Dahliaer er nogle skønne planter, omend de også er nogle divaer.
Selv når man har dem forspiret i potter i drivhuset har de stadig en lang udviklingstid, flere af vores dahliaer sprang først ud i midten af august, men sikke et flor de belønner os med. Vi beskytter dem med flistæpper i efterårets første frostnætter, hvorved vi nogle gange har kunne strække blomstringen til november.
Denne dahlia er en virkelig diva, næsten helt vulgær i sin størrelse, 20 cm i diameter og knopper som bordtennis bolde lige inden de springer ud.
Denne dahlia har vi købt i JEM & FIX i 2007 og den skulle egentlig havde været gul, men stor var overraskelsen da denne lyserøde blomst foldede sine blade ud i vores gul/orange bed.
Men nu er det slut frosten har sejret, koncerten er forbi og havens divaer takker af, dog blot for en stund.
Nu skyller vi knoldene helt rene for jord, hvorefter de får lov at tørre for senere at blive opbevaret mørkt og frostfrit i drivhuset
4 kommentarer:
Med deres fuldstændige fantastiske farve-og faconrigdom er Dalia en gave til det blomsterelskende folk - og det er altid lidt vemodigt, når de vælger at takke af for sæsonen.
Mange havehilsner fra Mettes Have
Ja, der er ind i mellem lidt Bianca Castafiore, operasangerinden fra Tintin, over georginerne. Store og svulmende, men også sejlivede og superskønne.
Bedste efterårshilsner
Birgitte
Man kan slet ikke forestille sig en verden uden opera og dens divaer spot on. Hun dukker i øvrigt op de de mest umulige tidspunkter netop som vores helte befinder sig i håbløse situationer.
Fra en dag med fantastisk lys på træernes blade af et par minutters varighed
Henrik
Hej Henrik
Sikke nogle skønne dahliaer du viser her! Men som du selv siger...de er nogle divaer. Jeg orker ikke det med at grave dem op og ned, så derfor har jeg altid stået over dem.
Du spørger hvor "The Gibbert Garden" er? Om du klikker på det grønne felt med tekst i indlægget på min blog, kommer du ind på havens hjemmeside. Haven ligger i Essex, og du vil finde hele adressen på deres side.
Ha' en fin torsdag!
Send en kommentar