg ikke. Tak for din tid.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Susanne. Du har jo været med længe, og også set mange blogs komme og forsvinde igen. Det er jo en naturlig udvikling, men bare det ikke bliver en vane. Egentlig er der jo et indbygget paradoks i en have blog, den er mest aktiv om sommeren, og der har vi alle travl i haven, og når dårligt ind til skærmen. Det er en af grundene til jeg efterlyser at vi måske tænker vore blogs bredere, og måske finder billeder frem fra sommeren, eller tidligere år. Fx opfølgning på projekter og bede. Hmm en ide jeg selv vil arbejde mere med.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Lisbeth. Din blog er nok den ældste jeg følger, og jeg læste alle dine indlæg dengang i starten af 2010, og lige siden. Når jeg spørger om vi kan stå på egne ben, så er det fordi jeg fornemmer at nedgangen er startet omtrent samtidig med CD meddelte han ville skære nærmest helt ned...nå ja egentlig havde jeg stor forståelse herfor, at lave 1-2 indlæg hver dag, pu ha, jeg ligger på omkring 30 p.a. men CD var meget godt til at hjælpe os igennem vinteren, at der også var et kommercielt element, det tager jeg helt afslappet. Altså hvis man kan sælge via sin blog, så fint med mig. Jeg elsker de mange have blogs, også i udlandet. Jeg nyder at dele min have glæde, den er der ikke i vores vennekreds. Jeg skal nok fortsætte, jeg har hundreder af ideer til indlæg, og mindst lige på mange projekter ;-)
Venligst
Henrik

Vivi sagde ...

Det har været spændende at følge debatten her.
Jeg har efterhånden været med i mange år, startede med at blogge i nov. 2010 (Lisbeth fra Høneballehaven kom faktisk først på i starten af 2011). Dengang var der ikke så mange danske haveblogs, men der kom løbende nye til, og på et tidspunkt var der så mange, at det var umuligt at følge med og ikke mindst kommentere hos alle. En del holder stadig ved, mens andre stille og roligt forsvinder igen. Sådan vil det nok være, for det tager tid at lave indlæg og skabe opmærksomhed omkring sin blog. Tror man skal være noget passioneret omkring sin haveinteresse for at fortsætte med at skrive i årevis ;-)

Jeg holder meget af mangfoldigheden på bloggene. Der er så mange forskellige indfaldsvinkler til den fælles haveinteresse, som er spændende at følge, og jeg synes der er meget inspiration at hente og en stor fornøjelse i, at kunne dele en fælles glæde for havelivet med andre.

Bloggene får forhåbentlig lov til at bestå, da de har mere dybde end så mange andre sociale medier. Personligt foretrækker jeg de blogs, hvor det er Hr. og Fru Danmark der står bag frem for de mere kommercielle.

Glæder mig til at følge jeres haveprojekt fremover :-)

HAVELIV sagde ...

Tror du har fået fine svar nok fra søde bloggere, men dejligt når som Du har sat noget igang...og det kan vi alle lide. Fantastisk indlæg søde Henrik og skål på det.
Mine tanker er :
Tror det kom med da der var tilmelding til nordiske haveblogs høhø.....da så jeg det dalende tal på min egen blog og blev
noget ked af at blogge....det gør jeg så alligevel ....fordi. Jeg havde ikke fulgt med i den deling derinde og har ikke selv netværk som gav mig et hint dertil. Jeg kan lide at se min egen udvikling både i min blog og have og det er nok for mig. Jeg behøver ikke at have 50 der syntes om mig og hvad jeg har på hjertet. Senere valgte jeg at logge mig på nordiske men selv ser jeg aldrig en kommentar derfra....det er kun de samme der skriver og det er mere end fint, tak for det. Selv er jeg på FB men er næsten aldrig på de havesider...da det for mig ikke giver noget jeg kan bruge. Instagram fungere for mig meget bedre....og så er det jo pga. Jeg bare har en kolonihave som for en del er mindre fint...det er blot mine tanker om det.
Venlig hilsen og håber i får masser af overskud til Jeres enorme projekt for det er et fedt projekt ig flot er det Henrik.

Carina, 4 Seasons by Carna sagde ...

Hittade hit efter att ha läst headern på ett blogginlägg... En kommentar som fastnade var Fredes om essensen för henne med bloggandet. Varför vissa slutar blogga vet bara de själva.

En sak jag funderar över och som jag tror är viktig för alla bloggare att tänka över och besvara - varför bloggar jag? Och sen vara sann mot sig och syftet man kommer fram till.

Har jag en kommersiell drivkraft som du verkar ha med din B&B och behöver största möjliga genomslagskraft...

Har jag 'bara' ett behov av att skriva eller berätta i mig själv...

Vill jag bli sedd och bekräftad och få många bekanta och kommentarer...

