søndag den 15. april 2012

Plataner del III

Netop hjemvendt fra Påskeferie.

Hvorfor der har været lidt stille på bloggen, på det senest.
Det første er at tage et kig i drivhuset, hvordan går det med alle mine små og "store" projekter.
Nuvel, indtil videre ser status således ud.


Fine små blade på de helt korte med kun en knop over jorden.


Let åbne knopper på de 80 cm lange skud, som også har stået i drivhuset.
Let begyndende opsvulmning på de 160+ cm lange ris, som dog står udenfor på nordsiden af huset.
Det ser lovende ud, der er i hvert fald liv i alle 3 typer.

Her et skønt billede af vores fuldt udsprungne ferskentræ, nu skal vi bare ikke have mere nattefrost.

søndag den 25. marts 2012

Sommertid i drivhuset

Stille søndag morgen.

Jeg har lige været et smut i drivhuset, så her får I et par minutter.



Håber vi får en lige så skøn dag idag som den i går med 18 grader og ingen vind, nu dufter der virkelig af forår, eller hyacinter.