torsdag den 13. juli 2017

Et pauserum

Imellem Parterret og Pergolaen.



Dette rum skulle nok egentlig kaldes korsvejen, her mødes både, Parterret, Pergolaen, Spejlhaven og den Eksotiske have. Men det må jo ikke blive ligegyldigt, dertil er haven ikke stor nok. Alle m2 skal bruges bedst muligt. Han må være gal, tænker I måske. Men havens størrelse på 2400 m2 til trods, så er der flere planter og ønsker som ikke kan opfyldes. Hvor skal min vinmark være, eller lavendelmarken. Nå ja sådan kan man ønske sig meget. Bygningsmassen og de obligtoriske parkeringskrav tager deres andel af grunden, som alle andre haver.

Målene her er 8 x 3 m


Den gamle Portal som bærer blåregnen skal fjernes og erstattes af noget mere robust og fransk.
Den står heller ikke rigtigt ifht aksen.

Tanken her er grønne klippede vækster, lavendel, rosmarin, buksbom, taks, bøg, santolin og en ny plante jeg først nu har stiftet bekendskab med, krybende benved.
Rummet er kun 3 m bredt og 8 m. langt. Tanken er at plante og klippe runde buske, i forskellige toner af grøn og grålig. På denne måde skal det fungere som hvilepause, imellem det store åbne parterre foran huset, og den mere frodige del af haven, hvor huset ikke spiller en ligeså dominerende rolle.

Ikke de bedste fotoforhold, men her yderst Lavendel, og herefter i blanding, 3 sorter af buksbom, samt benved, rosmarin, taks og bøgehækken som bagmur.
Her er lidt af inspirationen fra La Louve i Bonnieux.





Der løber en hovedakse igennem hele haven, fra indgangen til parterret, igennem "Korsvejen" og videre under pergolaen, for til sidst at ende i det åbne landskab.


Det skal blive interessant at se det vokse til og løbende tilpasses.


17 kommentarer:

Frede sagde ...

Sikke en forandring fra første billede! Det lyder, som en god plan - og inspirationen fejler i al fald ikke noget. Det bliver en rigtig flot akse gennem haven. Må jeg spørge om, det er planen, at den 'gamle' del af huset skal blive stående?

Henrik sagde ...

Kære Frede. En del af det gamle hus skal rives ned, og noget ville vi gerne ombygge, kønt er det ikke. Men lige nu har vi kun muligheden for at forskønne det lidt ved at male det gult, og plante grønt op ad det....
Venligst
Henrik

Unknown sagde ...

Det kommer til at se rigtigt godt ud :-)

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Det ser godt ud og jeg er sikker på at det bliver flot når det vælter ud over gruset :-) Intet overlades til tilfældigheder og det er så fedt. Billedet fra La Louve er et af mine favoritter og jeg vil så gerne se det i virkeligheden.

Frede sagde ...

Hej igen Henrik. Det giver fuldt ud mening! Jeg tænkte nok, I havde planer med det, men jeg har ikke læst om, hvad planen var - og jeg er lidt nysgerrig...

Fru Friis sagde ...

Wouw... siger jeg bare. Det bliver fantastisk. Og mon ikke der kan presses en lille-bitte-bitte vinmark ind? Der tappes jo også vin på små flasker! ;o)

Henrik sagde ...

Mange tak, projekter er der nok af, men det kender du selv.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

La louve står også på listen her, kørte nærmest forbi for 14 dage siden, men haven er kun åbent for grupper og på særlige dage. Heldigvis er der meget billedmateriale, også i bøger. Jeg har også et billede på nethinden af det fremtidige bed her om 3-4år.
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Frede, jeg tror faktisk ikke jeg har fortalt om planerne, så du er helt undskyldt. Men du ved hvordan det er med store ejendomme...
Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Fru Friis, vi tænker ens, bare en lille bitte mark på 20 planter...jeg leder stadig på grunden, men pladsen er trang ;-) jeg skal nok skrive når det lykkes.
Venligst
Henrik

Unknown sagde ...

Det ser godt ud Henrik :-). Det lange akseview er flot. Vi er lige kommet hjem fra ferie i bla. Rheingau distriktet og her så vi flere eksempler på vinplanter på arealer helt ned på få kvadratmeter :-). Lækre inspirationsbilleder, den have kan jeg godt forstå, du har lyst til at besøge :-). Mange hilsner Mette

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Hvis det bliver bare i nærheden af billederne fra La Louve så bliver det fantastisk, sikke nogen farver!!! - og så bare i grønt.
Må jeg spørge hvor høj din pergola er... jeg prøvede at bladre lidt tilbage, men jeg synes ikke at jeg kunne se "opskriften".

Henrik sagde ...

Kære Sussi, du har da så ret, sikke en forglemmelse. Her skal du få målene. 120 i bredden fra inderside af stolperne, 220 i højden fra flise kanten til undersiden af tværlægterne. Det er sådan et gyldent mål, dobbelt højde af bredde, forstærker den lange fornemmelse, samt når først roserne og blåregnen kommer i fuld vækst, så vil den synes endnu bredere men ikke lige så meget højere. Håber du kan følge hvad jeg mener.
Venligst
Henrik

Susanne sagde ...

Hvor ser det godt ud og det lange kig er abolut et plus - jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det kommer til at se ud med tiden. Men ja, korsvej lyder ikke helt fransk og det franske ord for korsvej - carrefour - er lidt for meget supermarket ;-) Gad vide, hvad du finder på at kalde de - måske longue vue :-)

Du har lagt en kommentar på min blog - og jeg har forsøgt at svære dig på bedste vis :-) Håber du kigger forbi

UplayOnline sagde ...

Billedet fra La Louve er et af mine favoritter og jeg vil så gerne se det i virkeligheden.


ทางบ้าน

Henrik sagde ...

La louve er et unika i havedesign, men ikke et værk man skal efterligne. Det fungerer kun på sine egne præmisser. Inspirationen er til gengæld stor. Venligst
Henrik

Henrik sagde ...

Kære Susanne, meget god idé, den kunne jeg godt finde på at implementere. Jeg har set dit svar for længe siden.
Henrik