Bara de här 3 olika tankesätten eller syftena ger helt eller delvis olika angreppssätt i vad och hur man ska skriva och publicera.

Så frågan har nog lika många svar som det finns bloggare? Och förresten behöver inte alla omväxling?

Ha det gott! Carina

Henrik sagde ...

Kære Carina, skønt når en af vore naboer kigger med. Lad mig lige slå fast at det kommercielle i min blog vedr BB ikke er drivkraft for mig. Tror ikke de 2-300 hundrede faste læsere der kommer forbi, vil bibringe mange "kunder".Jeg blogger fordi jeg har lyst til at dele min franske have glæde, og fremvise en anden havestil end den naturligt dominerende. Men hvis man tænker på de 10.000+ der følger FB og IG, så kan det jo godt undre at vi havebloggere er så relativt få. Vi har meget på hjertet, og de fleste af os tager amatørbilleder, men dybden og det hjerteblod vi lægger i bloggen er jo vort eget univers. Måske jeg vil slutte med et nyt spørgsmål. Kommer vi for lidt ud over kanten ?
Se nu bare her, jeg spurgte til mine observationer, og nu kommer der så mange svar at jeg ikke kan nå at svare velovervejet. En slags bivirkning til" succes". Jeg har vist aldrig haft den mængde trafik.
Venligst
Henrik

Fru Friis sagde ...

Kære Henrik. Et herligt debatindlæg. Ikke et nyt emne, vi har jo været igennem det før, men det er sundt for os at reflektere lidt over egen gøren og laden, en gang imellem, så det er meget velkomment. Jeg har ikke været aktiv på hverken min egen eller andres blogge i december og januar. Jobbet har givet udfordringer og mørket gør ikke noget godt for mig. Da jeg så ryger ind på Karstens Grønne nedslag, som den første blog i lang tid, bliver jeg meget nysgerrig, da han nævner "rystelser" i blogverdenen. Nu fandt jeg så dit indlæg og jeg skal lige lede lidt mere, for at se om der er andet spændende om emnet.

Min første tanke er klart, at jeg vil bidrage med et indlæg om emnet. Så kan jeg nemlig ved samme anledning, lægge det ud i FB gruppen "Drivhusglæder og Haveguf". Det kunne være interessant om man kunne få kommentarer fra den side også. Er det ok hvis jeg også linker til dit indlæg?

Selv om der nogen gange går tid mellem mine indlæg, betyder det ikke at jeg agter at stoppe. Bloggene har sjæl og personlighed, men som du selv nævner, kræver det også tid at passe den godt. Derfor også stor respekt for at du både kan jobbe, bygge om og blogge, - det er flot!

Angående dit B&B, er jeg stor fortaler for at vi får en officiel liste over B&B's med besøgshaver. Som de har i England. Magasinet Havefolket, startede det op for nogle år siden, men jeg ved ikke om den bliver opdateret. Der ville din B&B passse som fod i lavendelbed! Så jeg mener bestemt ikke du skal skille B&B fra din haveblog, de passer perfekt sammen. Egentlig var det vel en opgave som Haveselskabet kunne påtage sig, det kunne være så fedt at man kunne søge overnatning i smukke haver, når man lige trænger til en lille tur i det blå.

Men ikke flere ord for denne gang. Barnebarnet skal hentes, svigersønnen skal fejres, ekstra jobindkald skal ordnes.... jow jow, men vi når det hele, og snart vil jeg putte flere ord om emnet ind i et personligt blogindlæg.

Haveknus fra mig. :o)

Henrik sagde ...

Kære fru Friis, selvfølgelig må du linke, det er en åben blog og fora. Jeg skrev såmend ikke for hverken at provokere eller skabe "heftig" debat. Mere som et oplæg om ændring vores blogland står overfor. Hvordan bebeholder vi interessen, relevans og ånden. Mere et spørgsmål om selvrefleksion, hvorfor blogger vi? Bare vi ikke har tabt beatet, og er blevet umoderne, (jeg skrev er vi blevet en dinosaur) god aften, jeg vil gå tilbage til byggeriet.
Venligst
Henrik

havenmedhunden sagde ...

Hej Henrik.
Sikke en refleksion over livet i blogland, du har startet. Har ikke læst alle kommentarene, men vil gerne give mit besyv.
Nu har jeg været "væk" i et lille år pga af uddannelse, og iihh hvor har jeg altså savnet det. En gang haveblogger, altid haveblogger.
Syntes der er noget helt ekstraordinær fantastisk ved at være en del af denne, måske umoderne, verden. Vi kender ikke hinanden, og alligevel gør vi. Det er ikke alle jeg har mødt, men alligevel føler jeg at kende dem igennem deres blog og vores fællesskab.
Da jeg første gang tog til blogtræf var jeg meget nervøs. Havde vi nu noget at tale om, og ville det blive underligt? Det blev det overhovedet ikke og jeg blev mødt med knus, som var vi gamle skolevenner.
Denne dybde, vi har i blogland, mener jeg ikke findes på facebook og på instagram. Disse to medier er mere "smart i en fart". Måske de er det nye og hippe, men så vil jeg meget hellere være gammeldaws.
Jeg glæder mig i hvert fald utrolig meget over at være tilbage igen. Og specielt til at blive opdateret i, hvordan det går i jeres haver.
Kærligst Heike

Kjeld Slot sagde ...

