mandag den 28. august 2017

Falske cypresser

En velvalgt stand in.


Italienske søjlecypresser, eller Cypressus sempervirens stricta eller totem er navnet. Jeg kunne ikke forestille mig hverken Italien eller Sydfrankrig uden. Tror alle vi har indprintet billedet af den bugtede vej i Toscana flankeret af cypresser. Eller de grønne bakker og haver i Provence, hvor cypresserne står som høje slanke skulpturer og bryder den grønne bølgende monotomi.





Men de er ikke hårdføre i Danmark. De tåler på en beskyttet vokseplads ned til omkring -10 måske -14 grader.
Jeg har plantet Thuja Smaragd i steder for. De udmærker sig med en meget tæt vækst og en slank opret vækstform. De er faktisk så gode til formålet, at man på 5-10 meters afstand skal være kender for ikke lige at blive snydt.



Les Confines, Dominique Lafourcades have

Her som vertikale overstandere der træder frem imellem de bløde trækroner

Men det er snyd, Jeg klipper dem 2 gange om året for hele tiden at holde dem stramme og tætte, samt undgå at der bliver mere end et topskud. Hvis man tillader mere end et topskud, så bliver de tjavsede og vil have tendens til at splitte sig i toppen. Derfor Klip.


Nyplantet maj 2014

Efterår 2014

Maj 2016

 
Jan 2016, højde og struktur, fokus punkter i vinterens dyb.

Forår 2017
Højden i Danmark er angivet til ca- 4-6 meter, og det er nok meget passende, så jeg kan komme til med stien i bedste Monty Don stil og klippe dem med håndklipperen.
Jeg kan i øvrigt afsløre, at man mange steder både i Italien og især i Provence, trimmer cypresserne for at holde den smukke form. En varig opgave for at pleje et kulturlandskab.



Her fra Vicky Archers have i St Remy de Provence

Nu vi lige nævner dette, så vil jeg lige slå et slag for stadig også at håndklippe hækken, eller i hvert fald gå den efter. Det bliver efter min mening flottere, og man får en bedre fornemmelse af om der måske er tykke grene som skal klippes længere inde.
Her min foretrukne hækklipper til bløde stedsegrønne, den er let og skarp, samt nem at stå med også på en stige !


Vores egen have, det begynder at ligne
Måske vi får sommer i september






17 kommentarer:

Elin sagde ...

Hvor er de flotte, det er besværet værd!!

Vi er kede af at vi ikke kom afsted til dit Åben Have arrangement, med det øsregnede jo. Vi tænkte at når vi nu bor så tæt på må vi nok kigge uformelt forbi en anden gang :-)

Høneballehaven sagde ...

Sikken et arbejde men du har ramt indtrykket meget fint.
Ja lad os håbe på sommer i september, det er nok sidste chance.
Hilsen Lisbeth

Henrik sagde ...

Kære Lisbeth.
Sommer i september, det lyder meget godt på tungespidsen, men de lange lyse aftener må vi vente til næste år. Havekunst er virkelig en passion der tager tid, tænker nogen gange på når man planter hække, hvor længe der går før de udfylder deres rolle. Bøg er hurtig, thuja ligeså, taks ak ja.
Venligst
Henrik

Jette sagde ...

Hej henrig.Flotte billeder fra det franske og fra din have.Og de thuja du håndklipper ser da bare rigtig godt ud.Er jo selv vild med alt det franske.Og her bliver alle mine stedsegrønne også klippet i hånde.
Men nu må vi jo se hvad de nye ejere finder på.
Rigtig god aften Jette

Fru Kat sagde ...

Super indlæg med mange gode fif. JEg skal plante to "stand in cypresser" ved indgangen til den franske have, så det var godt med nogle fif.

Hos Villa Fryd/ Charlotte Neve Grün sagde ...

Mega godt og inspirerende indlæg.
Jeg må simpelthen eje sådan nogle falske skønheder.

God dag

Charlotte

Lone sagde ...

Det ser super godt ud, Henrik, og de cypresagtige thujaer tilføjer lige det rette element til at gribe den stemning I så smukt tilstræber. Jeg er til stadighed imponeret over jeres have :)

Henrik sagde ...

Kære Fru kat, Altid dejligt når man kan give inspiration og ideer videre, plant og klip, du vil ikke fortryde det. Lidt tålmodighed er eneste ingrediens.
Venligst
HEnrik

Henrik sagde ...

Kære Charlotte, Er sikker på lidt fransk/italiensk touch også vil pryde jeres store have. Højde og lidt struktur giver ro og fylde til det landskabelige.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Lone. De klippede og grønne vækster er jo som du selv dyrker, de vigtigste spillere på holdet. Det slår stemningen an og giver så meget værdi og glæde især i vinterens dyb. Det bliver ikke helt gråt og brunt, som staudebede og mange dele af haven ellers kan blive. At det også er enormt tilfredsstillende, at se det rent faktisk virker, det er den tålmodiges bonus.
Venligst
Henrik

Susan Durup sagde ...

Begynder at ligne.... ?? Det ser virkelig smukt ud i jeres have. Jeg må sige at I gør det virkelig godt og I forstår at skabe jeres franske univers i den danske muld. Det er en meget smuk plet I skaber jer.
Mange havehilsner fra Susan

UplayOnline sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Henrik Mikaelsen Havehjernen sagde ...

De er hermed sat på shoppinglisten...til når jeg får mit 2 ha landsted...

Henrik sagde ...

Kære Henrik, jeg kommer gerne og inspicerer de 2 ha, måske jeg ligefrem tager en "cypres" med i indflyttergave :-)
Venligst
Henrik

Anonym sagde ...

Dina Thuja Smaragd ser (nästan) ut som äkta cypress, cupressus sempervirens, och den sista bilden på dit indlaeg ser definitivt ut som Provence. Jeg har 3st cupressus sempervirens i min have och jeg blir meget nervös på vintern när temperaturen går ned mod -10 grader. Men nu har de klarat sig i 3 år på friland, så måske er faren over...? De blir ju också koldt i Italien på vintern...
Hilsen Jörgen

UplayOnline sagde ...

Vi tænkte at når vi nu bor så tæt på må vi nok kigge uformelt forbi en anden gang :-)


แตกใน xxx

Henrik sagde ...

I skal være velkommen, vi holder åben have til juni 2018.
Venligst Henrik