Søjle poppeltræer

Nu skal jeg prøve noget nyt hvad angår planteformering.

Når man rejser i Sydfrankrig, og især igennem Mistralbæltet kan man ikke undgå at se de mange slanke poppeltræer der er plantet i øst/vest akser i den nordlige ende af markerne. Disse træer skal ydebeskyttelse imod den hårde Mistral vind som nogle steder blæser mere 90 dage om året med op til 110 km/t. Varigheden af mistralen varierer fra 3, 7 eller 9 dage ad gangen, men det kan være ødelæggende for afgrøderne og havens planter. Om sommeren giver mistalvinden varme og tørre dage med dybblå himmel, ligeledes om vinteren kan den være bidende kold og finde ind af selv de mindste sprækker.
Vinden river de yderste tegl af taget, hvorefter vinden rigtig kan få fat i resten. Derfor ser man ofte store sten på de yderste rækker at tegl på gamle huse i Provence og dele at Rhône området.

Jeg havde læst på nettet et sted, at poppelgrene skulle være meget villige til at slå rod, næsten på niveau med pilegrene.
Derfor benyttede jeg lige chancen og klippede 6 stk. friske 1års skud af et lokalt træ. Poppeltræet har som bekendt en meget kraftig vækst, op til 1m om året hvorfor det både er hadet af mange, men nu faktisk også på vej ind i varmen igen. Træet er på tale som en del at produktionen af "CO2" neutralt brænde, men også som lager af CO2.
Herhjemme har vi også vinden at slås med, især den vestlige som dog er "varm". Det to andre norden og østen er især et vinterproblem som vil være ødelæggende for sarte planter. Men det hele drejer sig om klimakontrol, ved at skabe læ i haven opnås et varmere mikroklima, som især i ydersæsonen vil være gunstig og forlænge vækst perioden.



Vincent Van Gogh fandt også de slanke poppeltræer værd at male under sit ophold i Arles, mistralens hovedstad.
Grenene har jeg simpelthen blot stukket i en spand med fugtig jord og sat ind i drivhuset, så snart frosten går af jorden udenfor, kommer de i denne og får lov til at stå lyst men ikke i direkte sol.