...............FANTASTISK RESPONS HENRIK...på et godt indlæg! - man behøver ikke sige mere :-)))

best
Kjeld

iminhave.dk sagde ...

God pointe Henrik,
Tror de fleste gør det der er lettest...FB er lettere, men mere overfladisk.
Jeg tænker at de (os) der roder i haven...måske endda på grænsen eller over grænsen i konstant kamp med klimaet, bliver ikke i samme grad tiltrukket af dette medie...Vi elsker processen, ideerne, research, spændingen...om det kan lade sig gøre. Tænk på hvor lang tid, bøger, rejser, test, overvejelser der er gået på dit fantastiske Franske eventyr.

Selv oplever jeg at tiden er en faktor...Ting i haven tager tid. Fra ideen opstår, research af planter og muligheder, udførelsen til færdig resultat.
Vi "havetosser" syntes det er spændende læsning, men tror mange hellere vil se et før/efter billede og en 2 min. video af processen...Det skal gå hurtigt.

Vi ses, mvh Henrik
Go' arbejdslyst...Og tak for at du deler processen!

Go' dag

Lene sagde ...

Bliv endelig ved. Det elitære klær haveoplevelsen. Lad dem, der har lyst, anvende FB. Men haveblogs er næsten som at læse havebøger.

Ulla sagde ...

Kære Henrik, jeg bliver så glad hver gang jeg ser der er indlæg fra dig. Det er så spændende at følge med i jeres enorme arbejde. Det er vanvittigt imponerende og i sig selv, og vildt fascinerende hvad i kan overkomme og på hvilken tid! Samtidig utrolig spændende med jeres franske projekt, der er noget ganske særligt. Jeg tror der er mange der skal modnes til at være aktive deltagere havefællesskabet online, i stedet for blot tilskuere. Sådan har jeg i hvert fald selv haft det, da jeg ikke synes jeg havde så meget (nyt) at byde ind med. Men det kan jo langsomt gå hen og blive noget der kommer naturligt som en del af haveglæden når man går tur i haven: Man skal ind og tjekke hvordan det mon går med de virtuelle havevenner, og fortælle hvordan det står til i ens egen krog af landet. Ligeså naturligt som avisen til kaffen. :)

Signe sagde ...

Hold da op en livlig debat, du har fået sat igang, Henrik :-)
Tak for det - og tak for dig, for dit smittende gå-på-mod og din inspirerende blog!

Indlægget og de mange reaktioner har selvfølgelig også sat tankerne igang hos mig om Blogland. Og jeg synes faktisk, det er svært helt at sætte fingeren på, hvad det er bloggene kan, for det er meget forskellige kvaliteter, jeg sætter pris på hos forskellige bloggere: personlighed, nørderi, billeder, processer, humor, stil, viden, sødme, perspektiver, energi ... men en del af det kan være svært at omsætte til hurtigere medier, så jeg tror nu også at Blogland overlever.

Min egen blog er jo en ret uprofessionel afsenderfokuseret rodebutik, med proces-billeder, når jeg er i proces, stemningsbilleder, når jeg er i stemning, drømme og udfordringer, og indimellem sikkert alt for personlig og privat, fordi den også kommer til at fungere som en slags dagbog, når der sker ting i mit liv, jeg har brug for at bearbejde. Den er båret af, hvad jeg har på hjerte, og det er sikkert ikke altid lige interessant for andre. På tidspunkter, hvor jeg har for travlt til haven, ligger bloggen stille, men så snart jeg kommer lidt ud i haven igen, følger bloggeriet helt automatisk med, fordi jeg har lyst til at dele det med jer andre - det er blevet en helt integreret del af haveglæden, og er i høj grad også med til at holde motivationen oppe.

Og jeg ved godt, at jeg ikke er så god til at få kommenteret hos jer andre - men nu har jeg da kompenseret lidt for det her :-)

Knus
Signe

Henrik sagde ...

Kære Ulla, tak for din ros og meget smittende enthutiasme. Jeg tænker du har ret, mange måske føler at det de har i haven sikkert er kedeligt, eller ordinært. Men passionen og glæden ved at være fælles om haven er al rigelig grund til at blogge. Der er mange guldkorn og fif som falder af undervejs, og det er altid interessant at følge andres levende haver. Som avisen til kaffen, når tiden tillader fordybelse, eller bare skimme . jeg nyder også de anonyme læsere.
Venligst
Henrik